Lørdag den 6. Oktober

Tid til et lille efterårstrip. Turen går til Sofia i Bulgarien. Bulgarien er et af de lande i Europa jeg aldrig har besøgt, og jeg har hørt Sofia omtalt som en positiv overraskelse. Nu må vi se.

Det starter med DSB kl. 9.14 fra Aarhus H til København og videre til lufthavnen. Her er jeg som sædvanlig i megagod tid. Check-ind er slet ikke åbnet endnu. Men det kommer og til sidst er der oven i købet også afgang med Wizz Air direkte til Sofia.

Her er der touchdown omkring kl 20 lokal tid. Så ellers fat i en taxa og ind til det forudbestilte Hotel Coop. Finder det nysselige værelse 318. Herefter hentes aftenpandekage indeholdende noget underligt ost, og så er det afslapning og godnat.

Søndag den 7. Oktober

Rutineret ferierotte ved godt, hvad der er godt i en fremmed storby på en solskins-søndag. Så hedder det “follow the locals” og smut en tur i parken. Sådan en er der også i Sofia.  Den hedder Borisova Gradina og er kæmpestor med masser af spændende indhold og masser af lokalt folkeliv. Turen går til fods og undervejs passeres Sofia’s største seværdighed Alexander Nevsky katedralen. Den præsenterer sig flot, men et besøg må vente, for jeg skal i parken.

Det første man møder der er det nationale fodboldstadion Vasil Levski Stadion. Jeg er heldig for der er idrætsdag for en masse børn, så man kan bare gå derind. Herfra videre rundt i parken. Næste stop bliver CSKA Sofia’s noget mere nedslidte hjemmebane. Her kan man ikke komme ind, men omgivelserne er ærligt talt lidt slidte. CSKA er hærens klub og har nok en strålende fremtid bag sig. Så går det videre i den mere slidte del af parken. Næste stop er et totalt ramponeret svømmestadion. Ligner også noget der var større interesse for i kommunismens tid. En vrissen vagt verfer mig væk, da han ser jeg tager billeder. Heldigvis har jeg taget dem.

Så videre rundt i parken, hvor der er masser af lokale på gåtur, cykeltur, rulleskøjtetur eller løbehjultur. Der er også masser af store legepladser med at hav af unger. I et hjørne af parken finder man nogle klassiske gammelkommunistiske monumenter. En høj søjle og statuer af mænd med våben, der omfavnes af unge kvinder og lykkelige børn. Til sidst kommer jeg til en central plads med et lille tivoli. Her kan man så få en frokostburger. Ikke særligt imponerende, men 15 kr. for burger og vand er jo ikke urimeligt. Så ellers hjem til hotellet for at få fødderne op.

Sent på eftermiddagen en lille tur igen. Det er i centrum og forbi nogle af de centrale seværdigheder. Nogle af dem skal besøges senere så det vender jeg tilbage til. Men Sofia har allerede vist sig som en fed by at gå tur i. Ca. 22.000 skridt hævder Iphone det er blevet til, inden der er aftenafslapning på værelse 318.

Mandag den 8. Oktober

Heldagstur til Plovdiv – Bulgariens næststørste by – i dag. Det betyder rimeligt tidligt op, og hen til Alexander kirken, hvor Sofia Day Tours starter. Så er det ellers bare ind i minibussen og godt 2 timers kørsel ad intetsigende motorvej til Plovdiv. Her siger jeg farvel til gruppe som må udholde tåbelig guide uden mig. Jeg vil helst på egen hånd, og det er da også ok, om end ikke så velset.

Plovdiv Old Town er meget fascinerende. Her er skæve brostensbelagte gader, flotte gamle huse og fine kirker og andre bygninger. Det siges at være Europas ældste by, og omtales også som et Mini-Rom fordi den er bygget omkring 7 bakker. Romerne har i øvrigt sat sit præg på byen, hvor man også finder et par klassiske amfiteatre. Man finder også ruinerne af Eumolpias – en gammel bebyggelse fra 5.000 f.kr. Det ligger på en af højene med en fin udsigt. Jeg bruger et par timer i den gamle bydel, inden man havner i den nye i form af en  gågade med kædebutikker. Så det eneste formål det tjener er at man kan få sin frokost, og så sidde ved springvandet på torvet en times tid, inden man genforenes med gruppen og minibussen returnerer til Sofia.

Vi er hjemme ved 5-tiden, så det går i lidt afslapning inden der hentes pizza på en lokal. 2 slices og en vand for 17 kr. Man bliver ikke fattig i Sofia.

Tirsdag den 9. Oktober

Solskin fra en skyfri himmel, lige knap 20 grader, en by der er rimeligt flad med masser af parker og pladser med bænke. Det er simpelthen perfekt som gå-rundt-by.

Jeg starter derfor efter hotellets glimrende morgenmad. Første tur bliver sådan en slags kirketur. Dn starter i ældgamle Sveta Sofia og især den gamle Necropolis under kirken. Meget fascinerende. Jeg smutter dog, da man skal til at i gang med en begravelse. Så over til Sofia’s stolthed Alexander Nevsky kirken. Den er voldsom flot udefra og stor og kold indvendig. De skal have penge for at man må fotografere, men det opdager jeg først da jeg går ud. Så er det frokosttid. Det er på en hyggelig cafe med flot udsigt til Alexander Kirken.

Så går det videre. En pludselig indskydelse fører mig til venstre, og så ryger jeg ned i nogle gader med skoler og dermed et vældigt leben med elever og studerende. Rigtigt hyggeligt. Vejen ender ved en ny fin kirke med det mundrette navn Sveti Sedmonchislenitsi. Så krydser jeg ellers tilbage igen op mod centrum. Det er sjove kvarterer at gå rundt i, og masser af muligheder for bare at sidde på en bænk og kigge. På vej tilbage kommer jeg så forbi endnu en kirke. Det er den russiske Nikolai kirke, med masser af ikoner. No photos får jeg at vide i indgangen. Så ellers retur til hotel og eftermiddagslur.

Tur 2 lidt senere går hen ad Iskar. For enden er der en sjov fontæne med masser af vandhaner. Det er et vældigt leben med primært ældre bulgarere, der kommer og fylder deres vandflasker op. Vandet kommer direkte fra en kilde, men er meget varmt, så de fleste slæber det med hjem for at køle af.

Så går det videre til pladsen Serdica. Det er Sofia’s centrum og der er en kæmpestor arkæologisk udgravning midt på pladsen som er omgivet af en metrostation og store offentlige bygninger. Herfra smutter jeg hen til præsidentpaladset. Klokken 17 er der vagtskifte med strækmarch og hele pivtøjet. Inde i paladsets baggård er der endnu en ældgammel kirke nemlig Sveti Georgi Rotunda. Jeg kigger lige ind, men smutter da en ældre Herre med fuldskæg og sorte gevandter skal til at gennemføre en forestilling. Tilbage i baggården kan man så i det ene hjørne se en række store sorte blankpolerede biler. De er sikkert til officielle formål.

Og så er det jo meget passende at slutte af i den nærliggende Bettenberg-park hvor der er udstillet en gammel Trabant lavet af røde mursten. Aftensmaden bliver en nitte på en restaurant lige ved siden af hotellet. Vi er kun 3 i restauranten, og det er ganske forståeligt. Aftenafslapning på 318 derefter. Iphone siger godt 15.000 skridt i dag, og sikkert også et par timer på byens bænke, men det fortæller den jo ikke.

Onsdag den 10. Oktober

Først morgenmad. Så hen til Metrostationen Serdika. Derfra med Metro ud til GM Dimitrov. Her blandt kontorer og shoppingcentre er et lille område kalder Museum of Socialist Art. Her har man samlet en række statuer og andet, som der ikke ligesom længere er politisk stemning for at have stående hvor de oprindeligt stod. Så det er lige en tur 30 år tilbage i tiden. Der er flest med Lenin men også Bulgariens egen fører Georgi Dimitrov er rigt repræsenteret. Dertil kommer et antal med heroiske arbejdere og så har man såmænd også gemt den røde stjerne, der sad øverst på partihovedkvarteret i centrum. Har man ikke fået nok, så kan man se en række klip fra gamle film der hylder Dimitrov for hans enestående indsats for det Bulgarske folk, arbejdere, bønder etc. Jeg kan ikke helt gennemskue om man mener det alvorligt eller det er et stort næsten Monty Pythonsk stunt.

Men bagefter kan man i hvert fald gå over i shoppingcentret ved siden af, og få en billig pizza inden det er med Metro retur til downtown og hotel.

Senere en ny gåtur. Hen til Serdika, besøg i endnu en gammel kirke Sveta Nedelya, så ned ad bul. Vitosha som er Sofia’s gågade for at ende i den flotte park pl. Bulgaria. Så ellers retur til hotellet, inden aftenen tilbringes i behageligt selskab med 2 bekendte der har valgt at holde efterårsferie i Sofia på samme tidspunkt som jeg.

Torsdag den 11. Oktober

Tid til en af de mere besynderlige seværdigheder – eller måske snarere ikke-seværdigheder. Først med Metro fra Serdika ud til stationen Europæiske Union (ja det hedder den). Så gåtur gennem næsten mennesketom park, derfra igennem et boligområde og så er jeg på Rakovski Stadion. Jeg har set det på nettet, hvor det hyldes for sit imponerende forfald. Og ganske rigtigt. Tribunen og alle siddepladser er nu overgroet med ukrudt og andre planter. Enkelte bænke er der stadig, men det hele er i et stort og imponerende forfald. Og ja jeg ved jeg er underlig, men jeg synes altså at forfaldets grimhed er lidt sjovt. Selve banen er dog i brug til fodboldtræning, og nogle ambulancefolk – tror jeg de er – løbetræner rundt om banen. Jeg nøjes med en gåtur rundt langs de hedengangne tribuner, kigger nærmere på den raserede måltavle og slutter af inde i banens midtercirkel hvor jeg kan tage billede af den totalt ramponerede tribune.

Herfra smutter jeg så lige over til et nærliggende marked, hvor jeg kan tage en sporvogn retur til centrum, hotel og afslapning.

Senere bliver det til en kort gåtur ned til Sofia’s bypark. Her er et flot teater, springvand og så mødes man her for at spille Backgammon og skak. Jeg henter en kop kaffe, sætter mig på en bænk og kigger det hele ud.

Aftensmad på restaurant i tilknytning til hotellet. Der er et stort selskab og så mig. Aftenafslapning på hotellet med HBO og Harry Bosch.

Fredag den 12. Oktober

Sidste feriedag i Sofia. Alt i kirker og stadions er klaret. I dag bliver det derfor boliger, markeder og parker.

Tur 1 går til Ladies Market. I modsætning til hvad jeg har forventet, så sælger de ikke kvinderne. Derimod er det et hyggeligt marked hvor der sælges agurker, tomater og den slags. Det er  primært den ældre del af Sofia’s indbyggere der handler her, og på trods af navnet er der altså også en del mænd. Det er en fed fotomulighed til at få nogle billeder af lokalbefolkningen, så det benytter jeg mig af. Hænger ud et par timer, inden jeg smutter retur til hotel med en indkøbt sandwich.

Tur 2 går så i den modsatte retning. Lidt flere af Sofia’s fine parker. Her er boligkvarteret også pænere, og hist og pist også en ambassade. Jeg gør som de lokale. Sætter mig på en bænk med en is eller en kaffe, og lader livet passere forbi. Også det går der nogle timer med, inden jeg smutter tilbage til hotellet medbringende indkøbte chokolader fra Carletti i Skødstrup.

Aftenpizza hentes på en lokal. Gider ikke restaurant, så det bliver på værelse 318.

Lørdag den 13. Oktober

Slut på Sofia, som hverken har været grå eller kedelig, som østeuropæiske byer ellers har haft ry for.

Taxa til lufthavnen, og Wizzair flyver til tiden, og lander til tiden i Købebhavn.

Her begynder så den danske virkelighed. Kæmpelang kø i paskontrollen for at tilfredsstille Dansk Folkeparti. Så igennem hele lufthavnen for at finde bagagen. Ind til Købehavn H. Lidt proviantering. En sandwich, en vand og et marcipanbrød koster ca. som 3 middage i Sofia.

Og så slutter vi med turens eneste vederstyggelighed DSB. Der er sporarbejde mellem Middelfart og Fredericia. Fair nok – det skal jo til. Men så skulle man tro, at DSB forsøgte at transportere kunderne så hurtigt som muligt til Middelfart, for at begrænse forsinkelsen. Men næh nej – toget skal da holde i Valby, Høje Taastrup, Roskilde, Ringsted, Sorø, Slagelse, Korsør, Nyborg og Odense for at sikre at hjemrejsen kan bringes op på 4 timer. Hjemme ved 10-tiden.