Torsdag den 24. Marts

Så må man på den igen. Efter en middelmådig nattesøvn står jeg op kl. 5 for at gøre mig klar. Klokken 7 kører bussen til Billund. Ved 10-tiden flyver KLM til Amsterdam. Det tager en lille time. Kl. 13 flyver KLM så til Washington DC. Det tager knap 9 timer. Ok tur, med udmærket mad og ok film. Får set "Brooklyn" og "Radiserne". 

Lidt over 4 lokal tid er der touchdown i i Dulles Airport. Så tager det næsten 2 timer for at komme igennem immigration og også næsten 2 timer med Shuttlebus til mit hotel Morrison Clark Hotel. Check ind på værelse 423 som er i superklasse niveau. Så ud for at hente noget mad inden det bliver ret tidligt i seng. Man er lidt træt.

Fredag den 25. Marts

En god nats søvn har gjort godt. Et glimrende morgenmåltid hjælper også. Nu er jeg klar - til at være turist.

Der er jo en række "must-see" ting i Washington. Nogle af dem er på tapetet fra denne formiddag. Lad os starte med den største. Det Hvide Hus. Det beses fra passende afstand og i overværelse af behørige mængder af politifolk og anden security. I haven er man ved at gøre klar til en årlig påskebegivenhed. Det store påskeægstrilleløb, hvor børn fra hele USA skal se hvem der hurtigst kan trille et æg med en grydeske. De er ikke helt normale i det her land.

Så går det over til National Mall som er fyldt med monumenter. En af de berømte er den store fallos som kaldet Washington-monumentet. Den præsenterer sig fint i dag. Så går det ellers videre i parken ned til Lincoln Memorial. Herinde sidder statuen af Lincoln og funderer og en masse vise ord om betydning af frihed og demokratier hugget ind i væggen. Slutteligt går det over til Vietnam War Memorial. Her er alle ofrenes navne - og det er mange - hugget ind i den sorte marmor. Endelig er der vel så en 4-5 km. gåtur gennem byen og retur til hotellet. Så er der pause.

Tur 2 senere på eftermiddagen bliver en tur til International Spy Museum. Der er lang kø for at komme ind. Indenfor er der en masse ting og sager der har med spionage at gøre. Små bette kameraer, paraplyer med skydevåben og mange andre herligheder. Det er en særlig James Bond udstilling, og undervejs er der rigeligt med ting man kan røre ved og trykke på, så det er sådan set ok. Efter et par timer her smutter jeg atter tilbage til hotellet, og samler en burger op på vejen. Det var så denne dags aktiviteter.

Lørdag den 26. Marts

Op kl. 8 og så American Breakfast i hotellets hyggelige restaurant. Der er nu noget særligt ved morgenmad, når en ved nabobordet taler præcist som Forrest Gump.

Ellers går dagens første tur ud til Arlington Cemetery. Det sker med byens metro. Den er ikke frygtelig veludviklet, så der er et stykke vej til nærmeste station Metro Center. Arlington er en kæmpestor kirkegård, hvor alle amerikanske soldater der har mistet livet kan blive begravet. Og gennem tiderne er det ikke så få. Der er også nogle celebrities herude. Bl.a. Familien Kennedy. En ildflamme står konstant ved John F's og Jacqueline's grav. Ikke langt derfra ligger Robert. Det er markeret med et beskedent og prunkløst hvidt kors. Herfra fortsætter jeg gennem kirkegården. Den er kæmpe, så man kan umuligt nå det hele. Den Ukendte Soldats grav er et dog et must. Kl. 12 er der vagtskifte under sædvanlig tumult. Der er også en kransenedlæggelse udført af ældre mænd iført en sjov hat. Jeg ved ikke lige hvad det går ud på. Herfra fortsætter jeg forbi adskillege store områder med gravsted på gravsted på gravsted. Det er lidt som de store kirkegårde jeg har set i Normandiet. Efter endnu en times tid finder jeg udgangen, og går hen til den nærliggende Metrostation, som jeg tager retur til downtown, en sandwich og mit hotel.

Eftermiddagsturen går ud til Tidal Basin. Det sker med en opreklameret lokal bus kaldet The Circulator. Det koster kun 1 $. Til gengæld går det æskelangsomt gennem Washingtons håbløse trafik. Da vi er halvvejs hopper jeg af - det er simpelthen hurtigere at gå. Rundt om Tidal Basin er det sort af mennesker. Det er der en grund til. Det er Cherry Blossom. Kirsebærtræerne er lige sprunget ud og de er fantastisk flotte. De står og stråler hele rundt om søen. Jeg går hele vejen rundt og passerer også monumenter for Thomas Jefferson og Martin Luther King undervejs. Endelig går jeg de ca. 5 km retur til hotellet. Det er hurtigere end den håbløse bus. Aftensmad bliver på hotellet i form af en udmærket cheeseburger. Forrest Gump er her dog ikke i aften.

Søndag den 27. Marts

Så er det påskedag. Det er nu ikke noget man lægger mærke til på disse kanter. Jeg tager Circulatoren til Georgetown. Det er et hyggeligt kvarter i Washington, med - efter amerikanske forhold - mange gamle huse. Det bliver til en hyggelig gåtur i området med lokal beboelse, men også masser af restauranter, cafe'er og forretninger. Området ligger lige ved Potomac floden. Nede ved floden er der nogle turbåde. Jeg hopper på en af dem og tager en times tur på floden, hvor man får set Washington fra en lidt anden side. I modsætning til mange andre byer med en flod, er det begrænset hvad der er bygget langs den. Ved 1-tiden går jeg i land, og tager Circulatoren retur til hotellet.

Senere på dagen bliver det til endnu en museumstur. Washington har mange verdensberømte museer - mange af dem drevet af den velgørende fond Smithsonian. De ligger alle langs National Mall, der går fra Capitol til Lincoln-monumentet og med Washington søjlen i midten. Fælles for museerne er at det er gratis at komme ind og at det vælter med mennesker. Jeg tjekker Museet for American History ud. Som en direkte dårlig museumsgænger, så vælger jeg 2 områder ud til særlig beskuelse. Det er Transportdelen og så den del der handler om den Amerikanske Uafhængighed og borgerkrigen. 2 timer magter jeg - incl. cafe-ophold, inden jeg tudser retur gennem byens gader til mit hotel. Aftenburger hentes hos Bolt Burger. De kan huske mit navn - bekymrende.

Mandag den 28. Marts

Endnu en lang gåtur i DC. Først ned til F og 6th street. Her ligger Verizon Center. Der spiller man Ishockey, og jeg får fat i en billet til i aften. Mere om det senere. Så videre ned til National Mall. I modsat ende af Lincoln-monumentet ligger Capitol med både Senatet og Repræsentanternes Hus. Det meste af bygningen er nu pakket ind i et stillads, hvilket ikke er en forskønnelse. Jeg gider ikke gå ind, men nøjes med ar se bygningen udefra. På den anden side af vejen ligger Højesteret. Den kigger jeg også bare på udefra. Endelig ligger Kongresbiblioteket lige ved siden af. Her går jeg indenfor, tjekker den flotte bygning ud, ser på gamle bøger og kort og får et kig ind i den flotte læsesal. Herfra trisser jeg ned til Metrostationen og tager hjem.

Kort efter jeg har forladt området opstår der stort drama, der kalder på Breaking News på alle de store kanaler. En mand er blevet skudt sf Security efter han forsøgte af få et våben gennem metaldetektorerne. Godt man ikke var i nærheden.

Jeg holder lang pause på hotellet, men ved 6-tiden er jeg på plads i Verizon Center. Det er en time før kampen mellem Washington Capitals og Columbus Blue Jackets. Det er fint - så er der tid til en pizza og en vand. Selve kampen er fin omgivet af traditionelt amerikansk hurlumhej, som de altid bruger ved sportsarrangementer. Capitals har vel pt. NHL's bedste hold og vinder 4-1. Første periode er lige og ender 1-1. I 2. Periode bliver Blue Jackets kørt trætte og i 3. Periode lukker Capitals med 3 ekstra mål. Fed kamp og fed stemning, og i modsætning til Ishockey på TV så kan man se pucken og følge med.

Tirsdag den 29. Marts

Afgang fra hyggelige og superkomfortable Morrison Clark Hotel fra morgenstunden. Jeg tager en Taxa til Union Station. Kl. 10 kører Washington Deluxe bussen nemlig til New York. Ankomst er knap 5 timer senere, og så kaster jeg mig igen i en Taxa for at køre på tværs af Manhattan og tværs over Williamsburg Bridge til mit nye domicil, som er bestilt via Airb'n'b. Susan står klar til at lukke mig ind i mit udmærkede værelse/lejlighed. Det er fedt nok med egne køkkenfaciliteter og lidt mere privat end på hotel.

Efter en kort pause er det så ud og kigge på Verdens Fedeste By. Det er 5. gang jeg er her, og jeg bliver aldrig træt af det.

Første stop bliver den nye observationsplatform på toppen af det nye World Trade Center. Man får lidt af et chok, når man kommer op fra Subway'en på Fulton Street og ser det nye tårn. Udsigten er ikke mindre imponerende og turen op og ned med elevator er ganske spektakulær. Herfra retur med subway til Marcy Avenue. Der købes lidt ind til mine køkkenfaciliteter, så jeg skulle kunne klare morgenmaden selv.

Onsdag den 30. Marts

I dag står der Brooklyn på programmet. Jeg starter med den lokale bybus hen til området Dumbo. Det er et ret fedt kvarter med gamle "warehouses", og så kan man få det fantastiske billede af Manhattan Bridge mellem de gamle huse. Billedet er kendt fra filmen "Once Upon a Time in America". Videre det går under de fantastiske broer Manhattan Bridge og Brooklyn Bridge. Vejret er koldt, men fuldstændigt skyfrit. Det gør også udsigten fra Brooklyn Promenade ind over Manhattans Skyline ganske fantastisk. Så går det videre gennem Brooklyn Heights med gamle flotte brunstenshuse omgivet af sorte smedejernsgitre. Gåturen slutter i Downtown Brooklyn som er et travlt handelsområde, men her kan jeg købe billetter hos TKTS til i aften. Så går det ellers med Subway hjem. Godt nok via en omvej, men det er nu noget hurtigere end bussen.

Om eftermiddagen bliver det til mere gåtur i det lokale Williamsburg, som er et rigtigt hipsterkvarter. Her kan man også komme ned til Hudson River og dyrke udsigten over Manhattan. De er ved at bygge masser af lejligheder dernede. De bliver ikke billige.

Om aftenen er det teatertid. En syngespil - også kaldet en musical - på Palace Theater. "An American in Paris" hedder forestillingen. Det er en  musical baseret på en gammel film, der er umanerligt fjollet og banal. Men de er gode til at synge og danse - og hele setup'et imponerer. Så må man tage med at det indholdsmæssigt er ret spinkelt.

Torsdag den 31. Marts

Normalt forbinder man New York med Manhattan. Men der bor altså 2,6 mio mennesker i Brooklyn og 2,4 i Queens, så det er nok ikke helt rimeligt at overse dem. I dag hedder det Queens. I min planlægning havde jeg fundet en pensioneret professor i Geografi Jack Eichenbaum, der lavede geografi-relevante ture i Queens. Jeg skrev til ham og spurgte om der var nogen mens jeg var i New York. Det var der desværre ikke, men da han hørte jeg også var Geograf tilbød han straks at vi kunne mødes, og så ville han lave en særlig rundvisning til mig. Og det kan man jo ikke sige nej tak til.

Derfor mødes jeg med Jack kl 10 på en Cafe ude i Flushing i Queens. Det er forøvrigt ikke langt fra det YMCA jeg boede på første gang jeg var i New York, og ikke havde råd til andet. Jack er en hyggelig fyr på 75, der ved hvad han snakker om. Han bruger Subway linie 7 Som en nerve på turen, og så hopper vi af undervejs. Første stop hedder North Corona. Her viser han rundt i et område præget af beboere af latinamerikansk oprindelse - og primært fra Den Dominikanske Republik. Han fortæller om områdets opståen, udvikling, demografi, boligudvikling og alt hvad der kan interesse en nørdet geograf. Vi kommer også forbi et Louis Armstrong museum, hvor Jack kan gå ind for at pisse.

Så går det videre til Woodside, hvor vi går rundt i Woodside og Jackson Heights. Her er det primært asiater og specielt Philipinere der holder til. Også her får jeg samme forklaring som før, og vi går ind i lokale supermarkeder, der har et ganske andet udvalg - og lugter helt anderledes - end Føtex på Viby Torv. Til sidst smutter vi tilbage til Flushing, som er præget af Kinesere og Sydkoreanere. Her slutter vi med en sen frokost, og siger pænt farvel. En helt fantastisk tur, når man gerne vil se og høre om andet end hvad der fortælles om på almindelige turistture.

Jeg tager 7'eren retur til Queensboro Plaza og min lokale bus B62 retur til mit domicil. Er hjemme ved 5 tiden og holder resten af dagen fri, bortset fra turen ned til den lokale deli for at hente en aftensandwich.

Fredag den 1. April

Endnu en dag med en lang lang gåtur uden for den almindelige turistrute, men ad spændende lokale gader. Først går den gennem mit lokale hood Williamsburg. Hovedgaden her hedder Bedford Avenue. Der er de fleste forretninger, cafeer, restauranter og andet. Jeg krydser nu igennem det hippe kvarter. Undervejs kommer jeg bl.a. forbi Brooklyn Brewery som skulle lave gode øl. Man kan desværre ikke komme ind og kigge/smage. Men elles er Williamsburg en hyggelig blanding af hip ungdomskultur, diverse kunstnere og almindelig småindustri.

Efter Williamsburg ryger man direkte over i kvarteret Greenpoint. Det har - endnu - ikke opnået Williamsburgs status og prestige, men er også mægtig hyggeligt. Hovedgaden hedder Manhattan Avenue. Det er mest små forretninger. Mange er østeuropæiske og især mange er polske. Sådan har mange kvarterer i Brooklyn og Queens sin egen lokale kolorit. I Greenpoint kan man også gå ned til East River. Her er der - endnu - store lagerhaller. En af dog omdannet til filmstudie og et andet sted bygger man et stort boligkompleks, så "fremskridtet" er på vej. Der er også nogle moler der går ud i floden. Her kan man sidde og nyde udsigten til New York Midtown. Det er ret fantastisk især når det klarer op over Manhattan. Fantastisk er også en passende betegnelse for en dejlig frokost med spinatpie og mousaka på en lokal Græsk restaurant. Herfra tager jeg turen tilbage til min lejlighed. Denne gang dog af den direkte rute. Godt 5 timer tager det hele.

Aftenunderholdningen finder sted i Madison Square Garden. Her er jeg - sammen med bl.a. Sting og Steve Buscemi (kendt som Mr. Pink og Nucky Thompson) og ca 20.000 andre inde og se New York Knicks mod Brooklyn Nets. Begge hold har haft skuffende sæsoner, men her til aften bliver Nets i rimelig grad kørt over. Knicks vinde med 105 - 91.

Lørdag den 2. April

Det er regnvejr fra morgenstunden. Så jeg sover længe og tager mig god tid til morgenmaden, mens jeg ser Premier League på TV. Ved 12-tiden er det dog holdt op, og jeg må ud i fantastiske New York. Første stop er Roosevelt Island midt mellem Manhattan og Queens. Der er flere måder at komme derud på. Jeg tager den sjoveste, nemlig svævebanen fra 59'th street. På Roosevelt Island går jeg en fin tur. På sydsiden er der lavet en lille park. Her går man rundt sammen med de få turister og en hel del gæs og nyder den flotte udsigt til Manhattans skyline. Selve Roosevelt Island er næsten lidt landsbyagtig at gå rundt på. Jeg finder en glimrende pub til frokost. Så kan jeg nemlig se El Classico mens jeg kører en burger ned.

Ved 3-tiden tager jeg over til Hudson Yards på Manhattan. Det sker med subway. Det er nu lidt bøvlet, for man er åbenbart ved at renovere her i weekenden, så flere strækninger er lukket eller omlagt, Hudson Yards er et industriområde, som man nu - også her - er ved at gøre til beboelse og kontorer. Desuden er her et stort område hvor en masse Subway-tog "sover". Og endelig er berømte High Line lige blevet forlænget hertil. Og det er egentlig derfor jeg er kommet - for igen at gå The High Line. Sidste gang var en tidlig vintermorgen, hvor det var pissekoldt og pivglat. Dengang havde jeg den stort set for mig selv. Det har jeg ikke i dag. Den gamle højbane har nu opnået turistmæssig stjernestatus, og der er næsten ligeså mange mennesker som på Times Square. Nogen vil nok sige den er gået i turistfælde, men gåturen har stadig sine momenter med glimrende udsigter over gamle dele af Chelsea-området.

Jeg slutter ved 14'th street og tager Subway retur til Bedford. Herfra kort gåtur hjem og der købes aftensmad ind hos en Street food vogn, der sælger et glimrende måltid for 5 $. Glemmer man lige priserne for overnatning, så kan man faktisk gøre New York rimeligt billigt. Aftenen tilbringes bl.a. med Ishockey på TV, mens en seriøs storm lige kører hen over byen.

Søndag den 3. April

Det er pissekoldt og der blæser en pelikan. Jeg er træt, doven og ugidelig. Det bliver til en gåtur i mit lokale hood. Kigger på udsigt over Manhattan, på Williamsburg Bridge og på ortodokse jøder iført bowlerhat og slangekrøller. Fast food fra min foodtruck ovre på Marcy Avenue. Bananmuffin fra en deli. Kaffe - masser af kaffe - i mit domicil, sammen med fodbold på kanal 314. James Elroy - "American Tabloid" - turens skønlitterære indslag bliver også berørt. Aftens-sandwich hentes på den lokale Deli. Knicks mod Pacers på TV om aftenen.

Mandag den 4. April og tirsdag den 5. April

Slut på det her. Forlader glimrende airbnb-sted ved 11-tiden. Tager subway ud til Jamaica og så Airtrain til terminal 4. Som sædvanlig i mega god tid. Delta Air flyver kl. 17, og skal på grund af medvind kun bruge 6 timer til at hoppe over atlanten. Fuld flyver, middelmådig mad og gode film er indholdet. Jeg er finkulturel og napper en dokumentarfilm om Janis Joplin og såmænd også en glimrende japansk film kaldet Terminal.

Ankomst i Schiphol er kl. 5 lokal tid. Så er der ventetid til 8.30 hvor der er en flyver til Billund. Derefter lufthavnsbus og så er jeg hjemme. No more Street Food - no more Deli.