Lørdag d. 5 juni

Den her rejse tog sin start en lørdag formiddag. Først med bussen fra bopælen til Billund, og så med Maersk-Air til London, Gatwick. I London skulle jeg så skifte lufthavn til Heathrow, hvor British Airways ville sørge for den videre rejse til Vancouver.

Flyveren fra Billund var dog noget forsinket - næsten 2 timer. Men det var ikke noget problem troede jeg - jeg havde masser af tid til at skifte - troede jeg - for jeg skulle først flyve fra Heathrow kl 18 om aftenen - troede jeg. Så det var først ved indtjekket i Heathrow jeg opdage, at jeg faktisk var lige ved at komme for sent. Kl 18 var god nok - men det var altså ankomsten i Vancouver - afgangen fra Heathrow var kl. 16.30!!. Altså - husk altid at kigge grundigt på din rejseplan.

Men jeg nåede alligevel flyveren videre - heldigvis.

Søndag d. 6. juni

Sådan en dag hvor man lige skal finde sig selv. Så det blev til en del gåen rundt i byen. Først ned til noget der hed Granville Island - et slags rekreativt forlystelsesområde - videre med Aquabus over False Creek til Downtown - kigge sig lidt omkring - ud til Stanley Park - og så en lille hyggelig gåtur langs bugten - sådan ca. 10 km rundt vel.

Mandag d. 7. juni

Igen en tur ind til Downtown - ind og se den opreklamerede Canada Place hvor alle de store luxuslinere til Alaska lægger til. Og så begynder det selvfølgelig at hælde ned med vand, så jeg må sætte mig ind på en kaffebar, hvor jeg for første gang stifter bekendtskab med den nye nordamerikanske kaffetrend. For en kop kaffe er ikke længere bare en kop kaffe - næh nu omstændigheder skal man svare på mindst 8 spørgsmål før man får lige nøjagtig den kaffe man vil ha' - hvorefter de dog fortsat vælger at hælde hele svineriet op i et pap-bæger!.

Men kaffen er til gengæld FREMRAGENDE - så mens man skyller den ned, kan man jo spekulere på hvad man skal bruge et par regnsvejrstimer til i Vancouver. Svaret giver sig selv - STARWARS - ind i biffen og se den nye Starwars.

Da jeg kommer ud fra biffen er alting pludselig klaret op - vejret er fremragende - og man kan fortsætte med at lege turist. Op i byens "udsigtspunkt" Harbour Centre Tower, med en imponerende udsigt.

Herfra til Gastown - et lidt turistet kvarter med cafeer, restauranter, et ur der kører på damp etc.

Så bliver der også tid til lidt shopping, nemlig hos Nevada Bob - hvor der bliver investeret i et par fine nye Nike golfsko. Meget billige.

Tirsdag d. 8. juni

Tid til turens første udflugt med Pacific Coach Line til Victoria på Vancouver Island. Først og fremmest sejlturen derover var flot. Victoria selv var da også meget hyggelig, hvis man holdt sig væk fra de værste turiststeder.

Jeg gik en tur i den rigtig flotte park Beacon Hill Park, hvor jeg forøvrigt var ganske tæt på at blive redet ned af det ridende politi, der pludselig kom på tværs. Kom forbi verdens højeste totempæl. Hyggelig gåtur langs stranden, og inde i byen. Ind på Starbucks (en kaffekæde) hvor jeg fik den største kop kaffe jeg nogensinde har oplevet. Derfra en gåtur til Craigdarroch Castle som en indfødt havde importeret fra Skotland. Slottet var dog lukket for besøgende - men "gift-shoppen" var skam åben.

Og endelig med bus - båd - bus tilbage til Vancouver. Sejlturen hjem var endnu mere imponerende.

Onsdag d. 9. juni

Idag gik turen med en 250'er til Lighthouse Park. Fuld fart ud over stepperne - pludselig holder chaufføren ind til siden og brøler "Lighthouse Park" - var der ikke en der skulle af her?. Bingo - ud af bussen - og hen til parken, der vel herhjemme mere ville blive kaldt en skov med et hav af angiveligt meget gamle træer.

Jeg finder et kort over nogle stier, og går i gang med den middelsvære, med enkelte vanskeligt passable steder som der står. Her skal man være opmærksom på, at når man i den del af verdenen skriver vanskeligt passable steder - ja så mener man faktisk vanskeligt passable steder. Det lykkedes mig dog at komme igennem turen, og på en eller anden måde finde tilbage til mit udgangspunkt.

Tilbage med bussen fra det lokale stoppested - forøvrigt lidt interessant at stå ved et stoppested, hvor man ved at bussen kommer hver time - man ved bare ikke lige hvornår. Nåh - godt man ikke skal nå noget.

Retur til byens åndehul Stanley Park (kæmpestor) - og et smut ind på Vancouver Aquarium for at se bl.a. Orcas (dræber-hvaler).

Torsdag d. 10. juni

Idag med Greyhound-bus til Whistler på heldagsudflugt. Whistler er et såkaldt "ski-resort" hvor man bl.a. også har World Cup i styrtløb. Ankomst til Whistler - Aarrrggghhh. Turistfælde. Dødsyg tyrolerby, med grimme "autentiske" bjælkehytter, McDonalds og Kentucky Chicken.

Væk fra Whistler Village hurtigst muligt og ud på en lang gåtur i dalen med udsigt til bjergene. Så er der heldigvis noget ved det, med en imponerende udsigt til bjergene, og også med nogle kanonflotte golfbaner. Bruger dagen på at gå rundt i dalen, hvorefter jeg hen under aften tager retur med bussen til Vancouver. Busturen var forresten også rigtig flot.

Tilbage til hotellet, hvor der for første gang var fuldstændig skyfrit. Det gav et flot vue ad solnedgangen over Vancouver.

Fredag d. 11. juni

For første gang på turen er det blevet rigtigt flot vejr. Derfor starter dagen med at besøge en af de mange flotte strande omkring Vancouver, nemlig Kitsilano Beach Park. Her var der en flot udsigt ind mod downtown Vancouver. Fra Kitsilano Beach Park kan man gå en flot tur langs bugten via Vanier Park til Granville Island.

Og da det nu er skyfrit gælder det om at komme op på toppen af den bakke, man altid kan se i baggrunden på billederne fra Vancouver. Den hedder Grouse Mountain - er ca. 1100 m høj - og turen derop foregår først med Seabus til North Vancouver, derfra med bus, og det sidste stykke med svævebane helt op til toppen. Oppe på toppen var der stadig sne.

Som sædvanlig på den slags steder var der en mægtig udsigt. Det var så også det eneste der var.

Ned igen - og tilbage til Vancouver med Seabus.

Lørdag d. 12. juni

Søndag d. 13. juni

Idag skal jeg sådan set kun en ting - med Quick Coach Lines til Seattle.

Mandag d. 14. juni

Vasketid - Lonely Planet guiden har anbefalet et vaskeri i nærheden, der hedder "sit-and-spin". Det finder jeg så frem til. Et noget specielt sted må man sige. Møntvask, Cafe og galleri i en og samme butik. Det er noget underligt noget at gå op til bardisken og bede om en stor cola og en pakke Tide (vaskepulver).

Resten af dagen går med sightseeing i byen. Bl.a. til Pioneer Square.

Tirsdag d. 15. juni

Det er et lidt mærkeligt hotel jeg er havnet på. F.eks. er restauranten hvor de serverer morgenmad altid lukket når jeg dukker op. Gad vide om jeg sover for længe? Nåh - det gør ikke noget - istedet finder jeg bare en af de utallige kaffe-barer - denne her er hedder Tully's - også en kæde med fremragende kaffe og glimrende bagels. Kvarteret jeg bor i hedder Belltown og er (eller var) et slags kunstnerkvarter. Efter sigende var det her at Nirvana holdt til inden de blev berømte. Skraldespandene ser også noget underlige ud.

Efter "morgenmaden" er det tid til en populær klassiker, når jeg er på tur. Et besøg i den lokale zoo - bedre kendt som Woodland Park Zoo. Den slags er nu som den slags er - jeg synes altså det er meget sjovt - bare træls med alle de unger der hele tiden render rundt. Efter zooturen bliver det til en vældig gåtur rundt en nærliggende sø Green Lake. Rigtig flot - omend man er noget "underlig" når man bare går. Næsten alle andre har et eller andet under fødderne - skateboards, in-liners, gammeldags rulleskøjter hvad ved jeg.

Jeg har allieret mig med et kort over de lokale busruter, og går på jagt efter en bus retur til downtown. Hvad man desværre ikke umiddelbart kan se på den slags kort er om det går op eller ned. Den bus jeg har taget med har stoppested en kilometers penge væk - hvad man bare ikke ved, er at det også næsten er 1 km opad - holdt kæft hvor var det hårdt.

Jeg er dog ret aktiv idag - så om aftenen tager jeg med den lokale monorail til Space Needle, som er et ret berømt udsigtstårn i Seattle.

På en eller anden måde passer det "tårn" godt med at Seattle er en high-tech by. Microsoft har sit hovedkvarter her, og der er et hav af computer-virksomheder i byen. Nintendo bor også et eller andet sted i Seattle.

Onsdag d. 16. juni

Idag tager jeg bussen ud til noget der hedder Gasworks Park - en ret spøjs park bygget på en gammel gasværksgrund. Gasværket står der endnu - overplastret med graffiti - og klar til affyring.

Der er ikke ret mange andre i parken sådan en formiddag. En enkelt der flyver med model-flyver - og et yngre par der læser digte op for hinanden. Mærkeligt.

Fra Gasworks Park kan man gå til en spøjs bydel der hedder Fremont. I den lokale turistguide skriver man:

"Fremont is sitting on top of a huge natural reservoir holding the largest proven beer reserves in the world". Så kan man jo vælge at tro på det - men helt normalt er stedet altså ikke. Hvor kan man ellers finde en en-øjet trold placeret under en "freeway"-bro i færd med at æde en folkevogn??

I Fremont finder jeg også en Internet-cafe som lige skal tjekkes for at se om AaB er blevet mester. Faktisk er jeg på AaB's hjemmeside i samme øjeblik der bliver fløjtet af i den sidste kamp - selv om vi taber har vi allerede vundet om man så må sige.

Således i godt humør returneres til Downtown hvor jeg hen under aften tager på en lille sejltur frem og tilbage til Bainbridge Island - mest for at se Seattle fra Elliott Bay.

Torsdag d. 17. juni

Så er det igen tid til bustur. Jeg bliver afhentet tidligt om morgenen ved hotellet af Scenic Bound Tours for at blive fragtet til Mt. Rainier National Park - en smadderflot nationalpark ca 150 km syd for Seattle med et højt bjerg - som faktisk er en vulkan - og som meget overraskende hedder Mt. Rainier.

Vi er ikke mange i bussen - 6 stk. ialt - og så chaufføren - en tidligere metodist-præst, nu turistguide - som meget levende fortalte om bjerget og nationalparken. Især var han glad for at fortælle om bjergbestigning på bjerget. Ca. 10-15 mennesker kravler derop hver dag. Næste år var det chaufførens tur. Bjerget er forøvrigt 14.411 feet højt - det svarer til 4.323 meter.

Som det tit er tilfældet med så små grupper var det smadder-hyggeligt. Især en pensioneret landmand fra Ohio kunne holde gang i bussen med et utal af spørgsmål og kommentarer. Det på trods af at han var noget svær at forstå, fordi gebisset var ved at falde ud, hver gang han sagde noget. Så alt i alt blev det en rigtig sjov dag. Vejret var kanon - hvilket vil sige skyfrit. Så kunne man nemlig faktisk se bjerget!. Og dagens clou var, da der pludselig stod en ægte levende vild bjørn i et vejsving - det havde chaufføren heller ikke oplevet før.

Fredag d. 18. juni

Idag lykkedes det for første gang at finde hotel-restauranten åben. Så hvad er mere naturligt end at spise morgenmad her. Det bliver dog en noget speciel oplevelse. En enkelt servitrice - som virker rimelig skæv - vimser rundt i restauranten og taber det meste af det hun går rundt med. Og i køkkenet er det åbenbart ikke bedre. Kokken skal bruge en lille time på at "fremtrylle" 2 skiver bacon, 2 spejlæg og de sædvanlige "hashbrows" (ristede kartoffelstrimler - smager godt). Gad vide om der er en forklaring på, at der altid er lukket.....

Herefter går turen med bus ud til at område, der hedder Ballard - som faktisk er meget skandinavist præget. Her finder man bl.a. de såkalte Hiram M. Chittenden Locks (intet mindre), som er sluserne der forbinder Puget Sound med Lake Washington via den såkaldte Lake Washington Ship Canal. Herude er der et vældigt leben af både der skal igennem - og en del turister der kigger på. Det er faktisk ganske underholdende, fordi adskillige af sejlerne ikke er specielt erfarne, og derfor virker noget nervøse ved det store publikum.

Der er også en meget imponerende "fisketrappe" som fiskene bruger når de skal op i søen.

Senere på dagen besøger jeg Seattle's Broadway - også et levende - og meget alternativt kvarter. Her er man fuldstændig "yt", når man hverken er piercet eller har tatoveringer.

Lørdag d. 19. juni

Lige nedenfor hvor jeg bor er det såkaldte Pike Place Market. Her kan man købe alt - tror jeg. Der er rigtig gang i den sådan en lørdag formiddag.

Ellers bliver det en gåtur langs med havnefronten i Seattle. Her kan man købe alt det turist-junk man kan tænke sig. Stedet bliver ikke mere charmerende af, at man har bygget en Freeway i 2. sals højde, der larmer så man dårligt kan høre hvad man selv tænker.

Så i stedet for at spilde tiden her tager jeg bussen til Washington Park Arboretum. Det er en rigtig flot park ud til Union Bay - og helt ude ved bugten får det nærmest karakter af marskland. Ihvertfald er stierne pludselig smaddervåde, så man nærmest går på vandet en gang imellem. Meget charmerende sted - som dog også et enkelt sted gennempløjes af en Freeway i 2. sals højde - hvad tænker de dog på?

Herfra med bussen tilbage til downtown - da jeg finder den. For mit stoppested er nedlagt på grund af vejarbejde - og da jeg endeligt finder et der virker, ja så bliver jeg slæbt i en hel forkert retning med bussen - indtil jeg kan skifte til en der kører til downtown.

Søndag d. 20. juni

Mandag d. 21. juni

Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er jeg ved at være lidt turisttræt. Derfor idag - ingen seværdigheder - blot gå rundt i byen - en tur i biffen og se den nye film med John Travolta (Præsidentens datter - 6-tal). Og så lidt indkøb - T-shirts, Starwars-Lego m.m., ind på en kaffebar - og en til, osv.....

Tirsdag d. 22. juni

Hjemrejsedag - og for første gang ser jeg den legandariske "Seattle-tåge" fra morgenstunden (eller skal vi sige formiddag).

Ellers går dagen med at se en såkaldt IMAX-film (sådan noget med at man føler det, lis'som man selv er der) om et vulkanudbrud på den nærliggende vulkan Mount St. Helens, som sprang i luften for ca. 20 år siden. Og ellers er det ved at være tid til den sidste kop kaffe på min lokale favorit-kaffebar, hvor de nu endda er begyndt at hilse pænt når man kommer.

Hente bagagen på hotellet, og finde bussen til lufthavnen. British Airways er klar til tiden - denne gang var jeg også!. Så en kedsommelig flyvetur til London - og videre med bus til Gatwick. Her har jeg godt 6 timers ventetid til flyveren til Billund. Træls - men sådan er det jo. Men til alt held er jeg i Gatwick før beregnet, og en meget venlig mand i check-in'en får mig "lusket" med en tidligere flyver (selv om min discount-billet slet ikke giver ret til den slags). Så det bliver bare til lidt indkøb i lufthavnen, inden jeg stiger på min Mærsk-air flyver til Billund.

I Billund sidst på eftermiddagen (om onsdagen forstås). Vente lidt på 44'eren, som fragter mig og min bagage det sidste stykke tilbage til Vejle.

That's it folks....