Torsdag den 29. marts

Har sovet af h…… til om natten, og det er altså ikke den optimale forberedelse til en lang flytur. Der er afgang med flybus kl. 7, og med KLM til Amsterdam kl. 10. Ved 13-tiden flyver KLM så til Panama City. Det tager 11 timer, og det er træls når man er pissetræt. Får dog set det meste af 2 film, selv om jeg sover de sidste 40 minutter væk af “Mordet i Orientekspressen”. Og vågen eller ej – den nye Blade Runner fatter jeg nada af. Catering er håbløs.

Den er således omkring midnat da jeg lander i Panama City. Men de lokale hævder kl. er 17 pga. 7 timers tidsforskel. Så igennem paskontrol, henter bagagen, igennem toldkontrol og ind i en Taxa. Den drøner mig hurtigt ind til Hotel Bristol. Undervejs kommer man forbi en masse skyskrabere. Ifølge taxachaufføren kommer der næsten en ny hver dag.

Hotel Bristol er et klassehotel, og værelse 810 allerøverst i det ene hjørne er et superværelse. Det er kæmpestort og her er alt i fornødenheder. Og det bliver da ikke ringere da roomservice dukker op med 3 chokoladehapser. Der er lige tid til en skyller, inden jeg smutter ned i hotellets restaurant for dog at opleve et ordentligt måltid i dag.

Fredag den 30. marts

Så kom man på plads, og man kan endelig begynde at lege turist. Det er Langfredag, så Panama City er usædvanlig fredelig, de fleste forretninger har lukket og alkohol er bandlyst.

Jeg starter med et storslået morgenbord på Hotel Bristol, inden jeg kaster mig ud i byen. Det sker ved at kapre en taxa, som så kan køre mig til Casco Viejo, som er Panama Citys gamle bydel. Brugen af taxa er den normale måde for turister at komme rundt. De er billige og metroen er ikke så anvendelig. Man skal bare lige huske at aftale prisen inden man tager afsted. Jeg aftaler 10 $ hvilket senere vil vise sig at være i overkanten. Jeg bliver dog kørt sikkert ned til Casco Viejo, hvor man kan gå rundt mellem de gamle huse. Nogle er sat flot i stand – andre har stadig det behov. Der er nogle flotte kirker, og sjove gyder at tumle rundt i. Museerne har lukket, men hvad gør det. En del turister er der også, men ikke overvældende. Til gengæld er det vældig varmt, så 3 timers gåtur er hvad det kan blive til, inden T-shirten er gennemblødt, og jeg tager taxa retur. Det skal han så kun have 5 $ for, hvilket får mig til at antage at jeg blev fuppet af den første.

Efter en kort pause er det frokosttid. De fleste restauranter har lukket, så jeg må ty til KFC. Det eneste positive her er den gratis refill på sodavand. Så tilbage til tiltrængt siesta. Et begreb der giver mening med temperaturer over 30 grader.

Ved 17.30 er det på den igen. Stillehavet ligger sådan set kun nogle få hundrede meter fra hotellet. Planen var at kigge på det og så få noget mad. Men planer er til for at ændres. Nede ved havet er der nemlig en lækker promenade som er overset af min guidebog. De lokale har dog ikke overset den, så det udspiller sig et hyggeligt liv med lokale på bænke, til fods, på cykler og på rulleskøjter. Det suppleres af en rigtig flot aften uden en sky på himlen, og en tilhørende flot solnedgang. Da den er færdig, vil månen også lege med, og præsenterer den flotteste fuldmåne over Panama City’s skyline. Det kræver selvfølgelig en længere gåtur langs med vandet, og tilhørende fotoamok med Nikon. Efter 2 timer med det er det retur. Planen var så en restaurant overfor hotellet, men den er Langfredagslukket, så det bliver i stedet på hotellets restaurant, som synes lidt for dyr i forhold til resultatet. Men sådan må det være, når der åbenbart skal ansættes 8 tjenere, der ikke har noget at lave. Til gengæld må hotellet roses for at der igen er chokoladehapser på værelset, og at man har stillet hjemmeskoene frem.

Lørdag den 31. marts

Ikke alle beslutninger man tager på sådan en tur, er lige intelligente. F.eks. er det ikke smart at tage ud til Miraflores sluserne ves Panamakanalen kl. 10. Så kommer man nemlig lige når morgentrafikken er slut, og der er 6 timer til eftermiddagstrafikken. Men man kan da se på det imponerende bygningsanlæg, der kan løfte selv de største skibe, så de kan tage en smutvej mellem Stillehavet og Atlanterhavet. Der er også en glimrende udstilling, hvor man både kan se hvordan Panamakanalen blev gravet og hvordan sluserne blev bygget og fungerer. Så det eneste der mangler, er sådan set nogle skibe, og jeg gider ikke vente 6 timer på dem. På tirsdag skulle jeg gerne sejle igennem. Så må jeg se dem der.

Tilbage til hotellet, og en kort pause, inden det er pizzatid på Domino’s. Så ellers tilbage til en lidt længere pause.

Aftenturen går ned til min Stillehavspromenade, som jeg er meget fascineret af. I dag drejer jeg så til venstre i stedet for til højre. Den vej ender ude ved en lille park med bænke, hvor man så kan sidde og se solnedgangen. Andre turister er der ikke, men nogle af de lokale har luret fidusen. Derfra retur til hotellet. De lokale restauranter har stadig påskelukket, hotellets gider jeg ikke, så der går i KFC igen.

Søndag den 1. april

Dagens tur går til Parque Natural Metropolitano. Det er en stor park/skov/jungle som ligger ganske tæt på Panama City’s centrum. Turen er med taxa. Det koster 5 $. Det er åbenbart standardtaksten. Derude koster det også 5 $ at komme ind. Man får en lille pamflet med og en vejledning, inden turisten bliver sluppet løs. Jeg kravler op ad nogle trapper. Kigger efter dyr, men finder ikke andet end myrer. Oppe på toppen er der fin udsigt over Panama City. Ned igen, og så ser jeg et træ hvor der står 5-10 mennesker nedenunder og kigger op. Det plejer at være tegn på noget interessant. Og ganske rigtigt. Lidt oppe har et dovendyr sat sig til rette. Men heldet stopper ikke her. For nu kommer der en bil med 2 Rangere, og de har et dovendyr med sig, som skal lukkes ud i naturen. Det kravler dovent ud af transportkassen, inden det i særdeles mageligt tempo bevæger sig op i sit træ. Masser af fotomuligheder til de velfornøjede turister og lokale, der er til stede.

Klokken nærmer sig 13. Det er ved at blive eftermiddagsvarmt, så jeg smutter retur til hotellet. Frokosten bliver fra Subway.

Senere på dagen en gåtur i mit lokale hood. Det er stadig varmt. Men overalt står de sælgere, der sælger en særlig form for is. De kradser is af en stor isblok, som de så blander med noget frugthalløj. Det smager megamums og gør godt i varmen. Aftensmad på Friday’s – og ja – fastfood-scenen er også amerikansk inspireret i Panama. Så er det ellers retur til hotellet med kaffe og chokoladehaps på værelset og Baseball på TV.

Mandag den 2. april

Det er tid til en guidet gruppetur. Det betyder rimeligt tidligt op inden afhentning med Barefoot Panama Tours kl. 7.30. En lille hyggelig gruppe på 7 personer og en glimrende guide. Først kører bussen op langs kanalen til et sted i nærheden af Gamboa. Så bliver vi sendt over i en lille båd, der via Panamakanalen sejler op til nogle småøer, kaldet Monkey Islands. Det er der en grund til, for her kan man møde abekatte. Først Howlermonkeys (brøleaber) højt oppe i træerne, så hen til et sted hvor der er Tamariner. De er små og frække, og har et enormt gnavent ansigtsudtryk. De springer rask væk ombord på båden for at hugge mad. Til sidst hen for at se nogle Capuchin aber. Større end Tamarinerne, mindst lige så frække og så arbejder de teambaseret. En laver lidt sjov, mens en anden går på rov i båden.

Herfra videre hen til en lille indianerlandsby hvor en lille lokal stamme holder til. Fint nok, vi hører om deres historie, ser deres by og deres huse bygget af palmeblade, går en fin lille tur i junglen, men deres “giftshop” og afsluttende danseopvisning kunne godt undværes. Så ellers retur med båd og bus. Frokost på returrejsen, og hjemme på hotellet kl. 15.

Det betyder afslapning for resten. Glimrende aftensmåltid på en lokal. Der er nu åbnet igen, efter det meste har været lukket ned i påsken.

Tirsdag den 3. april

Føj da. Op kl. 5, for at blive hentet til dagens tur mellem 5.30 og 5.45. Turen går ud på en båd for at sejle gennem en del af Panamakanalen. Først transporteres vi dog ud til en Marina hvor turbåden ligger. Den er pæn stor. Plads til 300. Vi er nok 100 ombord, så der er god plads.

Der lettes anker ved 7-tiden. Så sejler vi ud i bugten og under Bridge of the Americas, og så er vi i Panamakanalen. Undervejs på turen skal vi igennem 2 sluseanlæg, der hæver os godt 30 meter op til Lago Gatun, som er en stor del af Panamakanalen. Da franskmændene først prøvede at grave en kanal i slutningen af 1800-tallet ville man gøre det, som man havde gjort i Suez-kanalen. Man ville grave så meget, at søen kom i niveau med havet, og man dermed undgik sluser. Det gik dog rivegalt, fordi skrænterne konstant væltede ned over byggeriet, og slog en masse mennesker ihjel. Derfor opgav franskmændene, og amerikanerne overtog opgaven. De valgte så at lave sluser i begge ender, og hæve skibstrafikken op til Lago Gatun’s naturlige niveau. Det havde de så mere held med.

Derfor skal vi også først igennem Miraflores sluserne, hvor vi bliver hævet af 2 omgange. Så sejler vi lidt og skal igennem endnu en sluse ved Pedro Miguel. Det sker sammen med et pænt stort containerskib Spring Breeze. Det er altså voldsomt imponerende at det kan lade sig gøre og en ret fantastisk oplevelse. Ellers synes kanalen primært at fungere som en pengemaskine og en bunke arbejdspladser for Panama. Alternativet for de store skibe er træls, nemlig en tur rundt om Sydamerika. De takster som Panamakanalen tager for at lade skibene passere, synes at vise at Panamanerne udmærket er klar over dette forhold. Det her er monopolisme i sin værste form.

Ved 12-tiden slutter turen, selv om vi sådan set kun er halvvejs gennem kanalen. Vi bliver læsset af i Gamboa og kørt i busser retur til Panama City og vores hoteller.

Resten af dagen går så i en velfortjent lur og almindelig afslapning.

Onsdag den 4. april

Dagens tur går ud til det allerældste af Panama, nemlig Panama Viejo. Her byggede spaniakkerne omkring 1519 en lille by, der blev starten på civilisationen i Panama. Det holdt dog kun 150 år. Så kom Captain Morgan (kendt for Rom’en) sammen med 1.200 andre pirater og støttet af England og ødelagde det, og så var det mere eller mindre slut på Panama Viejo. Nu er der kun ruiner tilbage, og Panama’s centrum blev flyttet ind til Casco Viejo. Jeg bruger nogle timer på at vandre rundt blandt ruiner og se det stedlige lille men fine museum. Mange turister er vi ikke, men det gør ingenting.

Tilbage på hotellet og frokost på den lokale fra i forgårs. Storslået måltid for 6 $. Det slæbes med til hotellet, så jeg kan spise samtidig med jeg ser Champions League.

Senere på eftermiddagen en tur rundt i det lokale kvarter. Det at gå en almindelig gadetur er ikke så enkelt. Dels er det megavarmt, og dels er fortove i elendig forfatning. Man skal nærmest hoppe rundt, nogle gange gå på vejen, andre gange af trapper langs butikker. Sådan klassisk fortov bruges ikke så meget. Trafikken er til gengæld sindssyg. Mit lokale kvarter er lidt ligesom Downtown i New York. Masser af hoteller, banker og kontorer – men når klokken bliver 17-18 stykker, så kører alle hjem, og det skaber tumult på gaderne.

Aftensmad ved 19-tiden på en anden lokal. Uanstændigt tidligt for de lokale, så jeg er der stort set alene, men kan altså ikke trække den længere.

Torsdag den 5. april

Indrømmet – mod slutningen af sådan en ferie har jeg en tendens til at blive mere og mere dorsk. Et dejligt hotel og en fugtig varme udenfor hjælper ikke just på det fænomen. Men noget skal der da ske, så da et solidt morgenfoder er ordnet, tilkaldes en taxa ved kantstenen. Turen går ud til Amador Causeway, og et museumsbesøg. Museet hedder Museo de la Bioversidad. Det er spritnyt, bygningen er tegnet af Frank Gehry (Guggenheim i Bilbao, Walt Disney Concerthall i LA m.m.) og er spektakulær og farverig. Museet er spændende. Det indeholder en masse om Panamas geologi, arkæologi, biologi m.m. Der er audioguides, venlige unge værter og en god gang politisk korrekthed. “Man skal passe på jorden” er budskabet, og det er jo fornuftigt nok. Et par timer her, og med udsigt til Panamakanalen på den ene side og Panama City på den anden, er det såmænd et nyttigt og lærerigt besøg. Så ellers retur til Hotel Bristol igen. Den taxatur går igennem Chorillo. Her siger guidebøgerne at man ikke skal gå rundt på egen hånd. Husene er faldefærdige og overalt sidder der “skumle” typer, som ikke laver en skid. Kontrasterne i Panama er store. Jeg tror ikke der tænkes meget på biodiversitet her.

Resten af dagen er afslapning. Europa League fodbold og US Masters golf på TV. En lille lur. Ved aftenstid en kort tur ud for at se på trafikken. Den er fuldstændig vanvittig. Aftensmad på hotellet, baseball på TV, Spotify på Ipad’en og gang i den medbragte E-bog “Den Underjordiske Jernbane” af Colson Whitehead.

Fredag den 6. april

Har fået bevilget sent tjek ud, så hænger ud på hotellet. Om eftermiddagen taxa til lufthavnen. 40 $ hvis jeg skal have en kvittering, 30 $ hvis det ikke er nødvendigt. Det er det så ikke. Masser af tid i den småtumultagtige lufthavn, med for få siddepladser. Air France flyver til Paris kl. 20. Proppet flyver, men får egentlig sovet rimeligt. Glimrende catering og “pagne” som aperitif trækker op.

Lørdag den 7. april

Lander i Paris kl. 13. Der er flychaufførstrejke hos Air France, så der er roligt i lufthavnen. Heldigvis flyver Billund normalt, så jeg skal bare lige slå 7 timer ihjel inden det sker. Afgang 20.30. 1 1/2 time til Billund, bus og tog hjem. Træt.