Lørdag den 17. august

Galicien - hvor er det? - var standardkommentaren - Er det der Asterix kommer fra? - for han er jo en gæv galler.

Galicien er placeret i Spaniens nordvestlige hjørne - ovenpå Portugal. Senerehen går turen til Asturien og Cantabrien. De 2 regioner ligger lige ved siden af - til højre - på vejen mod baskerlandet.

Turen til dette udsted starter meget passende fra Billund Airports nye terminal. Maersk Air til Paris - og Air France til Madrid. Turen gik glat, bortset fra at jeg til Madrid kom til at sidde ved siden af en fransk nar, der brugte hele turen til at brokke sig over at der ikke længere var gratis champagne til maden!

Og jo - det er heller ikke sjovt når man lige efter landingen, hører over højttaleren at Mr. Henning Nielsen bedes henvende sig til personalet ved udgangen. Tak skæbne - nu ligger bagagen på bunden af Biscay-bugten. Men damen med papskiltet med mit navn skal bare se min billet, fordi Paris ikke kan finde venstre-delen. Den har jeg afleveret, så hun ryster lidt på hovedet af Paris.

Kl. er 13 og det går med Madrids metro til mit stamhotel i Madrid Hotel Plaza Mayor (har været der 2 gange før). Tjekker ind og bruger resten af dagen på at kigge på kvarteret omkring pladsen Santa Ana og Plaza Mayor. Det er hot hot - et skilt viser 42 grader - men det virker nu, som om det er i overkanten. Og rigtig mange barer, cafeer, restauranter og forretninger holder lukket. Folk har i stort tal forladt Madrid - måske er de taget til Galicien - på jagt efter Asterix?

Søndag den 18. august

Afgang med Talgo-tog kl. 13 mod Santiago de Compostela. Ikke meget at sige om den tur - den var bare kedelig. En skrigende møgunge skaber tumult på hele turen. Forældre og bedsteforældre sender betagede blikke til ungen - resten af vognen blikke der ville kunne dræbe.

Kl. 21.30 er toget i Santiago. Så tager det et kvarters tid at gå til mit overnatningssted, nemlig Monesterio De San Martín Pinario. Det er et benedektinsk munkekloster, der om sommeren fungerer som hotel. Hvad de så gør af munkene ved jeg ikke.

Det er et spændende sted at bo med lange gange med hvælvinger og flotte gårdhaver med springvand. Til gengæld er værelset meget spartansk - et bord, en stol, en seng og et lysstofrør - ikke mere. Men her er roligt, og jeg falder hurtigt i søvn som en sten.

Mandag den 19. august

Morgenmadssalen her i klostret er noget for sig selv. Ca. 50 meter lang - med lange borde hele vejen ned langs begge sider. Her sidder man så på rad og række og spiser sin croissant og drikker sin cafe con leche. Midt i salen er der en lille balkon, hvor man hvert andet øjeblik forventer at se Professor Dumbledore træde frem.

Dagen bruges til at se på byens gamle seværdigheder. Det vil først og fremmest sige byens gamle katedral som man begyndte på omkring 1075, men som først fandt sin nuværende form omkring 1750. Den er virkelig imponerende, og er målet for de mange der vælge at gå pilgrimsfærd til Santiago. Dem kan man altid kende. De har en lang trækæp i den ene hånd - og så ser de enormt trætte ud....

Og jo - turister er her masser af - men spaniere næsten alle sammen. Ikke ret mange fra resten af verden.

Aftensmad i "hotellets" madsal som jeg er så betaget af. 3-retters menu for 8 Euro er jo heller ikke nogen herregård.

Tirsdag den 20. august

Gåtur til Estacíon Autobuses. Herfra kører der hver time en bus til Pontevedra, ca. 70 km syd for Santiago.

Pontevedra er en anden gammel historisk by. Ikke så mange monumenter - ikke så mange turister - og måske derfor rigtig hyggelig at gå rundt i. Jeg får udleveret et kort på turistkontoret, med alle seværdigheder nummereret fra 1 til 23 - og så er det jo bare med at tage dem fra en ende af. Midt på eftermiddagen er jeg nået til nummer 23 (Xardins de Eduardo Vincenti) - og så er det jo med at vende snuden mod rutebilstationen og rutebilen retur til Santiago.

Onsdag den 21. august

Gåtur til Estacion Autobuses. Herfra kører der hver time en bus til La Coruna, ca. 70 km nord for Santiago

Hvor Pontevedra mere er historisk, så er La Coruna en moderne storby. Eller storby er måske så meget sagt. Der bor 250.000 mennesker, så byen er på størrelse med Århus. Til gengæld klarer La Coruna sig noget bedre i fodbold......

Også her får jeg et kort på turistkontoret, men der er ingen numre på, så jeg må selv finde vej. Jeg starter ved havnen og ser de flotte huse langs havnekajen. Mange af dem har flotte varandaer dækket af glas. Sådan en slags etagebolig med stor udestue.

Derfra er det til byens rådhus - og så pludselig - der er han jo! - Asterix!. I fuld papmachefigur!. Er der alligevel noget med gallere og Galicien?. Jeg bliver dog noget skeptisk da jeg også ser Fantomet og Supermand. De har ihvertfald ikke noget med Galicien at gøre. Der er vist bare tegneserie-uge i La Coruna.

Det bliver også til en meget lang gåtur langs bugten ved La Coruna. En del af La Coruna ligger på en tange ud i vandet, og her har man hele vejen rundt bygget en strandpromenade. Det kører en sporvogn, men jeg valgte at gå de knap 5 km rundt. Man bliver godt stegt til sidst - det er svært at finde skygge når man går langs med vandet. Til gengæld så jeg både Castillo De San Anton og ikke mindst El Torre De Hércules.

Sent på eftermiddagen er det så retur med autobus til Santiago.

Torsdag den 22. august

Jeg starter dagen med en diskussion med mig selv. Skal jeg tage bussen til Spaniens vestligste punkt Cabo Finisterre - med risiko for at møde en turistfælde - eller skal jeg blive i Santiago. Dovenskaben vinder - jeg bliver i Santiago til en slapper-dag.

Jeg får dog set et fint lille museum  om "pilgrimsfærdens historie" som hedder Museo Das Peregrinacións; jeg kigger ind på Convento De Santo Domingo De Boneval - det bliver også til et nærmere kig på min egen klosterkirke, jeg får set på Collegio De Fonseca fra 1532 og endelig besøger jeg San Fiz De Solovio-kirken.

Hjemme i cellen bliver jeg færdig med min Paul Auster roman - "Illusionernes bog".

Fredag den 23. august

Afgang fra Santiago med Alsa-bus kl 8 mod Asturien. Den er i Gijon kl. 14.30 - og så er det med at finde hen til Hotel Gijon.

Det er mildest talt et step op i forhold til munkecellen. Sådan lidt småborgerligt - med TV på værelset - og en feature man møder alt for sjældent, nemlig musik på badeværelset.

Det havde været lidt svært at finde et sted at bo i Gijon. Det viser sig at have en naturlig forklaring, for i denne weekend afholdes den 11. "Fiesta de la sidra natural". Asturien er æbleland, og man dyrker særlige æbler til at lave sidra (cider) af. Især opskænkningen er en kunstart. Cider-flasken holdes i strakt arm over hovedet - og cider-glasset i lige så strakt arm ned langs med kroppen. Så hælder man - og håber at ramme glasset.

På byens torv er der mesterskab blandt byens bartendere i denne lidt specielle disciplin. Hver deltager har 5 glas og en enkelt flaske cider til rådighed. Det gælder så om at få hældt nøjagtigt 130 cl op i hvert glas - og der gives også stilkarakter.

Af andre mærkværdigheder er en ny Guinness-rekord. Man har samlet 2.725 mennesker på Playa de Poniente til "cider-ophældning". De udstyres alle med en flaske cider, og på givet signal hælder alle med flasken højt hævet - og en ny rekord er hjemme. Den gamle rekord blev sat sidste år - og skal vi gætte på at de sætter en ny igen næste år?

Det her lugter måske lidt rigeligt af Ibiza, men byen er nu også meget hyggelig. 

Lørdag den 24. august

Først en gåtur rundt i det "nye" Gijon - det er nu en skøn blanding mellem gammelt og nyt. Jeg kommer forbi "Centro De Cultura Antigua Instituto". Her høres musik indenfor, så jeg kigger ind. Det er Gijons "studenter-philharmonikere", der er ved at øve til aftenens koncert. I en sal ved siden af, er der en fin lille foto-udstilling med Constantino Suárez billeder fra bl.a. den spanske borgerkrig.

Frokost på min stam-restaurant - og lidt siesta på værelset med pelota på flimmeren.

Senere ud i byen igen - til den gamle bydel Cimadeville. Her er masser af barer og caféer. En ungersvend skal imponere kæresten ved at hælde cider op på den rigtige måde. Det ville dog virke mere "macho" hvis det ikke foregik over en vejrist. Uden for alle byens Sideria'er (det hedder de!) skal man også vænne sig til at gå igennem en klæbrig masse af spildt cider - og duerne i kvarteret ser ud til at vakle lidt.

Søndag den 25. august

30.000 flasker cider! Det er hvad der bliver delt ud på sidstedagen af cider-festivalen. Systemet er enkelt. Man køber for en billig penge et af årets officielle cider-glas. Så går man ellers fra bod til bod - opstillet af de forskellige producenter - og smager på årets høst.

På det her område er asturierne ikke så forskellige fra danskerne. Når noget er gratis skal folk nok komme af huse. Sidst på eftermiddagen er det også tydeligt at nogen har taget lidt rigeligt fra.

Jeg bruger ellers dagen som alle spaniere tilsyneladende bruger deres søndage - på at promenere.

Mandag den 26. august

Afgang Gijon ved 11-tiden. En rigtig flot bustur til Santander i Cantabrien. Dele af turen går langs hyggelige byer ved foden af bjergene "Picos De Europa", så der er rigtigt noget at se på.

Ind på Hotel Central - smadderhyggeligt - jeg er desværre begyndt at sætte pris på de lidt dyre steder.

Så er det ud at kigge på byen. Det bliver til den sædvanlige promenade langs havnen, og en fin sejltur på bugten. Santander er klart mere turist-vant end Gijon. Der høres endda andre sprog end spansk.

Middag på hotellet - trukket helt til 9.30 - man begynder at lære de lokale skikke. På fjernsynet kører et spil jeg aldrig har set før. På en sandbane på størrelse med en badmintonbane er placeret 9 kegler i midten, som nogle voksne mænd forsøger at vælte ved at stå i hjørnerne og smide med store trækugler. En mærkelig blanding mellem bowling og keglebillard........

Tirsdag den 27. august

Det er de underligste steder jeg spiser morgenmad. Her på hotellet hænger der et hoved fra en elg over mit bord.

Det styrter ned udenfor, men op af formiddagen klarer det lidt op. Det ser stadig truende ud - men hvad - når der altid er en café indenfor 20 meter kan der vel ikke ske noget ved at gå ud.

Det bliver til en rigtig lang gåtur. Først til Peninsula De La Magdalena. Her er masser af turister - og også et af de her dødssyge legetøjstog til at køre de dovne rundt i.

Så går det ellers langs stranden "El Sardinero" - med et enkelt byge-cafe-stop undervejs. Til sidst når jeg helt ud til et område, der hedder Cabo Menor. Det er blæst op, så det er råt herude. Der er heller ikke ret mange turister, så man hilser pænt på dem man møder.

Klokken er blevet 4 og det er begyndt at regne igen. Frokost på en cafe - nu styrter det ned udenfor. Der er ikke andet at gøre end at tage bybussen tilbage til hotellet.

Resten af eftermiddagen og aftenen bruges i selskab med US-open på Eurosport og Umberto Ecos bog "Baudolino" - og det regner stadig.

Onsdag den 28. august

Bustur i dag - og det høvler ned med vand. Afgang kl. 9 med første stop i Puente Viesgo. Her er en fin gammel hule med hulemalerier.

Så til Valle de Pas. Det skulle være enormt flot her, men det er altså lidt svært at se i det voldsomme regnvejr. Området er også berømt for sine ostelagkager!. Vi besøger et etnografisk museum, hvor en gammel gubbe fortæller om hvad de gamle redskaber har været brugt til - på spansk desværre.

Så er det videre til dagens highlight. Cabarceno dyrepark. Og nu er regnen holdt op. Caberceno dyrepark ligger i et nu nedlagt mineområde, og er enormt flot. Der er masser af dyr at kigge på, bl.a. aber fra Gibraltar der har et meget afslappet forhold til afspærringen. De render gladeligt rundt mellem publikum. Der gør løverne, tigrene, elefanterne og bjørnene heldigvis ikke.

Hjemme i Santander ved 8-tiden.

Torsdag den 29. august

Egentlig var det meningen at tage toget til Madrid om eftermiddagen, men det var udsolgt, så det bliver nattog i stedet.

Tjekker derfor ud fra Hotel Central og tager en bus til Santillana Del Mar. Det tager ca. 3 kvarter. Santillana Del Mar en en hyggelig gammel by med en masse pragtfulde souvenir-butikker. Som noget mere specielt der her også et tortur-museum, med instrumenter fra den spanske inkvisition - og et museum med middelalderlige "kaste-sten-maskiner". Jeg ser begge museer, som giver minder om gamle Mel Brooks og Monty Python film.

Der er også en sjov lille zoo. Der er nu mest vandfugle og små sjove aber.

Ud på aftenen er det retur til Santander - en kort gåtur rundt i byen - og kl. 23 er det med nattog til Madrid.

Fredag den 30. august

Jeg får sovet nogenlunde i toget som er i Madrid ved 8-tiden. Jeg tager ud til lufthavnen og tjekker bagagen ind. Det tager kun et kvarter med metroen derud.

Så ellers tilbage til Madrid og lidt afslutnings-shopping i "El Corte Inglés" - det lokale svar på Dansk Supermarked - med forretninger i alle større byer.

Først på eftermiddagen tilbage til lufthavnen Barajas. Afgang ved 15.30-tiden til Paris - og derfra videre til Billund. Til sidst er det rute 907 til Vejle. Her er jeg ved 11-tiden.