Fredag den 26. December

For at undgå et rejsestop i Tommerup - jvf. turen til Shanghai tager jeg til København dagen før. Afgang 14.27 og i København 17.15 - helt uden problemer selvfølgelig. Overnatning i sovesiloen WakeUp Copenhagen.

Lørdag den 27. December

Stille og rolig formiddag inden afgang med Iberia til Madrid kl. 15.30. Træls flyvetur med brutal landing i Madrid kl 19.00. Måske det var Pepe, der var kaptajn. Shuttle-bus til Ibis. Tjek ind på værelse 115, inden dejlig aftensmad i hotellets restaurant.

Søndag den 28. December

Dødssyg 11 timers flytur med Iberia fra Barajes til San Jose. Underholdningen undervejs består af 2 dårlige familiefilm på storskærm. Ikke noget med individuelle skærme hos Iberia. Det troede jeg var standard.

Fra lufthavnen med Interbus ind til Hotel Presidente. Stor forvirring hos chaufføren, da det meste af centrum er spærret. Men til sidst finder vi hotellet, og jeg kan tjekke ind på superkomfortable værelse 606 for en enkelt nat.

Mandag den 29. December

Tidligt op og på tur i de næste dag. Jeg bliver hentet af Jungle Tom Safari kl 6.30, og så bruges der en lille time på at samle andre passagerer op. Herefter går det over stok og sten med en vanvittig chauffør og en nar af en guide mod Tortuguero. Men man kan ikke køre hele vejen. De 2 sidste timer går med båd ad spektakulære vandveje, indtil vi lander ved Evergreen Lodge hvor jeg installeres i hytte nr. 1

Nu er jeg midt i regnskoven, og desværre begynder det også at pisse ned. Jeg dropper derfor eftermiddagsturen til Tortuguero by, og sidder i stedet på min overdækkede veranda og nyder lydene, lugtene og stemningen af rigtig jungle. Det er en førstegangsoplevelse for mig.

Både frokost og aftensmad er i fællesskab med min lille rejsegruppe. Ikke et koncept jeg normalt værdsætter, men med selskab af 3 walisere så bliver det nu rigtig hyggeligt.

Tirsdag den 30. December

Endnu en dag i junglen. Dagens første tur er kl 5.45, men overraskende nok er det ikke noget problem. Jeg vågner nemlig kl. 3 og kan ikke sove mere. Det er en kombination af at jeg endnu ikke har vænnet mig til Costa Rica tid, at det er varmt og fugtigt og så ikke mindst at det lokale dyreliv larmer af helvede til om natten. Men man kan vel ikke klage til hotellet over at naturen larmer?.

Bådturen går på jagt i Tortuguero National Park efter dette dyreliv. Vi ser en masse. Fugle, Iguanaer og Howler Monkeys i træerne. Heldigvis er guiderne gode til at spotte, for vi andre har svært ved at se det. Mange af dyrene falder utroligt godt i med naturen. Efter et par timer vender vi retur til hotellet.

Lidt senere er det tid til en gåtur i junglen. Det foregår fornuftigt nok iført gummistøvler, for det er en våd omgang. Guiden fortæller mest om plantelivet, men til sidst ser vi også en slange, der dog stikker af da den ser os. Så ellers igen retur til hotellet, hvor jeg bruger resten af dagen på at æde og slappe af. Det sidste forstyres dog, da en gruppe Howler Monkeys vælger træerne ved min hytte til at fouragere en times tid. Men sjovt at se, ligesom de Capuchin aber der hænger ud ved restauranten.

Onsdag den 31. December

Det har høvlet ned hele natten og det fortsætter om morgenen, så jeg gider ikke den tidlige morgentur kl 5.45, som i øvrigt er næsten identisk med turen i går. I stedet hænger jeg ud i hotellets park/regnskov/jungle. Her er der også et stærkt varieret dyreliv.

Kl. 14 skulle der så være afgang retur med båden. Men den er så rykket til 14.30. Og så er der da forøvrigt lige nogen med båden der skal have en rundvisning i Tortuguero, og nåh ja - så skal vi da også hente nogen på et andet resort 20 minutter nordpå. Så det passer lige med at vi bliver knap 2 timer forsinket. Det her er Mellemamerika og her når vi det nok, men køreplanlæggere bliver de nu ikke.

Sejlturen er dog dejlig, hvilket ikke kan siges om den efterfølgende køretur. Kombinationen af meget trafik, regnvejr, tåge og vanvittig chauffør er ikke rar. Det bedste man kan sige om den tur er vel at man overlevede den.

Jeg er tilbage ved mit superskønne Hotel Presidente kl 20 og klar til et bad og en hamburger. Selve nytårsaften gider jeg ikke. Det bliver på hotelværelset med sengetid kl 22. For øvrigt er det heller ikke noget de lokale gør noget specielt ud af.

Torsdag den 1. Januar

Nytårsdag tilbringes i hovedstaden San Jose. Jeg står op ved 8-tiden og går ned til hotellets morgenmad. Det er ganske storslået med "a damn good cup of coffee" og så en dejlig krydderkage på toppen.

Aktivitetsmæssigt byder dagen på 2 gåture rundt i de centrale dele af San Jose. Byen forekommer ganske tryg at gå rundt i. Der er en del fine bygninger, selv om San Jose altså ikke er hverken London eller Paris. Nogle af de flotte bygninger indeholder forskellige museer, men de er heldigvis lukkede, så jeg kan nøjes med at se dem udefra.

På det underholdningsmæssige så fungere Netflix fint på hotellet. Det giver god lejlighed til et gensyn med Pulp Fiction.

Fredag den 2. Januar

Afgang fra Presidente kl. 8.00. Interbus kører til tiden og jeg kommer i ganske komfortabel stand til La Fortuna kl 11.30. Værelse 32 på Las Colinas er ikke helt klar, så jeg kan lige snuppe en frokost og så aflevere mit vasketøj i et lokalt vaskeri. Formedelst 50 kr. bliver det vasket, tørret og lagt pænt sammen til afhentning 2 timer senere.

Ellers går det i turbestilling på hotellet og så kigge lidt rundt i La Fortuna som vel kan sammenlignes med Løkken/Blokhus i højsæsonen.

Den første tur herfra er sen eftermiddag til Arenal Natura. Her er der en fed nightwalk rundt i et stykke regnskov. Det går mest ud på at finde farvestrålende frøer, og det lykkes i rigt mål. Som supplement er der lidt insekter, slanger, krokodiller og andre mærkværdigheder.

Det tager et par timer, så jeg er tilbage i La Fortuna ved 8 tiden, og tager lige aftensmaden på min lokale Soda. Den slags findes overalt og er glimrende og effektive restauranter. Her til aften opstår der dog lidt tumult fordi de viser en slags tyrefægtning på TV, og man er tydeligvis ikke vant til at tyrene hopper over hegnet til den del af arenaen der er forbeholdt tilskuere.

Lørdag den 3. Januar

Traditionen tro tidligt op. Det betyder lidt over 6. Så kan jeg lige nå noget morgenmad inden jeg kl 7.10 bliver hentet til dagens tur. Den går ud til et område ude i regnskoven med nogle ret vilde hængebroer. Man kan vælge en gruppe eller man kan gå selv. Jeg har valgt det sidste. Turen rundt i regnskoven er ca. 3 km lang i rimeligt kuperet terræn. Undervejs skal man over 6 hængebroer. De vipper pænt når man går på dem og der er langt ned. Det er en både sjov og spændende gåtur som tager et par timer. Efter turen er det dejligt at slutte af med en lækker ananasjuice i stedets bar. De laver nogle ret lækre drikke med frugt i det her land. Herefter går det retur til La Fortuna ved 12-tiden.

Resten af dagen går i frokost på min Soda, lidt kig rundt i turistbyen, Jussi Adler-Olsens Journal 64, hænge ud på hotellets terresse med udsigt til Arenal-vulkanen som er konstant skyomkranset, så man ikke kan se toppen, og til slut om aftenen NFL på ESPN Mexico. Man skal aldrig glemme at ferie også handler om at slappe af.

Søndag den 4. Januar

Den egentlige grund til at La Fortuna er et turiststed skyldes vulkanen Arenal. Den gik i udbrud i 1968. Det kostede 80 mennesker livet. Udbruddet stoppede i 2010.

Dagens tur går ud til vulkanen og en lille vandring ved bunden. Vi er 5 i gruppen der sammen med superguiden Andrey tager derud ved 8-tiden. Desværre pisser det ned med vand, men ikke desto mindre er det en spændende og informativ gåtur i den regnskov der allerede nu gror ovenpå lavaen. Til sidst på turen kommer vi ud hvor det fortsat er størknet lava. Herfra går vi tilbage og kører vi fuldstændig gennemblødte retur til La Fortuna.

Resten af dagen byder på regn kun afbrudt af byger. Under indtryk af at det her er "dry season", så synes jeg godt nok det regner meget. Jeg bruger derfor dagen på dejlig frokost i en ny Soda anbefalet af Andrey, kaffe i Rainforest Cafe og en skummel Burrito til aften. Kombinationen regn og aircondition på hotellet har heller ikke været godt for halsen. Der indkøbes derfor tvivlsomme medikamenter på det lokale apotek. NFL og Jussi Adler-Olsen bliver der også tid til.

Mandag den 5. Januar

Så skiftes der by og hotel. Exit fra udmærkede Las Colinas kl 8 og med Interbus til Monteverde. Det er er rigtig flot køretur, som tager omkring 4 timer. I luftlinie er der 20 km mellem de 2 byer, men der er en vulkan og en sø i vejen, så det tager lidt tid.

I Monteverde tjekker jeg ind i en fantastisk lejlighed/værelse på Hotel Ficus. Den er kæmpestor og med en utrolig flot udsigt. Så må man tage med at der er en stigning mage til Alpe d'Huez for at komme derop.

Det er frokosttid og den indtages på en spøjs restaurant ikke langt fra hotellet. Lige ved siden af, er der et lille Terrarium med slanger, frøer, øgler og skildpadder. Jeg bliver dog lidt bekymret da en af dørene i et bur hos de giftige slanger står åben. Heldigvis er de dog bare ved rense buret, og beboeren er flyttet et andet sted hen.

Så ellers retur til mageløse værelse 253. Kl 17.30 sharp kan jeg stå ude på værelsets altan og se en fantastisk solnedgang over bjergene og Nicoya-bugten. Praktisk talt samtidig rykker et uvejr ind med blæst og regn. Jeg troede egentlig jeg skulle til Mellemamerika for at få lidt sol og varme, men sådan skal det åbenbart ikke være. Det betyder også at jeg snupper aftensmaden på en kaffebar lige ved siden af hotellet, i stedet for at gå ned til områdets serviceby Santa Elana. Aftenen  går ellers i Godfather på Netflix, mens pelikanen rusker udenfor.

Tirsdag den 6. Januar

Det har været en ganske forfærdelig nat. Det har regnet og stormet i en grad, så jeg har været nervøs for om hytten ville holde. Men det gjorde den heldigvis.

Dagens tue går til Selvatura Park. Det er sådan en naturens svar på Tivoli Friheden. Man vælger selv hvor mange og hvilke aktiviteter man vil deltage i. Jeg vælger de 3 aktiviter "gåtur på hængebroer", "kolibrier" og "frokost". Undervejs i aktiviteten "gåtur på hængebroer" finder man for alvor ud hvorfor det hedder en regnskov. Turen er 4 km. lang i trætopshøjde med 8 lange hængebroer og uden overdækning. Aktiviteten "kolibrier" går mest ud på at se om man kan tage nogle billeder af de små fyre. Ofte er de for øvrigt tæt på at flyve ind i en, men undviger altid til allersidst. Aktiviteten "frokost" bør være selvforklarende.

Mange andre - primært yngre amerikanere - vælger aktiviteten zip-lining. Man bliver spændt fast i en sele, der så kører rundt på nogle udspændte metalliner i stor højde. Og det går fandme stærkt - bortset fra ham der går i stå midt på linen. Han ser ikke ud til at more sig, som han hænger der.

Ved 3 tiden er det retur til hotellet. Efter afslapning går det i dejligt aftensmåltid i Santa Elena. Det tager 5 minutter at gå derned og 20 at gå hjem. Der serveres en lækker mørbradting. I det hele taget har maden i Costa Rica været en stor positiv overraskelse. Det kan man til gengæld ikke sige om vejret. Regn og pelikan fortsætter her til aften, mens næsen løber og der præsteres kæmpe-nys.

Onsdag den 7. Januar

Endnu en nat med vanvittigt blæsevejr, og så er jeg rendt ind i en seriøs forkølelse på toppen.

Dagens tur går ud til Reserva Biologica Monteverde. Det er et kæmpestort stykke regnskov som gode mennesker og organisationer har købt op, ene og alene med det formål at det kan få lov at blive bevaret som regnskov. Det er ikke så tivoli-agtigt som området i går. Det eneste man kan gøre derude er at gå tur på nogle af skovens stier, og så ellers nyde naturen og se efter dyreliv. De lukker max. 160 ind af gangen. Midt i det hele står en flok begejstrede mennesker og peger ind i skoven, hvor de hævder de kan se en særlig sjælden fugl. I don't see shit - men er nok heller ikke den fødte fuglespotter. Under indtryk af min almentilstand nøjes jeg med en kort gåtur på et par timer, inden jeg vender snuden hjem.

Eftermiddagen går i selvpleje på hotellet, og aftensmad på en lokal kaffebar, der serverer udmærket mad. Det sluttes af med en Cafe Negro, som nogen nok vil mene er en politisk ukorrekt betegnelse for en sort kop kaffe.

Torsdag den 8. Januar

Så er der skiftedag igen, og igen foregår det med komfortable Interbus. Turen går fra Monteverde til Quepos ved nationalparken Manuel Antonio. Det er en fantastisk flot tur. Først ned igennem de grønne bjerge, med storslåede udsigter over bjerg og dale. Da det er overstået følger vi Stillehavet med flotte strande og himmelblåt vand. Jeg er i Quepos kl 12.30 hvor jeg tjekker ind på værelse 12 på hyggelige Hotel La Sirena.

Dagen går i øvrigt med at falde til, og så kigge lidt rundt i den lille turistby og så et par måltider forstås. Klimaet er også skiftet ud. Fra kolde, regnfulde og forblæste Monteverde til høj sol og megen varme i Quepos.

Fredag den 9. Januar

Morgenmad kl. 6.30 for at nå dagens tur. Det er normalt ikke lige min kop te, men når morgenmad indtages udendørs ved hotellets pool og består af diverse meloner, frisklavet omelet, friskpresset ananasjuice og dejlig kaffe - så er det lige til at holde ud.

Dagen tur starter ved 7-tiden og går ud i Manuel Antonio National Park sammen med en naturguide og 10 amerikanere. Guiden er fantastisk, og lægger da heller ikke selv skjul på det. Med sin kæmpekikkert spotter han en utrolig mængde dyr i regnskoven. Det er dovendyr, brøleaber, diverse frøer, firben, Iguana og andet godt. Når han har set dem, sætter han sin teleskopkikkert op, og vi kan alle sammen se det. For uden det, så ville vi ikke opdage meget.

Turen slutter ved en ren bounty-strand,hvor det vrimler med de hvidhovede Capuchin aber. Passer man ikke på sine ting der, så er de gone. Istedet for at tage med gruppen retur bliver jeg hængende lidt på stranden, inden jeg trisser retur gennem skoven for at tage bybussen der kører mellem Manuel Antonio og Quepos.

Resten af den varme eftermiddag tilbringes indendørs med Netflix og Godfather 2, og aftensmaden indtages på en mexicaner-bar. Og så skal man selvfølgelig have en Burrito.

Lørdag den 10. Januar

Jeg har valgt denne dag til at hylde et af de dyr jeg så i går - så velkommen til dovendyrets dag.

Det bliver til et smut med bybussen til Manuel Antonio. Der er 6 km. derud. Så bliver det til en gåtur på stranden, en milkshake på en cafe og en dejlig frokost på en restaurant.

Så tager jeg retur til Quepos igen. Det var sådan set dagens turistmæssige aktiviteter. På underholdningsfronten er det så rart at man kan se NFL på et humant tidspunkt.

Søndag den 11. Januar

Folk i det her land står tilsyneladende umanerligt tidligt op. Dagens tur starter ihvertfald kl 6.15. Turen går ud i nogle Mangroveskove i et område der hedder Isla Damas. Her tøffer den lille 8 personers gruppe rundt i en lille båd i de særprægede skove, hvor mange af rødderne ligger ovenpå jorden og grenene suger vand op til træerne. Det er roligt og behageligt, og selvfølgelig er der også vilddyr undervejs. Det er diverse krybdyr og de hvidhovede Capuchin aber - og så er der naturligvis en bunke flotte fugle. Alt i alt en skøn tur, der slutter med kvalificeret morgenmad, der gør frokost overflødig.

Ellers er søndag en stille dag i klondike-byen Quepos. Aktiviteten er faldet betragteligt i forhold til hverdage. Aftensmaden kan derfor også indtages i god ro og orden. Dejlig Pizza mens man kan se NFL-slutkamp mellem Indiana og Denver.

Mandag den 12. Januar

Så er det gud bedre det skiftedag igen. Interbus kører kl 8.30 og 5 timer senere lander jeg ved gode gamle Hotel Presidente. Her skal jeg stå de sidste dage ud. Det bliver på værelse 721.

Et enkelt museumsbesøg skal det også blive til. Museo del Jade holder til en en ny og flot bygning, der slet ikke passer til de gamle skrammelbygninger San Jose i øvrigt består af. Museet udstiller en af de væsentligste samlinger af ting og sager lavet af Jade-sten fra den såkaldte præ-columbianske tid - altså fra tiden før Columbus opdagede Amerika, og spanjakkerne indtog Mellemamerika. Her er mange fine ting. Der er smykker, figurerer, offergaver og meget andet, som man har fundet rundt omkring i Costa Rica. Dertil kommer den flotte bygning og den spændende præsentation. Nok værd at bruge et par timer på.

Et par timer bruger jeg også om aftenen på et Casino. Mit hotel driver et casino med en hoben spilleautomater - Las Vegas style - og den slags kan jeg jo ikke stå for. Så jeg afleverer mine offergaver her, inden det bliver godnat på hotellet.

Tirsdag den 13. Januar

Så skal man saftsuseme på tur igen. Heldigvis starter den først kl. 10.30. Der er 3 temaer på turen. Det første er Doka Estate, som er en kæmpestor kaffeplantage. Vi får forklaret hvordan den slags fungerer, og smager naturligvis også på varerne. De er så overbevisende, at der indkøbes kaffe herfra til at tage med hjem.

Andet tema er Grecia. Det er en lille hyggelig by, med en kirke bygget i metal. Det er ret usædvanligt. Besøget bliver lidt kort, fordi de skal i gang med en begravelse, og her er det vist upassende at forstyrre.

Tredje tema er byen Sarchi. Den er kendt for møbelproduktion. Bl.a. laver de nogle svinsk lækre gyngestole. Havde jeg haft plads i min lejlighed, så havde jeg købt en med hjem. Desuden er der fabrikker, der laver en Costa Rica specialitet, nemlig svært farvestrålende oksekærrer. De benyttes selvfølgelig ikke længere i virkeligheden, men anvendes i stedet som pyntegenstande. På mit hotel er der faktisk 2. Vi ser hvordan de fabrikeres efter gammel opskrift, og ikke mindst også hvordan de håndmaler dem i meget flotte kulører. For ligesom at supplere indtægtsgrundlaget, laver man også hjemmemalede souvenirs, som de gode turister naturligvis er velkomne til at købe. Man kan dog også lade være.

Så er det ellers hjem igen. Vi skulle være hjemme kl 16.30, men på grund af traditionelt Mellemamerikansk sløvsind og en vanvittig trafik ind mod San Jose bliver vi 2 1/2 time forsinket. Egentlig meget imponerende på en tur der var beregnet til 6 timer. Men hvad gør det, når man har haft det sjovt.

Onsdag den 14. Januar

Sidste dag i stærkt undervurderede San Jose. Den bruges på en guidet gåtur med Barrio Bird Walk. Det har jeg prøvet andre steder, og det plejer at være både hyggeligt og lærerigt. Det er det også i San Jose. Vi er kun 2 på turen og så guiden Carla. Vi ser både byens "store" sights og så en række spændende lokale ting, som kun en indfødt kan finde. Det er f.eks. noget flot graffiti og så nogle kakkelmalerier, der forestiller partier fra kendte spanske bøger. Turen varer 2 timer, og det er lige tilpas.

Herefter er det tid til endnu en lille museum. Museum of Gold hedder det, og fremviser arkæologiske guldfund der er gravet frem. Spændende og flot, men ikke mindst spændende fodi mansamtidig kan lære lidt om Costa Ricas historie. Det hører også med til et besøg.

Da det er sidste dag i San Jose skal jeg have brugt mine sidste Colones. Det er let. Dels skal der købes Costa Ricansk kaffe med hjem, og resten af pengene kan man ofre i Casinoet lige ved siden af - vel at mærke når man husker at gemme til aftensmaden. Det med penge er nu nemt i det her land. Om de får Colones eller US Dollars er de fuldstændigt ligeglade med.

Pizza ovre hos genboen, inden aftensafslapning på hotellet med NBA på flimmeren.

Torsdag den 15. Januar

Afgang med taxa fra hotellet om formiddagen og ud til San Jose International Airport. Den er ikke så stor, og selv Security er venlige. Kl. 14 flyver American Airlines til Miami. Det tager knap 3 timer.

I Miamis lufthavn hersker der kaos. Jeg har aldrig oplevet lignende. Der er næsten 3 timer til at skifte fly, men alligevel er det lige til øllet jeg når det. Og hvorfor man skal bruge 2 timer på at komme igennem Immigration, når man kun er i transit, det fatter jeg ikke.

Men jeg når da den propfyldte British Airways flyver kl. 21.

Fredag den 16. Januar

BA lander i Heathrow kl. 9, efter en træls flyvetur over Atlanten. I London er der så 1 1/2 time til flyet til København. Det er passende. Jeg er i København kl 14.15, og er heldig at min bagage kommer først ud, så jeg kan drøne gennem lufthavnen og nå toget til Aarhus kl 15. Her er jeg så kl. 18.