Lørdag den 22. Juni

Tid til årets første sommerferie. Det er en seriøs en af slagsen. Turen går til Grønland.

Men det starter med en togrejse til Kongens Købehavn. Så kan jeg være på plads inden flytur til Grønland i morgen.

I København er der indtjekning på CabInn Metro. Så ellers en tur ind til Nyhavn og gå lidt rundt, og et aftensmåltid i Fields lige ved siden af hotellet. Ældrebyrden har indtaget de fleste spisesteder. Der er nemlig Andre Rieu koncert i Royal Arena.

Ellers blot afslapning på værelse 245.

Søndag den 23. Juni

Så er det alvor. Op kl 6 for at tage i lufthavnen. Hurtigt bagdrop og security og så er det morgenmadstid.

Kl. 9.15 letter Air Greenland så mod Kangerlussuaq. Det tager 4 ½ time, men da der er 4 timers tidsforskel, så er jeg sådan set på Grønland ½ time senere. Turen bruges på at sove, æde og kigge ud af vinduet. I Kangerlussuaq er der 2 timers ventetid. Så kan man lige nå et stykke smørrebrød.

12.05 letter så en miniflyver med 36 passagerer ombord til Ilulissat. Lige før landing kommer der en seriøs wow-oplevelse, da vi flyver hen over den fantastiske isfjord. Turen tager kun 40 minutter. Så ellers fat i en Taxa og ud til mit airbnb. Her bliver man taget imod og installeret i et skrabet kælderværelse. Men der er adgang til bad, køkken, køleskab, mikrobølgeovn m.m. så det skal nok blive fint. Stedet ligger lige ud til Isfjorden, så udsigten savner ikke noget.

Herefter ud og kigge på Ilulissat. Det er en fin lille by med en fantastisk udsigt. Man skal lige lære at nyde den og roen, og så bare sidde og kigge ud – i stedet for at jage afsted. Jeg går en fin tur ind til Ilulissat centrum. Op og ned. En tur ned på havnen, og rundt i det relativt beskedne gadenet. Shopping i den lokale Pisiffik. Stort set som at købe ind i Føtex, bortset fra at alting koster det dobbelte. Næsten alle varer er danske. Herefter hjem for at smide indkøb i køleskab og fryser.

Kort aftentur til Hong Kong Grill. Den slags findes åbenbart overalt. Udmærket kinesermåltid, inden aftenafslapning i kælderen.

Mandag den 24. Juni

Endnu en dag med rigtigt flot vejr. Godt vejr var nok det eneste jeg ikke havde forventet i Ilulissat.

Efter morgenmad bliver det til en seriøs gåtur. Den går ud til Isfjorden ved Sermermiut. På vejen kommer man dog først forbi en masse slædehunde. Tidligere stod de typisk i ejerens have, men det er blevet forbudt, så derfor står de nu i nogle særlige områder i kanten af Ilulissat. Heldigvis er de bundet, for det er nogle vilddyr, man ikke skal komme for tæt på. Undtagelsen herfor er ungerne som er supersøde og vældigt nysgerrige.

Selve turen til Sermermiut starter ved den gamle Heliport. Herfra går en gangsti henover noget mose. For at skåne området har man så bygget en gangbro. Selve Sermermiut er en gammel boplads. Man kan se resterne af nogle ruiner, hvis man ved hvor man skal kigge. Men for mig er det store clou udsigten over Isfjorden og de store isbjerge. Stor wow-effekt her, og det er kun de mange myg der gør at jeg ikke står og glor i timevis. Klovnen her har selvfølgelig glemt sin myggebeskyttelse. Så jeg vender om, og går ind til Downtown og en fornuftig sandwich på en cafe, inden det er pausetid i min kælderhule.

Senere en ny gåtur ind til centrum. Selv om Ilulissat har sine fantastisk flotte steder, så er det her Grønland så skrammel og forfald er også en del af billedet. Det må man tage med. Turen slutter med aftensmåltid. Jeg har fundet 2 glimrende cafe’er og så min snuskede Hong Kong Grill. Ikke overraskende er det grillen de vinder.

Tirsdag den 25. Juni

Først tur 1. En småtilfældig gåtur rundt i Ilulissat. Byen er ikke kæmpestor så den er rimelig hurtigt overset. Det fedeste er egentlig at sidde på en bænk og kigge ud over fjorden. Ned til havnen hvor der er både industrihavn, fiskerihavn og lystbådehavn. Op til nogle gamle huse hvor lokale kunsthåndværkere sidder og laver tupilakker. Op til “Brættet” som i gamle dage var en planke hvor fiskere solgte deres fangst. Men i disse fødevaresikkerhedstider har man bygget et fint lille salgsskur, hvor tingene kan foregå mere hygiejnisk. Men der er ikke noget til salg i dag – kun kaffe siger en lokal fisker og slår beklagende ud med armene. Så i Pisiffik for at hente en sandwich man kan tage med hjem i sin kælderhule.

Tur 2 er alvor. Der skal sejles ude ved isbjergene og kigges efter hvaler. Det foregår som regel med halvstore turbåde via halvstore turistkontorer. Men Bella på mit airbnb kender en, der driver sit eget lille rederi. Så i stedet for bliver turen med Claus fra www.whaletours.gl. Den løsning er genial. Claus er en hyggelig fyr, med et afslappet forhold til tur- og tidsplan. Vi sejler derhen hvor det ser mest spændende ud. Det hjælper selvfølgelig at jeg er eneste kunde ombord. Først sejler vi rundt et par timer blandt de store og flotte isbjerge. Tæt på, men ikke for tæt – hvis skidtet skulle finde på at vælte eller afgive store klumper til vandet. Hvalerne har vi mere eller mindre opgivet, men på vejen hjem dukker der så alligevel 2 pukkelhvaler op. Den ene sover – den anden er mere aktiv. Dem skal vi da kigge på. At vi så kommer en time for sent tilbage betyder mindre. Jeg er ikke sikker på den var gået med et stort selskab.

I land ved 6-tiden. Den fine sejlads fejres med et godt aftensmåltid i en af de pænere cafeer, inden jeg trisser retur til hulen og aftensafslapningen.

Onsdag den 26. Juni

Det er tåget i dag. Tåge er lig med museumsdag. Så starter med at smutte ned til Ilulissat Museum. Det ligger i polarforskerens Knud Rasmussens fødehjem, og handler derfor naturligt nok meget om ham. Hyggeligt lille sted i en flot gammel bygning. Så videre gennem byen. Billetten til Ilulissat Museum gælder også til byens kunstmuseum. Her hænger nogle pæne sofastykker af maleren Emanuel A. Pedersen. Mest lokale motiver med sne og slædehunde. En flok repræsentanter for den danske ældrebyrde er vældigt begejstrede for “man kan da se hvad der ligner”. De fleste turister i byen er ældre danskere der formentlig enten rejser med Albatros eller Topas Rejser. Deres opførsel er generelt ret utålelig og værre end nogen tyskere jeg har mødt. Men fint at møde dem, så man undgår den type rejser også fremover.

Fra museerne hen over en bro der giver et fint view over Ilulissats tætpakkede lyst- og fiskerihavn. Bådene ligger tæt, og når en ny kommer ind skaber den sig plads ved at skubbe til de andre – næsten som om det var en parkering i Paris. Så hentes der ellers en sandwich i Spar som slæbes med retur til kælderhullet til frokost efterfulgt af en lille lur.

Den sene tur går gennem lokale beboelseskvarterer. Her kan man virkelig se de farverige huse. Det her er ikke som et dansk parcelhuskvarter hvor det er tinglyst hvilke kedelige farver alt skal males i. Min favorit er et hus hvis farve åbenlyst er inspireret af en Champagnebrus. Aftensmad bliver på en rigtig hyggelig cafe, der primært frekventeres af grønlændere. Jeg fandt den lidt tilfældigt gemt af vejen på dagens tur 1. Så ellers retur med de obligatoriske stop ved bugten med den utrolige udsigt. Det er klaret op og vejret her til aften er igen fantastisk.

Torsdag den 27. Juni

Der er efterhånden nok ikke det sted i Ilulissat hvor jeg ikke har været, så resten bliver nok mere eller mindre genudsendelser. Men det går nu ikke noget. Tur 1 er f.eks. næsten identisk med mandagsturen. Den går ud til Sermermiut – den gamle boplads med den flotte udsigt over isbjergene. En ændring er dog et smut omkring den gamle kirkegård. Her er små hvide kors til markering af gravsteder, men ingen velrevne grusgange ude på den bare klippe. Kigger man på gravstederne kan man godt se at mange grønlændere – især for år tilbage – døde alt for tidligt.

Herfra går det så ad den lange træbro ud til Sermermiut. Træbroen er ikke så gammel og blev lavet for at beskytte området mod de mange besøgende. At man har lavet en så lang og flot træbro er ganske imponerende når man tænker på at der ikke er træer på Grønland. Så alle planker har man været nødt til at få sejlet ind.

På tilbagevejen bliver der lejlighed til at overvære en hundefodring. Slædehundene er totalt hysteriske og river og slider i kæderne. Men der er tydelig hakkeorden. Førerhunden skal have først, og derefter næstkommanderende og så går det slag i slag, mens en fuldstændig balstyrisk slædehundelærling må vente til sidst. Det her gør også mig sulten. Jeg stiller mig dog ikke i kø, men går i stedet i Spar og henter en sandwich med hjem til hulen.

Tur 2 senere på dagen bliver en kortere bytur. Først ned til mit favoritsted, som er bænken ved den gamle plads hvor man trak hvaler op. Her er der en dejlig udsigt over fjorden, og jeg tænker jeg får taget billede nr. 500 af isbjergene. Så er det kaffetid på en cafe, og burgertid på en anden inden der trisses hjem til aftenunderholdningen på mit værelse. Til det formål indkøbes en snegl og en cacaomælk.

Fredag den 28. Juni

Havde svært ved at falde i søvn. Og det nytter ikke at vente på at det bliver mørkt, for det gør det ikke. Så som kompensation vælger jeg at sove længe. Jeg har overvurderet hvor lang tid det giver mening at være i Ilulissat. Der er ikke mere at se i en by på størrelse med Hornslet. Så det bliver nogle gåture rundt i byen til steder jeg har været før. Egentlig ganske hyggeligt. Frokost hentes i Super 1 og aftensmad fås på Inuit Cafe. I hulen læses Allan Olsen memoirer og ses gammel Al Pacino film via streaming.

Lørdag den 29. Juni

Formiddagsgåtur rundt i Ilulissat downtown. Eftermiddag i selskab med Allan Olsens memoirer og så det store clou om aftenen i form af en midnatstur med Claus fra Whaletours.gl. Den her gang er vi 3 ombord, så en lidt bedre businesscase for Claus.

Igen en helt fantastisk tur. Hvalspotning galore – kunne slet ikke følge med i at tælle – men formentlig mellem 20 og 30 der svømmede rundt blandt de fantastiske isbjerge. 2 timer bliver til næsten 3 inden vi er i land, og kamera kommer på hårdt arbejde. Helt vildt – simpelthen – og afsindigt koldt.

Søndag den 30. Juni

Sidste dag i Ilulissat. Der soves længe – det blev trods alt sent i går. Efter morgenmaden pakkes sammen fra det glimrende Airbnb hos Bella. Et hyggeligt sted med verdens bedste udsigt. Så ellers lidt småtraven rundt i Ilulissat. Mine favoritsteder bænken ved hvalfangerpladser og Cafe Inuit besøges igen. Kl. 16 er det ned til havnen, og videre med verdens bedste transportform – skibsrejsen – til Sisimiut.

Det gode skib Sarfaq Ittuk sejler kl . 17. Først og gennem det isfyldte farvand ved Ilulissat. Jo længere sydpå vi kommer desto færre isbjerge, men de ligger alligevel majestætisk langs hele ruten. Solidt aftensmåltid i skibets cafeteria, mens resten af aftenen primær tilbringes i skibets agtersalon. Der er ikke tv – det er ikke wifi – så underholdningen bliver at kigge ud af vinduet på de forbipasserende isbjerge og så i øvrigt komme videre med den glimrende Allan Olsen bog. Alt sammen analogt.

Mandag den 1. Juli

5 timers søvn i køjen på det vuggende skib var hvad det kunne blive til. Sådan set ok – bedre end forventet. Kl. 5 gider jeg dog ikke det mere. Står op og sætter mig ud i agtersalonen. Kl. 7 er der dejligt og solidt morgenmad og kl. 9 anløber vi Sisimiut. Her hopper jeg af, og prajer en taxa til Berthelsensvej. I forhold til dansk standard er der masser af taxaer i byen.

På Berthelsensvej tjekker jeg ind. Det er usædvanligt nemt. Hoveddøren til dette lille hostel står åben, og så finder jeg bare et ledigt værelse aftaler jeg med Malene, der står for stedet. Nøglen til værelset sidder i døren, og sengen står klar til lige at indhente nattens forsømmelser.

Ved 12-tiden ud at kigge lidt på Sisimiut. Det bliver til frokost på det anbefalede Sømandshjem. Væltet lokum på en bund af kartoffelmos formedelst 70 kr. Så over til det fine lille Sisimiut Museum. Mest berømt er nogle store hvaltænder, der står som indfangsportal. De har også grønlands første lokalbyggede kirke, med en sjov lille udstilling jeg er ret sikker på de har fået fra Moesgaard Museum. Så ellers op ad stejl bakke for at holde en pause på mit hostel.

Sen eftermiddagstur går et smut ned til havnen. Det er faktisk et fedt sted at gå rundt. Sisimiut synes at være ret forskellig fra Ilulissat. Ingen isbjerge, flere fjelde rundt om byen, færre turister, flere grønlænderfulde og mere grønt. Vi er trods alt kommet længere sydpå. Aftensmad på havnens grillbar. Glimrende sted. 2 gode spisesteder på dag 1. Det kan kun blive godt. Mens man står og fortærer sin baconburger, kan man på TV’et i baggrunden høre nærmere om nogle busbesparelser i Midttrafik. Man kommer da heller aldrig helt væk. Så ellers op ad den modbydelige bakke igen, til et bad og aftenafslapning på det unummererede.

Tirsdag den 2. Juli

Anden dag i Sisimiut og 2 gåture rundt i byen. Gåtur 1 bliver ned ad bakken til havnen, og så over til noget der hedder Teleøen, fordi alle telemaster er stillet op derovre. Der er en lille bro derover. Fin gåtur rundt omkring. Stopper ved enden af vejen. Man kan godt gå på klipperne, men det er lidt smårisky når man ikke er erfaren hiker. Så retur igen, ad en fin sti langs med en lille bugt, og så op af den stejle bakke mod mit domicil. Der indkøbes et landgansgsbrød i Pisiffik, som kommer til at udgøre dagens lidt kedsommelige frokost.

Tur 2 går rundt i et beboelseskvarter, ovre på den anden side af den brede vej op ad bakken, som udgør Sisimiuts hovedfærdselsåre. På trods af byens ringe størrelse, lykkes det mig dog at fare vild og pludselig render jeg rundt på en grusvej som jeg ikke ved stopper eller fortsætter. Det er dog for kedeligt at vende om, og heldigvis for det, for efter ½ times tid er der kontakt med civilisationen igen. Og oven i købet så god kontakt at der dukker en bybus op. Efter at være stået på den fine gamle Volvo med lavbagperron og løst en billet til 13 kr. på en legendarisk Almex F billetmaskine, kan den blå bybus bringe mig til et sted jeg har set før. Her hopper jeg så af, og går det sidste stykke vej hjem. Pisiffik kommer også til at være leverandør på aftensmaden i form af en gang frosne frikadeller med kartofler og rødkål. 10 minutter i mikroovnen og så “pling” og maden er klar.

Ellers er jeg stort set alene på mit lille airbnb-bookede hostel, og kan sidde i lænestolen om aftenen i stuen og kigge ud på den imponerende udsigt.

Onsdag den 3. Juli

Tur 1 går først op til “Brættet”. Brættet er en institution i alle grønlandske byer. I gamle dage var det en planke, hvor de lokale fiskere smed deres fangst og solgte til de lokale. I dag er det mere organiseret og hygiejnisk. Det minder mere om en lille fiskehandel, men det er stadig de enkelte fiskere der afleverer fangsten. Og for at sige det som det er, så ser det altså ret ulækkert ud, med indvolde, fiskehoveder og den slags, som man heldigvis er forskånet for når man kun køber frosne fiskefiletter.

Herfra over til den fine lille sø Spejdesø. God at gå rundt om. Der er skilte om at isen er usikker, så jeg tænker den fungerer som skøjtebane om vinteren. Desværre begynder det at regne, og det sender mig retur til mit værelse. Der samles en gang pølseret op i Pisiffik.

Regnen fortsætter adskillige timer, og først ved 4-tiden findes det passende at gå ud igen. Den sene tur går ned på havnen. Det er et sjovt sted, med fin aktivitet. På vej retur kan man så smutte indenom Sømandshjemmet og score en gang mormormad til aften. Kylling, kogte kartofler, brun sovs og agurkesalat. Så bliver det vist ikke mere klassisk og det koste kun 70 kr.

Fredag den 4. Juli

Sidste dag i Sisimiut. Ligesom Ilulissat så er det altså en bette by, så man har efterhånden set det hele. Tur 1 er dog delvist ny, da det er den tur jeg for vild på forleden. Rundt i et beboelseskvarter med flotte og farverige huse og fine udsigter over byens fjelde og vådområder.

Frokost på airbnb’et. Hentet i Pisiffik. Frikadeller og flødekartofler. Når der kommer til hverdagsmad, så er Grønland meget dansk.

Eftermiddagstur ned til havnen. Her er et lille sted hvor lokale kunstnere producerer og sælger husflid. Og når man er i Grønland så skal man selvfølgelig have et par tupilakker med hjem. De er skåret i rensdyrben. Angiveligt skulle de holde onde ånder væk, så nu skulle jeg være “safe” for den slags. Herefter er det så tid til en rundtur med bus. Ikke som en normal turistting, men Sisimiuts eneste bybus kommer rundt i alle hjørner af byen, og så koster en tur kun 13 kr. Og oven i købet slipper man for guiden. Bussen bliver i øvrigt pænt fyldt op med lokale pensionister. De har nok hverken bil eller kørekort, hvilket giver god mening når man ikke kan køre udenfor byen – for der er nemlig ingen veje. Alle er de glade og smilende, og de kender åbenbart alle hinanden. Et fællestræk for den ældre generation er dog at de ikke er så høje. Flere af dem kan f.eks. ikke nå op til stopknappen. Så står de der og hopper, og ser lidt fortabte ud. Jeg hopper af ved stoppestedet nærmest min bopæl. Denne bustur bliver således turens sidste turistaktivitet.

Aftensmaden bliver en middelmådig – for ikke at sige dårlig – pizza, fra Amigo Pizza. Spilleautomaterne på stedet var der heller ikke held med.

Fredag den 5. Juli

Så er det for hjemad. Taxa ud til Sisimiuts lille lufthavn. Herfra fly til Kangerlussuaq. Den en 3 kvarter forsinket, og så dømmer de gud bedre op at vi ikke kan nå den planlagte flyver til København, og skal ombookes til en afgang omkring midnatstid. Det pisser helt ærligt Nielsen af.

Ved ankomst til Kangerlassuaq viser det sig så at Københavns flyet endnu ikke er lettet. Det ville vel tage 10 minutter og få de 15-20 passager fra Sisimiut med, men næh nej – vi må sgu vente til midnatsflyveren. Det eneste vi så spises af med til de 12 timers dødsyge ventetid er 2 spisebilletter. Ingen gratis wifi, ingen steder at slappe af. Elendig Air Greenland “service”. Og guderne skal da vide at vi ikke snakker lavprisselskab. Nielsen er alvorligt vred, og det få staklerne i den såkaldte serviceskranke bestemt også at mærke. Faktisk så de ser næsten bange ud. Fint nok. En skriftlig klage afleveres naturligvis på stedet, og der vil blive fulgt op på den så langt som overhovedet muligt.

Lørdag den 6. Juli

Dødssyg hjemflyvning. Ingen søvn, nabosædet vælger at vælte ½ cola over mig og Coq au Vin kl. 3 om natten. Noget morgenmad ville give mere mening.

Så er det ellers for godt 400 kr. kvægtransport med DSB til Aarhus. Hjemme ved 13-tiden.