Mandag den 13. august

Der var afgang med tog fra Vejle kl. 16.48. Toget gik direkte til Kastrup. Som sædvanlig var jeg i god tid inden afgangen med Icelandair kl. 22.20.

Flyveren er fuld. De fleste var islændinge. En del af dem bliver det også undervejs. Turen tager godt 3 timer, men da der er 2 timers tidsforskel er den omkring 23.30 da vi lander i Keflavik. Så er det ud til flybussen - ind til Reykjavik og Hotel Atlantis - hvor jeg tjekker ind og tørner ind omkring kl 2.

Tirsdag den 14. august

Op ved 9-tiden. Det er dejligt vejr - lidt småkoldt i forhold til Danmark - men solen skinner flot

Ud for at se nærmere på det her halløj. Går ind til Downtown Reykjavik fra hotellet. Ifølge hotellets hjemmeside kan det klares på 10 minutter. Det er nu løgn. Det tager godt og vel ½ time. Efter en kort gåtur langs havnen går jeg ind til BSI, som er rutebilstationen for "de lange busser"

Finder bussen til Þingvellir. Det var her man i vikingetiden samledes til "alting", hvor man drøftede tingenes tilstand og kløvede hinandens hoveder. Det er et spændende og flot sted. Jeg går rundt derude en 3 timer, inden bussen kører tilbage til Reykjavik.

Herefter med bybus tilbage til Atlantis. Lidt fastfood, lidt afslapning og i seng.

Onsdag den 15. august

Med bus til Þórsmörk, en imponerende lokalitet ca. 3 timers buskørsel fra Reykjavik. Man skal ikke langt væk fra Reykjavik inden naturen bliver noget ugæstfri. Der er lava-marker og mærkelig natur. Den sidste times kørsel foregår med en speciel bus, Det er der en grund til. "Vejen" er den rene stenørken, og med jævne mellemrum skal vi krydse nogle floder - og der er altså en del vand i. Og da der ikke er broer, så må man jo køre igennem. Ikke underligt at man anbefaler en 4-hjulstrækker, hvis man selv vover sig herud.

Jeg har 3½ time i Þórsmörk. Går rundt og kigger på det forunderlige landskab. Þorsmörk er placeret mellem 3 bjerge, med hver sin gletcher på toppen. Det er nok mere specielt end det er egentlig flot - men det er altså meget specielt. Der er ikke så mange mennesker. Det er efter sigende værre i weekenderne. Det er nemlig meget normalt, at folk fra Reykjavik tager til Þorsmörk for at drikke sig stangstive og opføre sig tosset.

Bagefter er det retur til Reykjavik. Tager lidt fastfood med tilbage til hotellet.

Torsdag den 16. august

Dagen er helliget Reykjavik. Jeg tager bussen til downtown nu. Op til Hallgrimskirken. Det synes jeg nu ikke den er. Kigger på den, og kigger på Reykjavik fra kirketårnets top. Herfra til byens Volcano-show. Det er en 2 timers filmforevisning, lavet af den legendariske vulkanforsker Villi Knudsen. Han synes det er sjovt at drøne rundt og filme vulkanudbrud. Villi introducerer selv forestillingen, som er mægtig spændende. Især filmen om udbruddet på Heimey er interessant - måske fordi jeg kan huske, det gjorde enormt indtryk da jeg var lille.

Herfra rundt i Reykjavik - lidt fastfood - retur til hotellet for at hente den tykke trøje - inden det går ned til Videy-færgen, der sejler på søpapegøje-tur til en lille ø der hedder Lunday. Søpapegøjer (også kendt som lunder - eller puffins på engelsk) en en speciel nordatlantisk fugl med et sjovt næb. Det bliver turens første rip-off. Det koster 2.500 Ikr (220 dkr) for halvanden times sejltur, hvor det forlyder at man kan se nogle søpapegøjer. De er dog så langt væk, at det ikke er til at se hvad der er søpapegøjer og hvad der er måger. Og hvem gider bruge 220 kr for at se på måger!!!

Gåtur hjem til hotellet via Laugadalur-parken. Lidt fastfood med hjem til hotellet.

Fredag den 17. august

Transportdag. Afgang kl. 10 fra BSI til Holmavik. Rigtig flot køretur. Masser af bjerge, vandfald og lava-marker.

Bussen er i Holmavik ved 3-tiden. Så er der en times ventetid, indtil en anden bus kører til Isafjörður ude på det man kalder Vest-fjordene.

Nu er det ikke bare flot længere - nu er det simpelthen vanvittig flot. Bjerge og fjorde hele vejen. I fugleflugtsafstand er der ikke så langt, men da vi skal rundt om 4-5 lange fjorde - og da det er mest grusvej - så tager det alligevel 4 timer. 

Ved 8-tiden tjek ind på Gistiheimili Aslaugar - et privat guesthouse. Et skilt beder om at man lige sætter skoene i entreen, men så står der til gengæld også tøfler fremme til fri afbenyttelse. Slutter dagen med en gåtur og lidt fastfood.

Lørdag den 18. august

Bruger dagen på at kigge på Isafjörður. Det er en hyggelig lille by med 3.500 indbyggere. Den er placeret på en tange, der rækker ud i en fjord, og på begge sider af fjorden er der høje bjerge. Jeg tror aldrig før jeg har været i en by, der lå så specielt og så flot.

Jeg kigger rundt på byen og på havnen. Det bliver også til en tur i byens maritime museum, som er placeret i nogle 250 år gamle handelshuse, fra dengang det var danskerne der styrede al handel på Island.

Søndag den 19. august

Det bliver til en lang 3-timers gåtur fra morgenstunden. Turen går til Tungudalur, som er en dal, der går ind imellem bjergene. Her er små sommerhuse, en 9-hullers golfbane, flotte vandfald og flotte bakker.

Retur til Isafjörður ved 1-tiden. Resten af dagen går i afslapning. Kaffe i det mægtig hyggelige "Gamle Apotek". Aftenburger på Pizzaria 67, med det geniale motto "Make pizza - not war". Og det kan man jo kun være enig med dem i.

Mandag den 20. august

Skyerne hænger lavt, der står en strid vind ind igennem fjorden og det regner voldsomt. Begrebet møgvejr får helt ny mening.

Jeg har booket en sejltur til den øde halvø Hornstrandir, hvor der slet ikke bor mennesker. Men kaptajnen siger, at det ikke bliver nogen fornøjelsestur i dag, så han foreslår faktisk at dem der ikke absolut skal derud lader være med at tage af stede.Så det gør jeg!

Bruger i stedet dagen til at læse Frank McCourt's bog "Tis" færdig. Jeg går også en tur, indtil det bliver for træls. Det bliver til en gang kaffe på stamcafe'en "Det gamle apotek". Så går jeg i gang med en ny bog. Morten Sabroes "Den spanske gæst". Aftensmad på stam-restauranten "Pizzaria 67". Lidt kedeligt, men sådan kan det jo gå.

Tirsdag den 21. august

Egentlig var det meningen at tage bussen til Akureyri i dag. Men en venlig tysk turist har fortalt, at jeg kan spare 8 timers transport og 3.000 Ikr ved at tage en flyver i stedet for. Sælsomt!!!

Så flyvetur med Flugfelag bliver det. Først fra Isafjörðurs spektakulært beliggende lufthavn til Reykjavik. Så et par timers ventetid, inden der flyves til Akureyri. En lidt ubehagelig indflyvning, turbulens og en lille fokker er ikke nogen god kombination.

I Akureyri booker jeg mig ind på det lokale Hotel Edda, et lidt kønsløst sommerhotel. Herfra er det så ud for at kigge på byen. Den er mellemstor med 15.000 indbyggere, og ligger ved fjorden Eyjafjörður. Det småregner lidt, men ud på aftenen begynder det at stå ned i tove. Så er det bare med at finde noget mad, og finde tilbage til hulen.

Onsdag den 22. august

Jeg havde tænkt mig at tage til Husavik på hvaltur, men der står en pelikan på tværs af banen, så 3 timer på havet bliver nok ikke rigtig sjovt. 

Men så er det jo godt man har Lonely Planet til at inspirere sig. Den foreslår bl.a. en tur langs vest-siden af Eyjafjörður til byen Ólafsfjörður. Det er jeg vist den eneste der har fundet på den dag. Der er ikke andre i bussen, der skal til Ólafsfjörður, og jeg ser heller ikke andre turister i byen.

Men Lonely Planet har nu ret. Det er en hyggelig og flot by. Vader rundt og ser på den og dens omgivelsen en 3 timer, inden jeg - som den eneste - igen bestiger bussen til Akyreyri. Chaufføren hilser pænt.

Torsdag den 23. august

Exit Akureyri. Med bussen til Myvatn, nærmere bestemt en lille turistflække Reykjahlið. Myvatn er et meget vulkansk aktivt område ca. 1 times kørsel øst for Akureyri. Tjekker ind på Guesthouse Elda II. Også her stiller man skoene i entreen.

Ved 1-tiden bliver det så til en 3-timers bustur til de lokale seværdigheder. 

Først til Krafla, et meget specielt område, hvor man bl.a. har lavet et kraftværk for at udnytte den geotermiske energi (energi fra undergrunden). Her er også vulkan-krateret Viti (Helvede!), med en krater-sø nede i bunden. Seneste udbrud i Krafla var i1984.

Herfra går det til Námafjall med boblende mudderhuller og damp der står op af jorden med et ordentligt drøn. Mægtig imponerende at se på, men det lugter af helvede til. Lugten af svovl er bestemt ikke rar.

Så går det til Grjotagja som er en varm kilde. Tidligere kunne man bade her, men efter det seneste udbrud blev vandet for varmt, nemlig omkring 50 grader. Her kan man også i bogstaveligste forstand se verden støde sammen. 2 geologiske "lande-plader" mødes her, nemlig den nordamerikanske og den europæiske. De flytter sig faktisk 2½ cm fra hinanden om året. Det svarer så til hvad Island vokser hvert år.

Til slut er det til Dimmuborgir (Drømmeslottet) som er et område med store lavaformationer - mange adskillige meter høje. Turens indolente guide fortæller tåbelige historier om hvad de forestiller.

Ved 4 tiden er vi tilbage i Reykjahlið.

Om aftenen bliver det til turens hidtil største kulinariske oplevelse på "Gamli Bærinn". En fortræffelig fiskegratin med brød og salat - og kaffe på toppen til 130 kr. Det er faktisk billigt på de her kanter - og skønt med noget andet end fastfood.

Fredag den 24. august

Dettifoss Super Tour. Det lyder jo lovende. Turen går til nationalparken med det mundrette navn Jökulsárgljúfur. Afsted kl. 8.15. 7 personer, chauffør og guide. 

Først til 3 store vandfald Selfoss, Dettifoss og Hagragillfoss. Dettifoss skulle være europas mest vandfyldte - altså der hvor der falder mest vand ned pr. sekund (tror jeg nok) Der er ihvertfald drøn på. Det hele er placeret i en nærmest måneagtigt landskab med store sten og ingen planter.

Så er det videre til Hljöðakletter (ekko-klippen) som er efterladenskaber fra et gammelt vulkansk krater. Her er sjove basalt-formationer. Guiden gav en længere forklaring om oprindelsen, som jeg ikke gad høre på. Her gik vi så rundt et par timer.

Så til Ásbyrgi, der er en kløft dannet af gletscher-oversvømmelser. Hamrende flot er det hele - og bedst af alt - der gives rigtig god tid til at gå ture og se det hele. Derefter til halvøen Tjörnes, hvor man ville kunne se søpapegøjer - hvis det ikke var fordi de var rejst for 14 dage siden. Til sidst til Husavik, inden det gik tilbage til Reykjahlið.

Rigtig flot og spændende tur, der for en gangs skyld levede op til navnet.

Aftensmad på "Gamli Bærinn" i hyggeligt selskab med Hr. og Fru Benvenuto fra Milano.

Desuden var jeg inde og se Nonnis Hus - eller rettere præsten og forfatteren Jón Sveinssons barndomshjem. Han skrev for 100 år siden en række opbyggelige drengebøger om Nonni's ungdom på Island og rejser rundt i verden. Sådan lidt Akureyri's svar på Flemming-bøgerne tror jeg nok.

Mandag den 27. august

Retur til Reykjavik med bus. Turen går via Kjölur-ruten op over højlandet. 10 timer på grusveje - hu hej hvor det går. Men det er en spændende tur. Det er godt nok øde og ufrugtbart på midten af Island.

Undervejs kommer vi forbi Hveravellir, som er et geotermisk område med varme kilder og andre af naturens mærkværdigheder.

Videre - med stop ved Gullfoss-vandfaldet, og ved den berømte gejser Geysir. Geysir har dog mistet kraften, men heldigvis kan nabogejseren Strokkur fortsat være med. Hvert 2-3 minut giver den et gevaldigt hvæs, og en vandstråle på op til 20 meter står op af den.

Bussen er i Reykjavik ved 6 tiden. Jeg tjekker ind på det centrale guesthouse Andarunginn (Den gyldne and) efter anbefaling fra Hr. og Fru Benvenuto fra Milano. Glimrende sted - lige ovenpå en restaurant.

Tirsdag den 28. august

Jeg scorer lidt billige point fra morgenstunden ved at rose guesthouse-værtens kaffe. Det viser sig, at han har solgt kaffe i 40 år og sætter en stor ære i god kaffe.

Afsted til Hafnarfjorður - en god bybus-tur fra Reykjavik. Hafnarfjorður har noget helt specielt, nemlig en skjult verden. Det er nemlig angiveligt Islands centrum for feer, dværge, alfer, gnomer og den slags småfolk. En lokal "seer" Erla Stefánsdottir har sågar lavet et fint kort over disse væseners opholdssteder. Så med det i hånden går jagten ind.....

Desuden bliver det til en mere normal gåtur rundt i Hafnarfjorður.

Tilbage i Reykjavik bliver det til et besøg i den afskyelige shopping-mall "Kringlan", og en tur til "Perlan" et udsigtspunkt bygget ovenpå Reykjaviks vandforsyning på toppen af Öskjuhlið-bakken. Her er der en fortræffelig udsigt og de serverer en fremragende og kæmpestor vaffel-is.

Onsdag den 29. august

Sidste dag på Island. Tjekker ud fra guest-houset. Bagagen får lov at stå til senere afhentning. Øvelsen går så på, at få dagen til at gå uden en hule at søge hjem til.

Det bliver til en laannng gåtur til Seltfjarnarnes, som er en forstad til Reykjavik. Turen går langs med bugten. Så er det med 3'eren tilbage.

Jeg vil også besøge nationalmuseet, men det holder lukket til december 2002, og det er for længe at vente. Finder i stedet en spændende vikinge-udstilling i Reykjaviks kultur-hus. Efterhånden er jeg ved at være mør, og så er biffen en god ide. "Kiss of the dragon" hedder filmen, og den er nogenlunde ligesom titlen antyder. Så er det aftensmad og en kande kaffe på en af byens mange cafeer, inden det ved 11-tiden går ud til Keflavik.

Her venter en ubehagelig overraskelse. Der er nemlig ingen 02.10 afgang til Copenhagen på skærmen. En tjek-ind-assistent bliver noget pinligt berørt, da jeg fremviser en billet til en ikke-eksisterende flyafgang. Der er ikke andet at gøre ind at tage en taxa retur og booke sig ind på Hotel Loftleiðir - alt sammen på Icelandair's regning. Kan kravle til køjs ved 2-tiden

Torsdag den 30. august

Jeg får ikke sovet meget inden telefonvækningen kl. 05.30. Arrigskaben gør det vanskeligt at falde i søvn.

Afsted - med taxa - Icelandair betaler - til Keflavik kl. 06.00.

Tjek ind. Den her gang er den god nok. Der er en flyver til Copenhagen kl. 08.05. 3 timer til København, så den er 13 da jeg lander. Og så er det sådan set bare at sætte sig i IC-toget til Vejle.

Efterskrift

En efterfølgende klage til Icelandair over den noget kaotiske hjemtur medførte en seriøs beklagelse og en beskeden erstatning. De havde simpelthen glemt at fortælle, at natafgangen var blevet aflyst et par måneder i forvejen. Der var vedlagt en check på 500 kr - og så har jeg et brev liggende om, at næste gang jeg skal med Icelandair, så bliver det på Business. Og det kan jo godt ske en dag.