Lørdag den 22. Oktober

Tid til en tur der længe har været i pipeline. En efterårsuge i Andalusien. Der er nogle steder jeg gerne vil se.

Det starter med Ryan Air fra Billund til Sevilla. Billigt og dårligt. 3 timer forsinket. Først kommer den ikke til Billund til tiden, og det betyder åbenbart at kaptajnen ikke kan overholde køre-hviletidsreglerne, så de må have fat i en ny kaptajn fra London. Det skal ikke være nemt. Det betyder så også ankomst i Sevilla kl. 03.01. Desværre 14 minutter for tidligt til at det udløser kompensation. Den del har de styr på. Taxa ind til Hotel Melia, hvor natportieren må bankes op, så jeg kan få en nøgle tilværelse 908 og jeg kan komme på hovedet i seng.

Søndag den 23. Oktober

Gårsdagens forsinkelse præger dagens start. Vågner først kl 9.30, men det er ikke noget problem. Der er morgenmad til kl. 11. Morgenmadsbuffeten er storslået, i en grad så man egentlig mere bekymrer sig om det der ikke kan være på tallerkenen, end det der kan. Men sådan er livet. Den forsinkede morgenstart betyder også at den planlagte tur ind i Sevilla’s største seværdighed Alcázar må droppes. Med kø ved billetluge og kø for at komme ind, kan det simpelthen ikke nås inden eftermiddagens stor clou. I stedet går jeg en tur rundt om den flotte kirke Giralda og rundt i nogle shopping-gader fyldt op af hestekøretøjer (så ved man at man er i turistland) inden jeg når ned til det imponerende Plaza de Espana. Herfra er der ikke langt til Melia, hvor der bliver en kort pause.

Ved 2-tiden er det dog afgang igen. Jeg har fået den smarte ide at jeg vil gå ud til Estadio Benito Villamarin. Det tager ca. 3 kvarter, så jeg er der i god tid inden kick-off til topkampen mellem Betis Sevilla og Atletico Madrid, men jeg kan godt li’ at få opbygningen med – især når man har betalt blod for billetten. Ved kick-off er der godt 50.000 på plads. Første halvleg er lidt småkedelig. Atletico er nok det bedste hold, men vanen tro satser de jo ikke vildt. Det sjoveste er derfor at holde øje med legenden Diego Simone i og omkring trænerområdet. Fra 14. rækker er der en god udsigt, og havde jeg kunnet lave et præcist langspyt, kunne jeg såmænd nok have ramt.

2. Halvleg er sjovere. Griezmann scorer 2 mål på de 3 chancer Atletico har i kampen. Det første direkte på hjørne, det andet mere klassisk. Betis reducerer 5 minutter før tid, og så skal jeg lige love at der er gang i synagogen på tilskuerpladserne. Men tættere på end et hovedstød på overliggeren kommer de ikke. Flertallet af publikummer må gå skuffede hjem, men heldigvis ikke så teatralsk nedtrykte som man nogen gange oplever det andre steder.

Video - Kampoptakt.

Jeg går også retur til hotellet. Der er gået nogle km. i dag i trods alt en vis varme, så den i forvejen hullede t-shirt er nu blevet så gennemblødt, at jeg kan rive den midt over og smide den i skraldespanden. Selv bliver jeg også skyllet igennem af den fine bruser på badeværelset. Jeg ender dog ikke i spanden, men napper i stedet en lækker burger i hotellets glimrende bar som viser La Liga på TV'et. Derfra lidt relax og ret tidligt i seng.

Mandag den 24. Oktober

Rimeligt tidligt afsted fra fortrinlige Melia. Turen går til Cordoba, og der er afgang fra nærliggende San Bernardo jernbanestation kl. 8.30. Det er så i Cordoba lidt over 10, hvor jeg kaster kufferten ind i en taxa og lader mog transportere til mit hotel Soho Atalia. Ikke overraskende er værelset ikke klar på den her tid af døgnet, så jeg smider bare bagagen og tørner ud i byen. Første sight er byens største af slagsen nemlig Moskeen i Cordoba. Den er kæmpestor og absurd flot. Flotte farver, flotte kunstværker og masser af buer. Gammel er den også. Abd al-Rahman I startede på den i 796, men efterfølgende blev der bygget meget til. Den nuværende størrelse og form fik den i 991. I 1236 byggede man så en katolsk kirke inde midt i Moskeen. En meget spøjs kombination med en katolsk kirke inde midt i en Moske. Jeg hænger ud et par timer det flotte sted, inden jeg går over Puente Romana, som går over floden og hvorfra der er fin udsigt til Moskeen. Herfra ellers lidt rundt i byen, inden det kan tjekkes in på hotellet, og det er tid til velfortjent siesta.

Den varer så til ved 5-tiden, hvor det er ud i byen igen. Der er sådan set ikke flere must-see seværdigheder, så det går bare rundt i de smalle gader og gyder – lidt til højre, lidt til venstre – inden jeg ender op ved en flot plads foran Alcazar. Her ken jeg så sidde på en bænk og streame starten på AaB-Viborg. Efter lidt tid lusker jeg dog hjem, køber en Bocadillo med, og sætter mig op på hotellets skønne tagterrasse for at nyde den og udsigten. Herfra til afslapning på værelse 104 som er mindre komfortabelt end Melia, men til gengæld mere charmerende.

Tirsdag den 25. Oktober

Ved check-ind fik jeg et gammeldags bykort af portieren. Hun satte lige nogle krydser på det, med steder hun syntes man burde se. 3 af dem var lidt uden for det lokale turistområde, så dem sætter jeg en streg imellem, og det kommer så til at gøre det ud for tur 1.

Første kryds er ved Plaza de las Tendillas. En fin byplads med springvand, fontæner og en statue med en mand på en hest med en due på toppen. Fint nok. Andet stop er Plaza de la Corredera. Det er byens gamle rådhusplads, og den er smadderflot med rødmalede buegange hele vejen rundt. Der er også et fint udvalg af hyggelige cafe’er. Et meget passende sted til en kaffepause. Herfra går turen videre gennem lokale kvarterer San Andres og San Pablo. Rigtigt hyggelige områder. 3. kryds er ved Palacio de Viena, som er et flot byslot med massevis af blomster og planter. Til sidst er det retur til hotellet. En Bocadillo og en Ice-tea slæbes med op på tagterrassen, hvor dagens siesta også primært tilbringes, da værelseba 104 er lidt til den skrabede side.

Tur 2 er ned til Cordoba’s Alcazar. Det er også et tussegammelt slot med en park bagved. Den synes lidt nedslidt, og de er da også ved at renovere skidtet. Senere på aftenen er det så igen ud i byen. 3-retters aftensmad i aften på en rigtig restauration. Dem er der nok af i det lokale hood. Blot vanskeligt at vænne sig til de underlige spisetider. Kl. 8 kan lige gå an som et kompromis mellem egne vaner og de lokale skikke.

Onsdag den 26. Oktober

Sceneskifte igen på denne rimeligt hektiske tur. Desværre afgang inden hotellets morgenmad er klar, men det flinke sted har givet mig en doggy-bag indeholdende en sandwich, en croissant, vand og juice. Så alt fint her. Taxa op til busterminalen og kl. 8.30 er det afgang med Alsa.es til Granada. Stille og rolig tur på knap 3 timer, hvor jeg blunder det meste af vejen, og egentlig ikke får set det landskab vi kører forbi. Også i Granada ligger busterminalen et stykke vej fra centrum, så også her ind i en taxa. Jeg er åbenbart blevet for magelig til at opsøge de lokale bussystemer. Så Check-ind på gamle og idylliske Casa del Capital. Bygningen er fra det 16. Århundrede. Det gør den selvfølgelig lidt upraktisk i forhold til nyere etablissementer, men det er dog upgradet med elevator og aircondition, som jeg ikke tror man havde tænkt på i det 16. århundrede. Værelse 25 er rimeligt spartansk men også vældig charmerende.

Herefter tid til første tur i Granada. Lidt rundt i de smalle og stejle gader i det lokale kvarter Albayzin. Kvarteret er meget arabisk med hvad deraf følger af eksotiske butikker og sjove dufte. Fra det lokale hood går jeg ned i den mere kommercielle del og kommer også forbi Granadas imposante Katedral. Formiddagsturen slutter med en dejlig pizza og tilhørende fadbamse, for at hylde Lars Løkkes comeback i dansk politik.

Herefter siesta på værelse 25 og i hotellets hyggelige Patio i stueetagen. Alle hoteller jeg hidtil har brugt har haft hyggelige fællesarealer, hvor man har kunnet sidde og streame, læse eller nappe en cola.

Tur 2 går op ad de stejle gader og trapper i det lokale hood Albayzin. Jeg ender temmelig forpustet oppe ved udsigtspunktet Mirador de San Nicolas. Her er der en fin udsigt over Alhambra og Granada centrum, tilsat tvivlsom amatørmusik af mærkværdig oprindelse. Flamenco kaldes det vist. Herfra ned igen. Ikke så strabadserende, men stadig med risiko for at skvatte på de ujævne brosten.

Efter endnu en hotelpause er det ud for at finde noget aftensmad. Jeg har spist med kniv og gaffel en gang i dag, så det bliver til et par lækre håndholdte Empanadas, der kan slæbes med retur til hotellets patio og indtages der. Derefter Champions-League og en flaske Cava inden sengetid. Sidstnævnte er vist noget man kan få som særlig værdsat kunde hos Hotels.com. Proppen kan ikke sættes tilbage på flasken, så man er nødt til at nakke hvad man nu kan, og hælde resten ud.

Torsdag den 27. Oktober

Tidligt op og tidligt morgenmad på det glimrende hotel inden dagens udflugt. Turen går til Alhambra, som ifølge Wikipedia er Spaniens største turistseværdighed. Borgen der ligger på en høj tæt på Granadas centrum blev bygget af Maurerne omkring år 1300. Man kan tage bus eller taxa derop, men jeg vælger den eneste rigtige måde, nemlig at gå op ad den stejle bakke igennem skoven. Jeg er deroppe ved 9-tiden, hvilket er fint, for så kommer man før turgrupperne med deres paraplyer og samtaleanlæg. Største sight på Alhambra er det imponerende Nasrid Palads. Her skal man have et “time slot” for at komme ind. Mit er kl. 10, hvilket jo er perfekt. Det er virkelig et imponerende palads, med en utrolig masse velbevaret udsmykning. Paladser blev brugt at den til enhver tid herskende leder, og har offentlige områder, haver og også private områder. Stedets tidsstyring gør at man faktisk får mulighed for at se hele paladset ordentligt i løbet af en times tid, uden at blive mast af alt for mange mennesker eller gå i en turist-slange hele vejen.

En god 1 ½ time bruges her inden resten af området tjekkes ud. Det er bl.a. den store borg Alcazaba, med nogle store tårne hvorfra der har været en storslået udsigt over området og evt. angribere. Efter godt 3 timer heroppe har jeg dog fået nok historisk dannelse for en dag, så jeg finder udgangen og går retur gennem skoven til hotellet. Undervejs bliver det lige til en pizza ved et udendørs traktørsted, inden det er Siesta på hotellet.

Tur 2 bliver en kort bytur i Centro. Det er mest shopping-område, som normalt ikke er min favorit. Men her er det små specialiserede butikker, og det er jo meget sjovt at se på. Deres slik- og kagebutikker imponerer. De laver er eller andet guf med noget nougat og nogle nødder i flere butikker. Nogle steder kan man endog se produktionen. Hvis det ikke var for mit anstrengte forhold til nødder, ville jeg helt sikkert ha’ prøvet. I stedet køber jeg et par Empanadas (kød i dej) med hjem til hotellet. De kommer til at gøre det ud for billig og tidlig aftensmad – efter lokale forhold – i hotellets patio, inden der slappes af på værelse 25.

Fredag den 28. Oktober

Så er det sidste sceneskifte. Retur til Sevilla. Den her gang har jeg været smart. Bussen kører først kl. 11, så der er tid til både at sove længe og gå ombord i hotellets morgenbuffet. Turen til Sevilla er lidt kedelig. 3 timer på motorvej, inden vi lægger til kaj på Plaza de Armas. Herfra er der et kvarter til fods til turens 4. hotel Hotel Adriano. Jeg får tjekket ind på glimrende værelse 201. En ny feature her – en morgenkåbe på sengen. Nu har man set det med. Den bliver dog hurtigt fjernet, da den ligger i vejen for min ankomstlur.

Lidt senere ud at se lidt på dele af Sevilla. Hotellet ligger lige overfor en af de flotteste bygninger i Sevilla, nemlig tyrefægterarenaen Plaza de toros de la Real Maestranza de Caballería de Sevilla. Et kort og mundret navn. Jeg har set den før, men den er så flot at den må ses igen. Og selv om man måske ikke lige synes om tyrefægtning, kan arenaen jo godt være fin. 

Herfra går jeg over broen Puenta de Isabell II, over til det hyggelige kvarter Triana. Her hænger jeg ud langs med floden og i de hyggelige gader, inden jeg tuller hjem til aftensmad og afslapning på hotellet – uden at morgenkåben kommer i brug.

Lørdag den 29. Oktober

Opholdet her på Hotel Adriano har en mangel. Det er bestilt uden morgenmad. Man kan godt nok få det i hotellets café, men man betaler for det, og det sætter jo en naturlig begrænsning for appetitten. Men en kop kaffe og et par spejlæg er der vel råd til. Herefter er det en kort gåtur hen til Sevillas Alcazar. Jeg har adgangsbillet til kl. 10. Da jeg når derhen er køen lang, men man kommer dog rimeligt hurtigt ind. Mere træls er det for dem uden billet. Der er nemlig udsolgt på dagen, så de må vente til i morgen. Også her i Sevilla er der Maurerne, der har bygget størstedelen af den vildt flotte Alcazar. Oprindeligt bygget som et fort. Byggeriet begyndte i 1181. Færdig stod det dog først 500 år senere, så ikke overraskende består det af flere forskellige stilarter. Til Alcazaren hører også et mægtig flot park. Her er der masser af palmer og man ser også et par påfugle og nogle papegøjer der skræpper op

Fra Alcazar'en får der op gennem smalle gågader til et mere moderne byggeri. Det hedder Setas de Sevilla og er en trækonstruktion, der for det ikke alt for skeptiske øje skulle minde om nogle Champignon'er. Og det er jo nok rigtigt når de siger det. Det blev færdig i 2011, så det var her ikke første gang jeg var i Sevilla. Oppe fra toppen af tingesten er der en fin udsigt ud over hele Sevilla. Herfra smutter jeg så retur gennem flere smalle gader til hotellet. Der købes “souvenirs” med hjem i form af Iberisk skinke og pølse. Det giver mere mening for mig end diverse tingeltangel.

Desværre er jeg så også lidt småsyg i dag, så øvrig aktivitet droppes til fordel for en eftermiddag/aften på værelse 201. Det sker i selskab med diverse streamede fodboldkampe. Ved 7-tiden banker de så på døren og afleverer en flaske i en spand med isterninger og champagneglas. Jeg ser i ånden muligheden for at få en lille bøhmand på i min almindelige selvynk, men desværre viser flasken sig at indeholde almindeligt vand med brus fra Pellegrino. Det var lidt en skuffelse.

Søndag den 30. Oktober

Afgang fra hotellet kl 7.00. Ikke så slemt som det lyder, for pga. sommertid har natten varet 1 time mere end normalt. Taxa-turen er som et Formel-1 ræs. 155 km/t på indfaldsvejen til Lufthavnen. Det påtales også overfor chaufføren, som da også beklager. Ellers ikke meget at skrive hjem om. Udramatisk og rettidig flyvning med Ryan Air, behagelig bustur til Aarhus og hjemme igen ud på eftermiddagen. Vejret er gråt.