Onsdag den 1. April

En flexdag gør at jeg kan tage til København om formiddagen, tjekke ind på WakeUp Copenhagen,  og så have en halv turistdag til rådighed.

Den bruges på 2 danske kulturinstitutioner. Først Glyptoteket. Skræmmende grim bygning udefra. Mægtig flot indvendig, med masser af gammelt gods fra romerriget og fra de gamle egyptere.

Anden kulturinstitution er så Jensens Bøfhus, med en dejlig oksemørbrad og en slatten betjening.

Så retur til WakeUp inden det for alvor går løs i morgen.

Torsdag den 2. April

Der er afgang fra det store shopping-center i Kastrup kl. 11.20. Vi bliver dog 1/2 time forsinket. 2 timer senere lander Croatia Airs propelflyver i den lille lufthavn i Zagreb - helt uden shoppingfaciliteter. Skiftetid på 1 time og så er der 3 kvarter til Dubrovnik. Landing ved 4-tiden, og flot bustur langs Adriaterhavet ind til Old Town. Jeg går igennem Pile Gate og finder hurtigt min superfede lejlighed.

Så ellers ud og shoppe lidt. Når man har eget køkken, skal det jo have lidt indhold. Herefter er det pizza-tid. Restauranterne er mangfoldige. Det er antallet af turister til gengæld ikke helt endnu. Det er lunt nok til at Calzonen kan indtages udendørs.

Herefter rundt at kigge på gamle Dubrovnik mens solen går ned, og erstattes af den fineste fuldmåne. Det er en smadderflot by med gamle huse, borge, en tyk mur rundt om Old Town, sjove gyder, masser af herreløse katte, restauranter, is-boder - og på den her tid af året ikke alt for mange turister.

Fredag den 3. April

11 timers tur til Montenegro. Adriatic-explore samler mig op kl. 6.30, og efter lidt mere opsamling går det mod grænsen mellem Kroatien og Montenegro. Her er tilstandende godt gammeldags østeuropæiske. Det tager en god time at krydse grænsen. Ikke fordi der er mange biler og busser. Ved gud heller ikke fordi der mangler toldere, men fordi....ja egentlig, hvorfor?

Men endelig går det da videre. Vi krydser en fjord på en lille færge, og lidt i 12 er vi i Budva. Budva er en stor turistby i Montenegro, men vi er her udenfor sæsonen, hvilket er rigtig rart. Det er en by for de rige, med kæmpestore yachts i marinaen og masser af designer- og smykkeforretninger i den flotte gamle bydel. Den minder på mange måder om de rige byer ved den franske riviera. Jeg hænger ud et par timer i den gamle bydel, som faktisk ikke er så gammel endda. Den blev nemlig stort set jævnet med jorden ved et jordskælv i 1979, men efterfølgende genopbygget i samme stil som før.

Så går det ellers videre en anden seværdighed, nemlig den meget gamle by Kotor. Hvor Budva er boheme-agtig for de virkelig rige, så er Kotor's Old Town en gammel kulturby presset ind bag en bymur. Her er det kirker og gamle bygninger der er i spil, og vi har en ældre lokal guide til at fortælle om byens brogede historie. Dele af byen er dog heller ikke så gammel, som det ser ud til. Førbemeldte jordskælv ramte også her, men med hjælp fra Unesco er byen genopbygget.

Så triller vi ellers retur til Dubrovnik. Den her gang med en meget enklere grænsepassage, måske fordi der er færre toldere i sving. Hjemme i Dubrovnik ved 7-tiden, og med aftensafslapning i min dejlige lejlighed.

Lørdag den 4. April

Det er blevet overskyet og lidt koldere. Vi er stadig i kanten af sæsonen i Dubrovnik. Man kan godt forestille sig at den her by er storeslem, når det er varmt og mange mennesker. Det her passer mig fint. Ikke for varmt, ikke alt for mange turister, men nok til at alle Pizzaria'er har åbent.

Dagens første gåtur går til byens største seværdighed - bymuren. Den er godt 2 km lang, går rundt om hele Old Town og man kan gå hele turen oppe på toppen. Det giver selvfølgelig en glimrende udsigt over gamle Dubrovnik, hvor alt byggeri er udført i lyse kæmpesten med rødt tegltag. Som om det er noget man har aftalt. Muren er selvfølgelig oprindeligt tænkt som et forsvarsværk, og i alle hjørner er der bygget et solidt fort. Turen rundt tager vel knap et par timer, når man også skal nyde udsigten, og det også går noget op og ned.

Derfor frokostpause umiddelbart bagefter i min lejlighed. Tur 2 lidt senere går rundt til andre seværdigheder. Først det Franciskanske kloster fra 1360 og så det Dominikanske kloster fra det 15. Århundrede. Begge hyggelige fredfyldte steder. Så ned til noget knap så fredfyldt. I et lokale i Palace Sponza er der et lille museum til minde om de Kroater de døde i landets nylige frihedskamp. Det var i begyndelsen af 1990'erne, hvilket gør at mange af dem der blev dræbt i krigen var på alder med mig selv på det tidspunkt. Der er billeder af de døde - altså helt normale billeder. Et par hundrede er der vel tale om. Skurken er klart Serbien og Montenegro. Derfor måske den lidt bøvlede grænsepassage i går. Mit kendskab til Balkan-konflikten er forbløffende dårligt, så jeg bestiller også en bog om emnet på biblioteket i Aarhus til senere forskning. Sidste stop bliver Dubrovniks Katedral. Den er ikke så stor og ret nedslidt. Der er flere som er her for at få en snak med en præst. Det foregår rundt omkring i kirken.

Så er der pause igen inden en kort aftengåtur, og en aftenburger der tages med hjem.

Søndag den 5. April

Det er koldt og blæsende, men regnen som der var truet med, holder sig heldigvis væk. Jeg tager fat i mit turistkort, for at gå på jagt efter seværdigheder i Dubrovnik små og stejle gader. Først kigger jeg lige hen til det etnografiske museum. De skal have 100 Kuna = 100 Kr. for at lukke mig ind. Forget it. Så videre rundt i gaderne, akkompagneret af kirkeklokker. Det er jo påskedag. Der er dog ingen forestilling, da jeg kommer hen til den gamle St. Ignatius Church. Kun en lidt kold og frygtsom kirke. Videre ned til centrum og ud til havnemolen. Her slår Adriaterhavet ind over, og passer man ikke på, så bliver man våd. I selve centrum på hoved-gågaden Stradun er der mange mennesker. Ved Sponza Paladset har et kvalificeret Herre-kor stillet sig op for at synge, og rundt omkring præsenteres også anden folklore. Med en pizza-slice under armen vender jeg herefter hjem til en pause.

Senere klar til tur 2. Jeg kan ikke kommer over til øen Lokrum, for den lille båd kan ikke sejle på grund af blæsten, og det samme gælder svævebanen op til Mount Sdjr. Så jeg søger i stedet "udenfor murerne", hvor jeg finder en lille hyggelig park uden andre mennesker lige nord for Pile Gate. Senere finder jeg også ned til en lidt hemmelig vig, hvor Adriaterhavet slår ind over stenene. Det er egentlig ganske spektakulært. Herfra kan man også finde vejen op til Fort Lovrijenac, vel at mærke hvis man passer på ikke at gå forbi kajkanten, når en af de store bølger slår ind. Oppe fra fortet er der en stor udsigt over Old Town Dubrovnik. Besynderligt nok også kun ganske få turister. Herfra så retur til min lejlighed, lige som det begynder at regne.

Lidt senere bliver det aftensmad på Mea Culpa. En storslået pizza og 1/2 liter fadøl, så gør det ikke noget at det er lidt koldt udenfor. De fleste lokale restauranter, har nemlig ingen pladser indenfor. En rabat på 10 % pr. kulance hjælper selvfølgelig også.

Mandag den 6. April

Man mener åbenbart det stadig blæser for meget til at båden til Lokrum kan sejle, og til at svævebanen til Sdjr kan svæve, så det medfører iværksættelse af Plan C. Det er en tur med bybus linie 6 til Lapad. For bybussen kan man altid stole på.

Lapad er en forstad til Dubrovnik. Faktisk er der mange turister, der bor herude på store hoteller. Det er ved et af dem bussen har endestation, og jeg står af. Herefter er der så 5-6 km's gåtur retur til Dubrovnik bl.a gennem lokal skov og via veje, hvor man ikke møder turister - kun indfødte. Undervejs er der fine views over bugten nord for Dubrovnik og over Adriaterhavet. Der er også udsigt til de store krydstogtsskibe, der lægger til nord for Dubrovnik, og hvis passagerer derefter transporteres rundt som kvæg i Dubrovnik Old Town. Undervejs bliver det til en frokost. Den koster det samme som en pizza-slice inde i Old Town. Alt i alt tager det vel en 3 timer inden jeg kan tjekke ind i lejlighed 3 igen.

Senere bliver det til endnu en tur rundt i Dubrovnik centrum. Cruise- og busturisterne forsvinder her sidst på eftermiddagen, og det efterladen byen ledig til os andre. Især molen ved Fort St. John har udviklet sig til et favoritsted.

Aftensmad går i en udmærket kebab, som indtages i "hjemmet", inden jeg kan kaste mig over 3. Bind i "Game of Thrones"-serien. Dele af TV-serien er optaget i Dubrovnik, og jeg har fundet steder jeg kan genkende. Dubrovnik spiller bl.a. rollen som "Kings Landing".

Tirsdag den 7. April

Sidste dagen går i en heldagstur til Mostar i Bosnien-Herzegovina. Afgang er kl. 8, og så går det nordpå. Først over grænsen fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina. Efter 1/2 time er det så retur til Kroatien ved en anden grænse, og så igen efter et stykke tid igen ind i Bosnien-Herzegovina en gang til. Samme cirkus gentager sig på hjemturen. Målet er Mostar, men først holder vi ind ved den fine lille landsby Pocitelj. Det er en ældgammel by, som er bygget af stejle gader med toppede brosten i et nedlagt amfiteater. Ingen ved hvor gammel byen er.

Så går det ellers til Mostar. Her er vi 3 timer. Mostar er mest kendt for den genopbyggede gamle bro over floden Neretva. Den skal vi selvfølgelig se, og der samles penge ind for at få en udspringer til at hoppe ned i floden. Sligt fylder mig i den grad med ubehag, at jeg vælger at sige farvel til turgruppen, og gå på opdagelse på egen hånd. Så slipper jeg også for de dødssyge souvenirforretninger, der fylder hele området omkring broen.

Istedet finder jeg en lokal restaurant og går på opdagelse rundt i byen. Det er meget specielt. Her 20 år efter krigen er der stadig masser af huse i forfald. Man kan stadig se granathuller og huller fra maskingevær-skud i bygninger. Som guiden sagde da han introducerede byen, så har man nok mest af nød lært at leve med hinanden, men gode venner bliver de kroatiske, de bosniske og de serbiske mindretal ikke. I det hele taget er situationen i Bosnien-Herzegovina ikke optimal. Negativ vækst i BNP og en arbejdsløshed på 30 %. Og så er det jo jeg ikke kan forstå, hvorfor de arbejdsløse ikke kan hjælpe med at sætte bygninger i stand i stedet for at underholde turister ved at springe i vandet fra en gammel bro. Men sådan er der jo så meget.

Ved 3-tiden finder jeg sammen med min gruppe igen, og efter 3 timers bustur er vi tilbage i Dubrovnik.

Onsdag den 8. April

Afgang med taxa til lufthavnen kl 5 - om morgenen. Det er kun mig, og så byens mange herreløse katte, der er ude på det tidspunkt.

Afgangen til Zagreb er forsinket, og det vil betyde at jeg ikke kan nå den videre forbindelse til København. Derfor ombooking, og nu via Frankfurt til København i stedet for. Det koster et par timers forsinkelse, men hvad gør det.

I København den traditionelle kaotiske hjemtur med DSB til Aarhus, der udløser den ligemså traditionelle klage. Hjemme kl 1800.