Tirsdag den 12. august

Når man har fløjet med SAS til San Francisco og Las Vegas, så får man så mange bonus-point at man kan flyve gratis (excl. lufthavnsskatter) til et sted i Skandinavien. Det skal selvfølgelig bruges inden SAS går på måsen - og sådan blev ideen til en sen sommerferie til Vestnorge født.

Og nu sidder man så i Bergen - efter en flyvetur fra Billund til København og en ny til Bergen. Jeg har tjekket ind på det hyggelige men spartanske Crowded House (-eget bad, -tv) og har brugt dagen til at tjekke Bergen ud. Bergen er sådan nærmest lidt "flipper-agtig", mere alternativ end jeg troede. Den er rigtig rar at gå rundt i - der er ikke mange biler - man skal nemlig betale bompenge for at køre i centrum - det er et smart system. Vejret er herligt - det regner slet ikke - det troede jeg altid det gjorde her.

Jeg får bl.a. kigget på Bryggen nede ved havnen. Nogle mægtig gamle træhuse fra før waterpas'et blev opfundet. Ihvertfald er husene, trapperne og dørene vinderskæve. Men det er sikkert en del af charmen.

Dagen sluttes i Crowded House's hyper trendy cafe. Lidt for smart sted til bare at bestille en kop kaffe, så for at vise at jeg trods alt er lidt med på noderne, så bestiller jeg en Capuchino.

Onsdag den 13. august

Med ekspres-båd fra Bergen kl. 8. Flot tur - et bådbytte undervejs - inden jeg er i Florø lidt i 12. Finder mit Bed & Breakfast - Stranda B&B - spartansk værelse (-bad, -tv -, men +el-kedel) men i hyggelige omgivelser - husk at stille skoene i forgangen.

Så ud og kigge på hvad der angiveligt skulle være kåret til Norges hyggeligste by. 8000 sjæle bor her, så det er til at overskue. Lang gåtur til Kystmuseet for Sogn og Fjordana. Her er gamle ting og sager fra egnen, nogle gamle både fra fjordene og så et lille men spændende museum, der fortæller om boreplatformen Snorre. Det er her fordi Florø er servicehavn for flere boreplatforme.

Senere en ny lang gåtur til Storåsen - med en fin udsigt over Florø, bugten og øerne omkring.

Dagen slutter med fodbold på Florø Stadion - Florø mod Førde i 3. division afdeling 11. 3-2 til Førde foran 400-500 tilskuere, der pænt holder mund undervejs.

Torsdag den 14. august

"Du må være dansker, siden du tager til Kinn i sådan et vejr", sagde skibsføreren til mig, da jeg stod af den lille båd fra Florø. "Det er da ikke så galt", svarede jeg - hvortil han bemærkede "det er et helvede".

Og godt nok blæste det da noget - og skyerne så skumle ud - og jeg var altså den eneste besøgende til øen i dag, men en rask turist er altid klar på nye udfordringer.

Kinn er forøvrigt en lille ø, godt ½ times motorbådssejlads fra Florø - en af de alleryderste øer - så her tager vinden virkelig fat når det blæser. Der bor nogle få mennesker her, og lidt flere får. Og så er der en 1000 år gammel kirke, hvor der er rundvisning for turisterne (mig !) mellem 11 og 12. Det er kirkeværgen der viser rundt, og slutter rundvisningen af med at spille "A whiter shade of pale" på kirkeorglet !. Bagefter er der kaffe og vafler til turens deltager.

Herefter går jeg så øen rundt. Det blæser for vildt, men heldigvis holder det nogenlunde tørt. Der er blandt andet et fjeld - Kinnaklova - der ser ud som om, det er blevet kløvet tværs igennem af en stor økse. For at komme over på den anden side af øen, skal man passere en lille bakke mellem 2 fjeldsider. Her kan man tale om medvind. De omgivende fjelde presser vinden sammen i en heftig vindtunnel, så man nærmest flyver afsted. Vel ovre bliver det så pludselig helt vindstille, fordi fjeldet nu dækker af. Hele turen rundt tager ca. 1½ time ad en til tider tvivlsom sti. Jeg er ikke meget for stier, der pludselig forsvinder, og man kan mærke man er på vej ud i noget mose-værk.

Retur kl. 15.15 - og i Florø ved 4-tiden. Nu blæser og regner det også her, så efter en pizza er det retur til Stranda i selskab med dagens udgave af "Verdens Gang" og Gunnar Staalesens Bergens-bog "Aftensang".

Fredag den 15. august

Transportdag - og regnvejrsdag. Først Fylkesbåd til Måløy. Så bus til Maurstad, hvor der skiftes til en anden bus der kører til Hareid. Herfra det sidste stykke med båd til Ålesund. Det ville have været en flot tur, hvis det ikke havde regnet hele tiden.

Tjek ind på det hyggelige Brosundet Gjestehus (+det hele). Lidt kig på Ålesund og aftensmad på det nærliggende Krambua, hvor alle retter fås i 3 størrelser - normal, unormal og abnorm.

Lørdag den 16. august

Der er knap 4 km at gå til Atlanterhavsparken, når man ikke opdager bussen ved stoppestedet. Men det er da bedre end at vente 1 time på den næste.

Atlanterhavsparken er et stort akvarium med masser af fisk. Her er sild, torsk, sej, rødspætter - ja faktisk alle de fisk, man til daglig kun møder i frysedisken nede i Føtex. Og de bliver fodret af en rigtig levende dykker. Nogle af dem har navne. Mike Tyson forsøgte engang at bide et øre af en dykker, og Big Mama er den ældste fisk i akvariet. Hun er blind på det ene øje og halvblind på det andet. Hun bruger 5 minutter på at svømme hele akvariet rundt - og hun svømmer altid mod uret.

Senere er der fodbold på Kråmyra. Bundholdet Ålesund mod topholdet Rosenborg. Ålesund spiller hele kampen med 11 mand i forsvaret og begrænser nederlaget til 2-0. Rigtig kujonfodbold. Forøvrigt er det første gang jeg har været til fodbold, hvor den billige langside er identisk med en fjeldvæg. Her er en stor del af de 8000 tilskuere placeret i en blanding af mudder, sten, reklameskilte og mærkelig bevoksning. En UEFA-kontrollant ville aldrig godkende det, men med fælles hjælp og behændighed så går det.

Hjemturen fra stadion bliver til fods igennem skoven og ned fra byfjeldet. Her er en fin udsigt over Ålesund.

Søndag den 17. august

"Til fots i Ålesund" er en fin lille pamflet, der via 24 numre på et kort guider dig igennem Ålesund. Turen starter med en rask lille optur (418 trin) til Aksla Fjellstua, for at man ligesom kan se hvor man skal gå hen. Her kommer man op godt udpumpet - men der er en mægtig udsigt over Ålesund. Og så koster en ice-tea 35 kr i cafeen!. De forærer ikke tingene væk på de her kanter.

Så er det ellers ned ad trinene igen for at se på byen. En stor del af byen er bygget i såkaldt Jugend-stil. Det betyder at der er mange huse med små tårne, spir og flotte krummelurer. Grunden til det er, at byen stort set udbrændte i 1904. Så skulle det hele bygges op igen - og ikke i træ den her gang - så byen blev opbygget i sten i Jugend-stil, der var trendy i lige de år. Jeg synes Ålesund er flot og smadderhyggelig, og så præsenterer den sig i højt solskin i dag. Så det er værd at tage alle 24 numre med, selv om jeg afholder mig fra pamflettens sidste forslag, nemlig at gå op på Aksla igen - for at se hvor man har været. 

Mandag den 18. august

Exit Brosundet Gjestehus, der ud over at være et dejligt sted at bo, også havde den fortræffelige feature, at der altid var gratis kaffe i receptionen. Så da værelse 308 blev forlad, stod der 8 kaffekrus tilbage.

Og så var der en klog mand der engang sagde, at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Først en nødvendig ændring af rejseplanen. Planen hed bus til Åndalsness og bus videre ned ad den berømte vej "Trollstigan" til Geiranger. Men regnen i sidste uge har medført et "ras" på Trollstigan, som derfor er lukket. Alternativet ligger ligefor - Hurtigruten sejler nemlig fra Ålesund til Geiranger om sommeren. Lidt dyrt, men alle pengene værd. En helt fantastisk flot tur gennem fjordene, helt ind til bunden af Geiranger fjord. Og så gør det det jo heller ikke noget, at det er "Kaizer-wetter" - blå himmel uden en sky i sigte.

I Geiranger tjekker jeg ind på Hotel Geiranger - men nixen bixen. De har smidt min reservation ud. Heldigvis har jeg selv en e-mail bekræftelse med, så nu har de et problem. Det får de nu hurtigt løst. De booker et "værelse" på Grande Fjord Hotel, og sender mig i en taxa derud. Værelse er måske i underkanten. Det er snarere en lille ferielejlighed, med eget sofa-arrangement og egen veranda. Her kan man så sidde med en helt fantastisk udsigt over Geiranger Fjord.

Tirsdag den 19. august

Starter med at flytte tilbage til mit rigtige Hotel Geiranger. De ved vist godt, at de har jokket i det. Ihvertfald har de givet mig et lækkert værelse på 9. etage, med egen balkon og en vældig udsigt over fjorden.

Bruger ellers dagen på et par fornuftige traveture, bl.a. for at se det hele lidt fra oven. Det bliver også til et besøg i det beskedne men informative "Norsk Fjordsenter", der fortæller om livet og farerne langs med fjorden.

Selve byen Geiranger er et turist-hul, med souvenir-forretninger og andet tingeltangel. På "Friarens Pizza" får jeg den ringeste pizza i mands minde. Men omgivelserne - de er simpelthen fantastiske. Det er ikke tilfældigt, at Lonely Planet har kåret Geiranger som det flotteste sted i Skandinavien.

Onsdag den 20. august

Transportdag. Og en flot tur, selv om den endnu engang foregår i heldagsregn. Først endnu en tur på Geiranger-fjorden med båd til Hellesylt. Derfra bus til Stryn, hvor jeg skifter til en anden bus til Sogndal.

Sogndal er en lille hyggelig by, der lokalt mest er kendt for et rigtigt godt Tippeliga-hold, selv om der kun bor ca. 6000 mennesker. Bl.a. den tidligere legendariske AGF-angriber Håvard Flo huserer nu i Sogndal.

Jeg tjekker ind på Loftesnes Pensjonat, et hyggeligt lille sted, med en meget forvirret værtinde.

Torsdag den 21. august

Det pisser ned igen. Men en rask turist må gøre sin pligt, og iføre sig regntøj og paraply for at tage bussen til Kaupanger. Det tager kun et kvarterstid at komme derover. Jeg hopper af bussen ved Kaupanger-centret, som består af et supermarked, en frisør og et solarium, og går de 3 km ned af bakke til Kaupanger Kai. Undervejs kommer jeg forbi Kaupanger Kirke - en vaskeægte stavkirke fra de 11. århundrede. Egentlig ville jeg så tage bussen tilbage nede fra kajen, men her kommer den først på søndag, og det er for længe at vente. Altså må jeg istedet gå de 3 km retur - og nu op ad bakke - hvilket er meget mere anstrengende.

Senere på dagen bliver det også til en gåtur rundt i Sogndal. En hyggelig by beregnet for dem der bor her - og ikke for turisterne som i Geiranger. Bare træls med vejret.

Fredag den 22. august

Exit Sogndal og med bus til Flåm. Turen går bl.a. gennem verdens længste tunnel mellem Lærdal og Auerland. 24,5 km lang såmænd.

Lørdag den 23. august

Vejret er klaret op og det er blevet rigtigt flot. Alletiders for en sejltur på Auerlandsfjorden og Nærøyfjorden til Gudvangen. Det er en vildt flot tur, med høje fjelde på alle sider og masser af vandfald. Et af dem er Kjelsfossen, som falder 840 meter ned. Det skulle være det 4. største fald i verden, men man regner det vist ikke med, fordi det falder ned i flere etaper - og ikke i et hug.

Resten af dagen foregår på gåben i Flåm og omegn - bl.a. ind i dalen, hvor der faktisk er en hel lille by med rigtige mennesker, der ikke er turister. Jeg havde også undret mig over, hvor de folk boede, som servicerede turisterne.

Søndag den 24. august

Afgang fra Flåm med det der er hovedattraktionen på stedet, nemlig den berømte Flåmsbana til Myrdal. Banen er 20 km lang, men efter sigende med den største stigning i verden for en normal togstrækning.

Den bruges vist kun af os turister, men vi er til gengæld også mange her til formiddag. Flåm er en populær destination for cykelture i området. Man cykler derned - og tager så toget op. En hel togvogn er sat af til at transportere cykler retur.

 På turen er der også indlagt et særligt "foto-stop" ved Kjosfossen. Og netop som man står der og betragter vandfaldet og tager sine billeder, så drøner en Hardanger-fele ud over højttalerne, og en rødklædt elver-pige dukker frem bag nogle sten og begynder at danse!. Man gør da noget for de kollektive trafikanter på de her kanter........

I Myrdal skiftes til Bergens-toget, der drøner tværs over Hardangervidden. Meget af turen foregår nu i mørke på grund at de mange og lange tunneller.

I Bergen skinner solen - jeg tjekker ind igen på Crowded House - det er lidt som at komme hjem. Og selv om Crowded House i sin egen brochure betegner sig som "minimalistisk indrettet", så er det faktisk et dejligt sted.

Jeg skynder mig dog ud i byen igen, og med Fløi-banen - en tandhjulsbane - op på toppen af Fløi-fjellet. Her er der en herlig udsigt over et solbeskinnet Bergen. Aftensmaden indtages på "Big Buffalo". Dagens ret - en god gang "Biff-snadder".

Mandag den 25. august

Der er også praktiske ting at gøre på sådan en tur. Derfor starter dagen med en tur til Jarlens Vaskoteque for at have rene klude til de sidste par dage.

Derefter er det med bus til Bergens udkant for at tage svævebanen op til det 642 meter høje Ulriken. Her er der endnu en mægtig udsigt over by, fjorde, søer og fjelde.

Ned med svævebanen igen, og til fods retur til Downtown Bergen.                                   

Ud på aftenen en ny gåtur, hvor jeg - lidt tilfældigt - falder over det flotte og meget hyggelige kvarter omkring Sydnes. Herefter er det en tur i biffen - Bergen Kino - for at se den brasilianske film "City of Gods". Det er en fremragende film, og det går fint med de norske undertekster.

Hjemme på Crowded House er der gang i den på Fotball-pubben ovre på den anden side af vejen. 6-1 til Brann Bergen over Sogndal giver en god stemning.

Tirsdag den 26. august

Efter morgenmaden - som er en kop kaffe og en af de store og meget lækre solskinsboller hos 7-Eleven, bliver det til en gåtur til Bergens Akvarium ude på Nordnesset. Det er sådan et godt gammeldags et af slagsen, fra før alting blev interaktivt.

Resten af dagen bruges på bare at vade rundt, der hvor fødderne nu tilfældigvis bærer en hen. Jeg kommer bl.a. forbi flere af de hyggelige "enklaver" med gamle og flotte Bergens-huse. Det bliver også til et kig på Bergens Universitet, Kunstmuseet, Nygårdsparken og Bergen Storcenter - hvor jeg plyndrer et par af de spilleautomater, der tilsyneladende er stillet op overalt i det her land.

Aftensmad bliver en ny gang "Biff-snadder" på "Big Buffalo". Gad vide om det altid er dagens ret??

Onsdag den 27. august

Starter dagen med at flytte hotel. Crowded House er booket af en flok musikere, der skal deltage i en Death Metal festival. Derfor rykker jeg til det nærliggende Bergen Gjestehus. Det er lidt dyrere, men så er der også eget bad, tv og morgenmad med i prisen.

Resten af dagen er igen uden dagsorden. Så det bliver til en ny tur op med Fløi-banen, men denne gang med en gåtur nedad og ud i det hyggelige og flotte Sandviken-område.

Senere hen vader jeg fortsat lidt tilfældigt rundt i Downtown Bergen, som er en hyggelig og flot by - og især hvis man holder sig på afstand af de mange turister på Fisketorvet, hvor alt i uldbeklædning tilsyneladende kan sælges til fuldstændigt perfide priser.

Torsdag den 28. august

Afsked med Bergen - og med de vanvittige norske priser - og med bilister, der holder tilbage bare man ligner en der har overvejet at gå over vejen - og hvor der ikke kan stå en garage eller en kælder tom i mere end 2 uger, før Rimi eller Rema1000 åbner en discount-forretning.

Afgangen er med SAS fra Bergen kl. 12. Men nixen bixen. En motor vil ikke starte ordentligt, og en dims må hidkaldes fra København. Så der bliver lige dømt 4 timers forsinkelse og madkuponer og hele svineriet. Ikke det store problem for mig, der bare skal videre til Billund. Det er mere træls for dem der skal videre til Japan og USA, og som nu ikke når forbindelsen i København og bliver en dag forsinket. Og så er det sjovt at se hvordan facaden på sådan et flyselskab krakelerer fuldstændigt, når det ikke længere rækker med pæne uniformer og venlige smil - men pludselig kræver kompetance og beslutninger hos de medarbejdere, der skal hjælpe kunderne. Det er ikke alle, der magter det - for nu at sige det mildt.

De 4 timers forsinkelse er blevet til 6, da jeg endelig lander i Billund. For flyveren dertil passede selvfølgelig ikke, da jeg endelig nåede frem fra Bergen. Det er sjovt at rejse - men selve rejsen kunne man godt engang imellem undvære.