Onsdag den 26. December

Jeg har bevilget mig selv en mini-juleferie til Paris. Den starter med en togtur til Vejle og så en bustur til Billund. Derfra er det med en lille Embraer-flyver fra Air France til Paris. Ankomst i kaotiske Charles De Gaulle lidt over 2. Derfra en RER B ind til ligeså kaotiske Chatelet og så med den moderne metro 14 til Madeleine. Her er der en kort gåtur til Hotel Alison og et check-in på det lille men vældig komfortable værelse 42.

Jeg har været i Paris mange gange før, men aldrig været inde på Louvre. Det vil jeg på den her tur, og det kan man så ligeså godt få overstået fra starten. Jeg går derned, forbi Concorde-pladsen og igennem Tuilleri-haverne, inden jeg når frem til det store museum. Louvre er kæmpestort og man kan godt glemme alt om at se det hele. Jeg tjekker selvfølgelig Mona Lisa og Venus fra Milo ud, bruger lidt tid blandt de græske skulpturer, men ellers mest tid på en lille særudstilling med den franske tegneseriekunstner Enko Bilal. Han har lavet nogle tegneserieagtige billeder der viser spøgelser som kigger på Louvres kunstværker. Jeg kender mest Bilal fra en gruopvækkende tegneserie om fodboldspillet i fremtiden.

Nok kultur for i dag. Jeg tjekker ud og finder en fastfood-restaurant der serverer en kæmpeportion skinke med masser af grøntsager. Nu er det lovede regn- og blæsevejr ankommet til Paris, så jeg iler retur til hotellet igen.

Torsdag den 27. December

En storslået start på dagen. Kl. 8 banker det på døren. Det er morgenmaden, der serveres på en bakke på værelse 42. Så er der baguettes, croissant, café, jus orange, confitture og hvad der ellers hører til - og man kan sove lidt videre bagefter.

Det gør jeg dog ikke. Jeg skal på gåtur. Jeg har downloadet nogle gåture til min IPhone. Teknisk fungerer det dog ikke at bruge den som guide. Den løber tør for batteri, og det er i almindelighed noget bøvl, men turene har jeg tegnet op på et kort i Lonely Planet, og så kan jeg slå op på IPhonen og høre om særlige seværdigheder undervejs.

Første tur går til Montmartre og Pigalle. Først med Metroen til Anvers. Så op ad dødssyge souvenir-gader til Funicular de Montmartre, som jeg tager op til Sacré Coeur. Det er en turistfælde, så der går jeg ikke ind. I stedet fortsætter jeg Place de Tertre. Det er sådan en rigtig idyllisk Montmartre-plads, hvor antallet af turister kun overgås af antallet af karikatur-tegnere. Jeg får også tilbud om en tegning - "fordi jeg har en sjov næse". Hvad fanden bilder han sig ind - dårlig sælger i hvert fald.

Videre det går af knap så turistplagede gader. Jeg kommer bl.a. hen til Montmartres berømtes vinmark, der efter sigende skulle producere noget af det mest vederstyggelige vin, der findes. Måske var der derfor Picasso og andre kunstnere valgte at drikke Absint på kroen Au Lapin Agile lige overfor. Videre hen til Cimatiere St. Vincent, der næsten er gemt i en baggård, og den hyggelige lille park Square Suzanne Boison. Her er en sjov statue af St. Denise. Han var en missionær som romerne fik besked på at slå ihjel på Montmartres højeste punkt. Legionærerne gad dog ikke gå helt op, så de halshuggede ham på halvvejen. Rygter siger St. Denise derefter tog hovedet under armen, og selv gik resten af vejen. Statuen af ham står i hvert fald med hovedet under armen. Herefter går det ned af bakke, og også lidt hurtigere fordi det er begyndt at regne. Der er flere hyggelige pladser og gader, inden jeg ender nede på det snuskede Pigalle. Herfra kører der en 12'er retur til Madeleine. En Baguette samles op og der holdes pause på hotellet.

Tur 2 senere på dagen starter på den ucharmerende Bastille-plads med den grimme moderne Opera. Herfra går jeg hen til en Paris-klassiker Place des Vosges. Jeg tager turen rundt under arkaderne med de mange gallerier og andre kunstbutikker. Herfra fortsætter jeg rundt i det styrtende rige Marais-kvarter. Der er ingen prisskilte i vinduerne, men jeg vil vædde med at det er dyrt. Jeg krydser travle Rue Rivoli og går ned til et sjovt lille område kaldet Village St. Paul. Man skal ind i baggårdene her, som er fyldt med antikvitetsforretninger og andet gøgl. Herfra fortsætter jeg ad andre hyggelige gader til byens Hotel de Ville. Det er ikke et hotel, men den lokale betegnelse for byens Rådhus. Det er flot julepyntet, og foran er anlagt en stor skøjtebane hvor pariserne muntrer sig. Til sidst smutter jeg over til Centre Pompidou, men mest for at se det sjove Stravinsky-springvand ved siden af. Det er dog desværre slukket, så det næster er sådan set bare en metrotur tilbage til Madeleine. Igen samler jeg en baguette op på vejen, som så kommer til at gøre det ud for aftensmad på hotellet.

Fredag den 28. December

IPhonen er droppet som vejviser, og vi er tilbage ved en gåtur fra Lonely Planet. Det er ovre på venstre Seine-bred og går rundt i Latinerkvarteret og St. Germain. Den starter ved metrostationen Cardinal Lemoine i Latinerkvarteret. Selv om klokken er tæt på 11 er det her område slet ikke vågnet endnu. Rundt omkring på barerne og restauranterne er man først lige ved at begynde opvarmningen. Jeg går lidt rundt inden jeg kommer hen til Pantheon. Den er fra midt i 1700-tallet og egentlig bygget som kirke til ære for St. Geneviève. I forbindelse end revolutionen røg dens status som kirke dog, og blev i stedet lavet om til et mausoleum for nogle af Frankrigs største berømtheder. Her finder man f.eks. gravsteder for Rousseau, Voltaire, Victor Hugo og Emile Zola. Så nu venter man bare på Thevenet, Poullidor og Hinault.

Videre det går ned i den del af Latinerkvarteret, der udelukkende er befolket af turister og restauranter. Nu er de åbne, hvilket er ret praktisk da jeg er sulten. Det bliver til en fortrinlig gang Filet Mignon på en ganske glimrende Bistro.

Nu krydser jeg Boulevard St-Michel og så er jeg i St. Germain - endnu et parisisk boheme-kvarter. Her noterer jeg mig især en hoben mærkelige små butikker, der sælger alverdens sager. Mange af dem er meget små og meget specialiserede. Inde i dem sidder der så en mand eller kvinde, som helt sikkert brænder gevaldigt for det produkt der sælges. Men køerne for at handle i tepotteforretningerne synes nu begrænset. Rundt omkring er der også masser af gallerier, der sælger skulpturer, malerier, plakater og meget andet godt. Her vader jeg rundt i nogle timer inden jeg finder en Metrostation ved Rue du Bac, hvor jeg kan tage retur til et powernap på hotellet.

Om aftenen drøner jer - på familiær opfordring - over til Trocadéro for at se Javerten - aka. Eiffeltårnet, med fuld belysning. Det er et rigtigt flot sted at skue over det oplyste tårn, som efter min ringheds opfattelse er jordklodens mest spektakulære bygningsværk. Kl. 8 giver det oven i købet et lille lysshow til  ære for de mange turister, der nyder synet sammen med skøjtebanen og den lille julelandsby, der er bygget ved foden af Trocadéro'en.

Herfra så retur til hotellet og til fri afslapning.

Video - Lys i Eiffeltårnet - Tracy Chapman i baggrunden

Lørdag den 29. December

Det er helt forårsagtigt i dag. 10-12 grader og næsten skyfri himmel. Det er perfekt til en lang gåtur.

Dagens gåtur starter i den mindre boheme-agtige del af Paris ved metrostationen République. Kort herfra kommer Canal St-Martin op til jordens overflade, og det er langs den jeg går. Det er en hyggelig kanal med masser af flotte broer og sluseanlæg. Kanalen går også igennem kvarterer der bebos af helt normale parisere. Omkring République er det gamle parisiske højhuse. Længere ude ved Stalingrad-området blandes det med lidt småindustri. For øvrigt bemærkelsesværdigt at man i Paris stadig kan have et kvarter opkaldt efter den bavian. Efter Stalingrad hedder kanalen Bassin de la Villette. Her er der moderne boligbyggeri langs kanalen, og så er der nogle enkelte store træskibe. Den del ender ude ved Parc de la Villette, hvor min tur også ender. Det er et lokalt udflugtsmål, som bl.a. indeholder det store Videnskabs- og industrimuseum, som jeg dog ikke gider se, da det jo ikke er regnvejr. Der er også et stort spillested - Zenith - hvor jeg så Jethro Tull i 1984. Fra Parc de la Villette tager jeg Metro retur til Madeleine og en lur på hotellet.

Aftensmaden indtages undervejs på min fastfood-restaurant fra dag 1, og på vej hjem til hotellet købes hyggeslik hos den lokale Franprix overfor hotellet. Her kan jeg så hygge mig med at se Arsenal tæve Newcastle med 7-3 på Canal+.

Søndag den 30. December

Det er markedsdag i dag. Jeg tager Metroen ud til Porte de Clignancourt hvor det store marked Marche aux Puces ligger. Eller marked er måske ikke den rigtige betegnelse - markeder er nok mere korrekt. For det består af en række forskellige markeder, hvor man primært sælger antikviteter. På nogle af markederne er det meget fine ting der er til salg. Her kan man ikke bare sætte sig i den udstillede sofa. Næh - man skal ringe på, så bliver man lukket ind i butikken. Den slags steder står sælger og potentiel køber så og bæller rødvin, mens de prutter om prisen, for prissedler er et ukendt fænomen her.

På andre af markederne har man et mere afslappet forhold til begrebet antikviteter. Alt hvad der er over 10 år gammelt kan tilsyneladende tælles med. Nogle vil nok benævne tingene for ragelse, men er man en samler, er man sikkert ligeglad.

Udenom hele antikvitetshalløjet er der så et leben og salg af alverdens varer fra små boder på gaderne. Det er fine mærkevarer der er til salg en del steder, men om de er  ægte vil jeg nok stille spørgsmålstegn ved. De kufferter der er til salg er også meget skrammende synes jeg - de kan selvfølgelig være brugte, men hælervarer er nok også en mulighed.

Aftenturen går rundt i det lokale kvarter bl.a. op til Paris' gamle Opera Garnier. I det her område vælter det med shoppinggale indfødte og turister. Butikkerne er vanvittigt tjekkede, og det ser egentlig ud som om ordet finanskrise ikke helt er slået igennem. Foran en af dem holder 3 biler. En lækker rød Ferrari, en sort Jaguar og en gammel tjekket Triumph sportsvogn. Det et ikke for fattigfolk.

Jeg hænger ud nogle timer herude i Paris' udkant, inden jeg vil retur. Så er jeg selvfølgelig faret vild, men jeg tænker, at hvis jeg går nedad, så må jeg gå ind mod centrum og komme forbi en Metrostation undervejs. Og heldigvis dukker Garibaldi op, hvorfra jeg kan køre direkte ind til St. Lazere, få en dejlig steak på Hippopotamus, og så gå hjem til mit hotel til en eftermiddags-slapper.

Den sene tur bliver en rundtur i mit lokale boheme-kvarter. Der er masser af mennesker ude at se på vinduer i Rue St. Honore, men de er skam fine også selv om butikkerne er lukkede. På vejen kommer man også forbi den amerikanske ambassade, hvor man så skal over på den anden side af vejen for at gå - og så kommer man hen til Elysée palæet. Jeg kan dog ikke se om Hr. Hollande er hjemme. Så gå jeg ned til Champs Elysées, hvor man Gud døde mig også har stillet en julelandsby op. Det er sort af mennesker og biler, og de fortvivlede politifolk på stedet pifter alt hvad de kan i deres trillefløjter, uden det dog har nogen som helst effekt.

Jeg køber mig en sandwich og en cola og smutter retur til hotellet for at læse videre i turens Jo Nesbø bog. Snemanden er vist en meget passende titel. Den er uhyggelig.

Mandag den 31. december

Op til det glimrende morgenmåltid på hotellet. Det er nu dejligt med helt frisk brød.

Så hen til Madeleine, hvor jeg efterhånden har fået styr på billetautomaten og ganske let finder ud af at købe en ud til Charles de Gaulle. Det går ubesværet derud med 14’eren og RER B. Som sædvanlig er jeg der i ualmindelig god tid.

Dejlig flyvetur til København i komfortabel Airbus flyver. Det er noget andet end det skrammel, der flyver fra Billund.

I København hurtigt ind til København H og med lyntog til Aarhus. Det passer lige med at jeg bliver færdig med Jo Nesbø, da vi når Skanderborg.