Fredag 31. Marts

Here we go again. Starter lidt blødt. Med konkurrencedygtig togbillet til København og så ind til konkurrencedygtig overnatning på Wakeup. Så er man ligesom på plads.

Lørdag 1. april

6 timers flytur til Dubai. Det er lige 2 films og et godt måltid i den superfede Airbus 380.

Søndag 2. April

Fra Dubai er der knap 9 timers  flytur – med mellemlanding i Rangoon inden man når frem til Hanoi ved 4 tiden lokal tid. Den bestilte vogn står klar til at køre mig O’Gallerys Premier Hotel i den gamle bydel. Allerede på den tur kan man se, at Hanoi er hektisk. 4 personer – far, mor og 2 børn på en motorcykel er ikke noget særsyn, og far kan godt SMS’e mens han kører. Yngste barn for som regel ståpladsen foran føreren – og finder det vildt sjovt. Inde på hotellet bliver man modtaget som var det et kongebesøg. Her er der ikke noget med selv at slæbe bagagen eller selv åbne døren. Værelse 602 er fantastisk med alt i fornødenheder, herunder udspredte blomsterblade på sengen. Tid til en skyller, og efter jeg har ryddet op på sengen, også tid til en velkomstlur. Aftensmad på hotellet, hvor tjeneren kender en dansk fodboldspiller, og så nævner Niclas Bendtner. Herefter afslapning på 602.

Mandag 3. April

Første rigtige turistdag. Den er fin. 25 grader og let overskyet. Glimrende til en hektisk storby. Starter med en tur ind til Vietnam Rejser for at afregne Halong tur. Så skal jeg have fat i lokal valuta. Så hæver lige 3 mio. De lokale Dong er ikke meget værd, så der er ikke meget spas ved at være millionær i det her land. Ellers rundt om Hoan Kiem Lake i Hanois centrum. Her promenerer de lokale og turister rundt. Hen over den flotte røde The Huc bro til gamle Ngoc Son Tempel. Herfra videre op i det gamle kvarter. Det er Hanoi’s mest berømte ”sight” som dog ikke har specielle seværdigheder, men masser af mennesker, motorcykler, gadekøkkener og almindelig tumult. Undervejs bliver der masser af muligheder for at øve sig i at gå over gaden. Traditionen her er at man bare vader ud, ser selvsikker ud, kigger bilister og motorcyklister dybt i øjnene – så plejer det at gå godt. Det holder vand, men er nu ikke specielt trygt, men skulle jeg blive kørt over vil det ske med selvtilliden i behold. Herfra er der så et kvarters fodgang retur til hotellet til pause.

Tur 2 bliver også gennem tumultagtige gader. Det gør det altså heller ikke lettere at alle fortove enten er gravet op, fyldt op med parkerede motorcykler eller også står der er træ i vejen. Men jeg når da frem til turens mål Hoa Lo fængslet, også kendt som Hanoi Hilton fra Amerikanerkrigen (som den hedder her). John McCain var fange her, men der er nu mere fokus på de vietnamesiske patrioter fra den gang franskmændene regerede på de her kanter. Herfra hjem ad  flere tumultagtige gader til  hotellet. Nok tumult for i dag. Afslapning og aftensmad på hotellet.

Tirsdag 4. April

På 2. Dagen går det ofte galt, når jeg er udsat for tidsforskel. Falder sent i søvn og vågner sent. Når dog lige hotellets morgenmad inden lukketid kl. 10.

Så ud og gøre Hanoi. Dejligt vejr, 25 grader, overskyet men med lidt luft. Starter med at gå op til Ho Chi Minhs mausolæum. Ho gad egentlig ikke den slags, men da han var død kunne han jo ikke gøre noget ved det kæmpestore begravelsespalads. Indenfor ligger han så i balsameret tilstand. Men Onkel Ho lukker for adgang kl. 11, så det når jeg ikke. Jeg må nøjes med at kigge mausolæum udefra. Det bliver også til et kig på One Pillar Pagoda som er en lille helligdom som Kejser Ly Thai Tong byggede omkring 1040. Så går det ellers videre mod en anden af de større seværdigheder nemlig Hanoi’s Litteraturpalads. Det har dog ikke noget med Dokk1 at gøre, men er et palads bygget i 1070 som en hyldest til lærere og forfattere. Det er sikkert også derfor at en skoleklasse med sidste skoledag er på besøg. Der tages billeder iført blå uniformer og røde eksamensbeviser. Herfra hjem ad tumultagtige veje. Som sædvanligt er fortovene håbløse, så man går bedst i kanten af vejen.

Efter hotelpause endnu en gåtur ud i den sindssyge trafik i Old Quarter. Det mest underholdende man kan udsætte sig for i Hanoi er at stå på et gadehjørne og kigge på trafikken. Det mest spændende man kan gøre, er at krydse vejen. Efterhånden har jeg opnået en del rutine i sidstnævnte – i hvert fald nok til at nå sikkert retur til hotellet igen.

Gider ikke den fine restaurantmad i aften, så henter en Banh Mi - som vi vil kalde en Sandwich -  på den anden side af Hang Bong. 30.000 Dong for sådan en fyr – det er lige omkring en 10’er. Fattig bliver man ikke i Vietnam. Det er de til gengæld mange af de lokale der er.

Onsdag 5. April

På 2-dagstur til Vietnams største turistseværdighed Halong Bugten. Afgang fra hotellet kl 8.30, så er vi i Halong 12.30 og klar til afgang med Carina Cruise. Halong Bugten består af en lang række limstensklipper ude i bugten. Det er vældig spektakulært og flot, også på en lidt overskyet dag som i dag. Det vælter med turister. Der er tale om åbenlys turistmæssig overfiskning. Bådene sejler næsten lige så tæt som motorcyklerne i Hanoi. Undervejs bliver det også til et besøg i en flot klippehule Hang Sung Sot. Maden ombord er fantastisk. 9 retter til både frokost og middag. Selskabet  er overskueligt og  glimrende, og tourguiden Peter er en nar, der hele tiden skal høre om alle har det godt. Overnatning på skibet ude i bugten og selskab med – skal vi sige – 100 andre turbåde.

Torsdag 6. April

Man sover glimrende på sådan en båd der svupper lidt rundt. Måske fordi man er lidt træt. Dog op kl. 7 til glimrende morgenmad. Så på tur til Hang Luon. Det er en grotte man sejler ind til via en adgang, der kun er åben ved lavvande. Inde i den flotte grotte er der masser af aber på klipperne. Retur til Carina. Nu går det hjemad med udsyn til klipperne. Det nydes bedst fra øverste dæk, så en ”cooking class” får fingeren. Det går frokosten dog ikke, inden vi er i havn ved 12-tiden. Så er der kun en træls bustur på 5 timer til Hanoi tilbage med en vanvittig chauffør bag rattet.

Kongen ankommer så til hotellet kl. 5. En Bellboy og en Hotelværtinde kommer stormende ud til kantstenen for at tage imod. Bellboy for at slæbe den beskedne bagage. Værtinden for at tjekke mig ind på værelse 707 – hvor resten af bagagen selvfølgelig er ankommet i forvejen. Selv skal jeg kun fjerne svineriet med blomsterbladene  igen. Skyller og aftensmad i restauranten. Den lokale madseværdighed Pho. Det er en fin nudelsuppe med kylling. Niclas Bendtner prøver at lære mig at bruge chop sticks, men må opgive.

Fredag 7. April

Sidste dag i Hanoi. Den tager jeg rimeligt stille og roligt. En formiddagsgåtur rundt i Old Quarter. Ingen specielle seværdigheder, men blot gå rundt og se lokalt folkeliv – og sige nej tak til et utal af tilbud fra gadehandlere og især cykelture for turister. Heldigvis er salgsmetoderne ikke specielt aggressive, så et venligt ”nej tak” rækker.

Om eftermiddagen en tur i teatret – oven i købet et dukketeater – ja endda et Vanddukketeater. Dukkeføreren styrer deres dukker fra og igennem vand – en vietnamesisk kunstform der skulle være ca. 1.000 år gammel. Historien fatter man intet af, og den tilhørende musik er for den vestlige lytter nok ret skinger. Det er hele er ganske fremmedartet, men hvad gør det. Efter forestillingen et cafe-besøg, og da det begynder at regne – lidt – kalder jeg det en dag, og tudser retur til hotellet.

Her har de været så venlige at sørge for boardingkort til flyveren til Da Nang i morgen. Jeg har aldrig aldrig før boet på hotel med så venlige og servicemindede ansatte. Det er helt fantastisk.

Lørdag 8. April

Exit hektiske Hanoi. Hotellet slutter af med stil. Der er gave i form af et Vietnamesisk kaffeaggregat da jeg forlader stedet.

Med privatchauffør ud til lufthavnen. Vietnam Airlines flyver kl. 10.30 og lander en god time senere i Da Nang. Med en smule forsinkelse dukker en ny privatchauffør op for at køre mig til Nhi Nhi Hotel I Hoi An.

Hoi An er en gammel kulturby midt i Vietnam. Der er masser af gamle huse og en lang række museer i centrum. Minder lidt om Den Gamle By. Det vrimler med turister. På den gode måde er der så heldigvis også masser af gode spisesteder. Efter lidt afslapning går jeg de små 500 meter fra hotellet og ind til Downtown. Temperaturen er lige røget 5-10 grader i vejret, så vi nu er på 35 grader. Lige det varmeste, men det må man tage med. Jeg tjekker et par gamle templer ud, afbrudt af en ananassmoothie af hensyn til varmen. Ved godt 5-tiden trisser jeg retur til hotellet med det formål at blive skyllet af og spise på hotellets restaurant. Sidstnævnte viser sig desværre at være lukket, så jeg må retur til centrum for at spise. Det gør nu ikke noget, for der finder jeg et sted lige efter mit hoved. Selv om det er et turiststed, så kan en gang græskarsuppe, en gang ris med kød samt ½ liter lokal øl kun løbe op i 60 kr. Det er jo ikke urimeligt.

Søndag 9. April

Af alle tossede ting jeg har gjort på mine ferier er det her dog nok det værste. Vækkeuret ringer kl. 4.30, for kl. 4.45 skal jeg på tur. Hoi An Photo Tours afholde nemlig en solopgangstur, som jeg har meldt mig til. Det er der 12 der har – nogle mere fotonørdede end andre – og i den her sammenhæng hører jeg faktisk til ”andre”. Turen går til en fiskerlandsby udenfor Hoi An, og tidspunktet skyldes at vi skal være der når solen går op og bådene kommer ind fra nattens fiskeri. Og man må sige – det er vildt sjovt. Der er et liv og leben af den anden verden, når kvinderne der efterfølgende sælger fiskene på byens markeder, handler direkte med de enkelte fiskere.

Fotomulighederne er uendelige og Etienne – den franske guide – hjælper hvis vi vil, og lader os ellers bare passe os selv. Den tumult går der en god time med, og da det stilner af går vi igennem et lokalt marked, får lækker morgenmad, ser et lille sted der producerer fiskesovs (man blander ansjoser med salt og lader det stå et år – dejlig lugt), besøger et par gamle damer, der laver nogle himmelske kager med sorte bønner i, kommer forbi et sted hvor de reparerer bådene og møder en 84 årig herre, der snitter de bambusrør man bruger til at bære poser og andet på. Man har helt glemt hvor tidligt det er. Fed fed oplevelse – og hjemme igen kl. 9.30 – lige tidsnok til at man kan nå det Bilbo Sækker kalder ”second breakfast” i Hobitten.

Det her kræver selvfølgelig en seriøs afslapninfgseftermiddag på hotellet. Først ved 5-tiden er det ud igen. Ind til Hoi An Old Quarter som  med souvenirbutikker i de fine gamle huse, hurtige rundvisninger i andre, kinesiske turgrupper og andre  turgrupper der transporteres på  en sofacykel, mens  lokale mænd tramper dem rundt. Så er der straks sjovere på det lokale marked, og nede på min favoritrestaurant hvor jeg bydes hjerteligt velkommen for 2. Gang. Så retur til hotellet. Det mest ophidsende på TV er Zwolle-Feyenoord, men så er det jo godt man har Netflix og Sherlock Holmes med.

Mandag 10. April

Endnu en varm dag i Hoi An. Den bruges – ud over til afslapning – til 2 spadsereture i centrum. Tur 1 er mest gennem de smalle gader og gyder. Her kan sofacyklerne ikke komme frem, så der er færre turister. Det gør det sjovere og man kan kigge ind i de lokale boliger.

Tur 2 er mere konventionel nemlig gennem de 3 hovedgader der befordrer størstedelen af turistmasen. Varmen kalder på nogle pitstop. Her kan en hjemmelavet ananasjuice på en cafe anbefales. Smager himmelsk og koster næsten ingenting. Aftensmad på hotellet. Dejligt måltid – 30 kr.

Tirsdag 11. April

Farvel til småskrabede Nhi Nhi i Hoi An. Glimrende morgenmad – ingen afskedsgave. Privatchauffør til Da Nangs lufthavn, og så en time til Ho Chi Minh City – eller Saigon som den også kaldes. Her holder ny privatchauffør klar. Man vænner sig hurtigt til luksus. Han kører mig ind til luksuriøse Hotel Continental i centrum. Her bliver jeg upgradet. Værelse 212 er kæmpestort med særlig siddeafdeling og med balkon med udsigt over til Operaen. Det er lige ved siden af værelse 214 hvor Graham Greene boede, da han skrev "Den stilfærdige Amerikaner". Udpakning, frokost på en lokal, bestilling af tur til Mekong og hævning af et par mio. klares umiddelbart. Så pause i residensen inden sen eftermiddagstur til Saigons udsigsplatform på Bitexpo Financial Tower. Havde håbet på en perfekt solnedgang, men den drukner i aftendisen. Saigon er i øvrigt noget helt helt andet end Hanoi. Godt nok er der da motorcykler og hysterisk trafik,  men byen langt mere vestlig med høje kontorbygninger og shoppingmalls i centrum bygget i glas og stål. Den slags var der slet ikke i Hanoi. Der er også en fin moderne plads med springvand og kulørte lamper. Ret fantastisk at de 2 store Vietnamesiske byer kan være så forskellige. Aftensmad bliver lokal mad på et lokalt spisested. Ved en fejl kommer jeg til at prøve den vedlagte dyppelse. For dælen da, det var stærkt. Så Hotel Continental, lænestol og udsigt mod Operaen.

Onsdag 12. April

Op kl. 7 til endnu et storslået morgenbord. Her er alt hvad hjertet kan begære og især et udsøgt frugtudvalg er superlækkert.

Efter ½ times tid må bordet dog forlades. Det er tid til en tur – en Mekong Delta tur. Først 3 timer med bus til Cai Be. Så ombord på en Sampan, forbi et lille flydende marked, af båden og så ti fods rundt på et rigtigt et af slagsen. Så ombord igen og ud til en ø ude i floddeltaet. Her demonstreres brug af ris og kokosnødder. Sidstnævnte bruges bl.a til at lave noget ganske lækkert karamellignende slik. Så ombord igen. Over til en ny ø. Her er disket op med frisk frugt – yummy – og lokal folkloremusik – knap så yummy. Tilbage til Sampan igen og sejle lidt på floden til vi rammer en ny ø. Her er der rigtig lækker frokost med god fisk. Efter det kan man vælge mellem cykeltur og hængekøje. Jeg vælger hængekøje. Så ombord på Sampan igen tilbage til Cai Be og bus til Saigon. Hjemme igen ved 6-tiden. Lyder måske lige rigeligt turistagtigt, men turen var spændende og man får altså et indtryk af nogle livsvilkår, der er på et helt andet niveau end vores. Guiden var dog en nar.

Hjemme igen trænger jeg til lidt vestligt mad. Det er ikke et problem i Saigon. Det er bare lidt dyrere, men en burger må man ha’.

Torsdag 13. April

Først et storslået morgenmåltid. Så er det på plads.

Så en gåtur til Krigsmindemuseet. Det handler selvfølgelig om Amerikanerkrigen – eller Vietnamkrigen, som vi kalder den i vores del af verden. Museet indeholder en lang række særdeles ubehagelige fotos fra krigen. Vietnam ses selvfølgelig i offerrollen. Udenfor er udstillet er del militært isenkram og eksempler på anvendte tortur- og fangemetoder. Alt i alt en voldsom, men også meget spændende oplevelse. Herfra retur til hotellet.

Kort eftermiddagstur for at spise. Det bliver også til et besøg i supermoderne shoppingmall Vincom Center. Her er alt i materielle ”fornødenheder”. Onkel Ho ville vende sig i sin grav, hvis han så det og kontrasten til fiskerhytterne i Cai Be i går er absurd. Så er der kun aftenturen tilbage. Den går op til Saigons gamle og flotte Posthus med Onkel Ho hængende på den ene endevæg. På den anden side af vejen er Saigons største kirke Notre Dame. Den franske inspiration skulle være genkendelig. Glimrende aftensmad i Vincom Centret, der har en fin food-hall med mange asiatiske restauranter. Min er Koreansk tror jeg nok. Og så tid til lidt shopping i supermarkedet. Skal have noget Vietnamesisk kaffe med hjem.

Fredag 14. April

Dovendag i dag. Morgenmad på hotellet, gåtur i byen, Binh Mi til frokost, Sherlock Holmes på Netflix, halvgamle fodboldkampe på TV, Pizza til aften, James Ellroy på bog.

Lørdag 15. April

En lidt kikset afslutning på turen. Min flyver går først ved midnat, og jeg bliver smidt ud fra hotellet kl. 12.00. Det er lidt træls når der er 36 grader udenfor. Heldigvis lufter det lidt, så helt uudholdeligt er det ikke, men det kræver nogle pitstop. Dagen bruges først til at se Genforeningspaladset. Her holdt den Sydvietnamesiske politiske ledelse til, og da det faldt var Vietnam-krigen sådan set slut. Det er spændende og flot at gå rundt i. Man kan gøre det rimeligt frit, og bl.a også besøge bunkerne nedenunder og se en masse gamle telefoner og den slags.

Efter det kalder det på en pause med dejlig ananasjuice, inden en gåtur rundt i den lille park Tao Dan. Det hele er ved at blive lidt for hedt, så jeg smutter op til Vincom Centret, hvor der er både aircondition og biograf. Ser Fast & Furious 8 – sandsynligvis den ringeste film jeg nogensinde har set – men temperaturen var behagelig. Så tilbage til hotellet, hvor der er bestil privatchauffør kl. 20.

Søndag 16. April

Afgang med Emirates lige efter midnat. Lidt cramped, men jeg får sovet nogenlunde på turen til Dubai. Her er der 3 timers ventetid til at strække benene og shoppe lidt, inden turen med Airbus A380. Det er altså en genial tur. God plads, selv om der er helt fyldt, dejlig mad og storslået underholdning. Får set La La Land og en dokumentarfilm om en galopjockey, inden vi lander i København lidt over 1 lokal tid. Så til København H og tog kl. lidt i 3 og hjemme i Aarhus ved 6-tiden. Dejlig tur - dejligt at være hjemme igen - men 5 grader er utilfredsstillende.