Torsdag den 18. februar

Der er lovet 22 mm sne i Danmark den kommende uge. Temperaturen i Miami er også på 22 grader. Så er det nok værd at bruge 3.500 kr og et døgns rejsetid på at tage derover.

Det starter med flybus til Billund ved 8-tiden. Det tager 1½ time. Så jeg er der i fin tid til afgangen til Amsterdam kl. 11.35. I Amsterdam er der et hysterisk sikkerhedstjek til Detroit-flyveren fra Delta Airlines kl. 14.10. Det tager godt 8 timer til Detroit, hvor vi så lander omkring kl. 16 lokal tid. Det er næsten 1½ time før planlagt. Det giver blot lidt ekstra ventetid inden 20.15 afgangen til Miami, som lander lige omkring kl. 23. Så kaster man sig ind i en taxa, hvor chaufføren er iført en tyk jakke. Han synes det er frygteligt koldt – dårligt over 20 grader. Omkring midnat er jeg så endelig inde ved Fortune House Hotel, og jeg er træt – meget træt.

Heldigvis kan jeg da vækkes igen, ved synet af mit ”værelse” 2509. Det viser sig nemlig at være en super-lækker lejlighed. Der er køkken med alt det nødvendige, en stor møbleret stue med TV, balkon og flot udsigt over Miami, et dejligt badeværelse og så et soveværelse med eget ”walk-in-closet” hvor mine medbragte klude ikke fylder alverden. Så er det ellers på hovedet i seng.

Fredag den 19. februar

Selv om det er hårdt at forlade herskabslejligheden, så kan det jo ikke nytte noget.

Så efter et solidt morgenmåltid, er det tid at kigge på byen. Først tager jeg den gratis Metromover ind til Government. Her køber jeg et 7-dages kort til Miamis kollektive trafik og får fat på et rutekort. Det er ikke for amatører at forstå det lokale bus-system, men heldigvis er jeg jo også professionel, så jeg finder en bus der lyder navnet ”S” som kører til South Beach.

Jeg hopper af ved Lincoln Road, som er en lokal gågade. Så jeg går ad den ned til Miami Beach. Her tager jeg en tur på stranden, inden jeg driver ned ad Miamis største og mest berømte seværdighed Ocean Drive. Det er her de mange Art Deco bygninger er. Det er en stribe huse i bemærkelsesværdige pastel-farver. Her er caféer, restauranter og hoteller – og så er der selvfølgelig masser af turister. Det hele foregår nu i en meget afslappet atmosfære. Livredderhusene på stranden er de flotteste.

Efter nogle timer her tager jeg en anden bus ind til centrum til min Metromover. Den kører mig så retur til Financial District og Fortune House.

Efter en pause på hotellet vil jeg ud på aftenen tage ind til Little Havana. Men enten er der ikke rigtigt noget Little Havana ud på aftenen, eller også kan jeg bare ikke finde det. Men jeg får da købt ind og får også noget at spise inden jeg tager hjem igen.

Lørdag den 20. februar

Busdriften her i byen er rimeligt jammerlig. Linie ”B” til Key Biscayne holder godt nok lige overfor hotellet, men man finder det ikke fornødent at fortælle hvornår den kommer. Der går ½ time inden den dukker op i horisonten, og da den så når til Key Biscayne kører den et forkert sted hen, så jeg må med lidt retur for at skifte til en der kører til Bill Braggs Cape Florida State Park.

Parken ligger på den sydligste spids af Key Biscayne. Key Biscayne er en ø ud for Miami. Turen derover går via Rickenbacker Causeway. Det er et dejligt sted og en dejlig park kun 15 minutter fra Miamis tummel og tumult. Jeg går en lang tur i parken, hvor der er flot natur, dejlige strande og et gammelt fyrtårn. Der er ikke så mange mennesker. Kun nogle få der er ude at gå tur eller fiske. Man hilser pænt på dem man møder. Det er ikke så meget ”how are you”-hilsen – men mere ”como estas” på de her kanter. De fleste i området taler spansk.

Efter nogle timer her tager jeg så linje ”B” retur til mit hotel.

Tur 2 går med Metromover ind til Bayside Market. Der er liv og glade dage med latino-orkester på tribunen. Men det er også herfra man kan tage på bådture og se berømthedernes huse. Jeg tager en som sejler lige forbi en række berømtheder-huse. Der er dog ikke nogen af berømthederne jeg umiddelbart har hørt om før. Turen er dog rigtig fin alligevel, og det er nogle store huse de ukendte berømtheder holder sig.

Video - På sejltur blandt de rige

Herefter går det igen retur til hotellet. På vejen samler jeg lige en pizza op.

Søndag den 21. februar

Der er planlagt en 2-dages detour fra Miami-besøget. Så kl. 7.15 bliver jeg samlet op af Key West Tours og kørt tværs over de 45 Keys i det allersydligste Florida til Key West.

Her er vi nede ved 11-tiden og jeg finder frem til mit overnatningssted Caribbean House. Det er lidt mere normale overnatningsforhold end i Miami, men værelset er helt fint og malet i bemærkelsesværdige farver.

Så er det ellers ud for at kigge på den turistprægede by. Første stop er et hus som Ernest Hemingway boede i, da han holdt til her. Der er en udmærket rundvisning. Normalt hader jeg den slags, men guiden her er så ugidelig og ligeglad at det bliver helt sjovt.

Videre rundt i byen går det og bl.a. forbi en ægte turistfælde, der markerer USA’s sydligste punkt. Her er en lang kø for at få taget et billede ved et umådeligt kedsommeligt monument, der ligner noget en børnehave kunne have produceret. I det hele taget er der masser af ”Southernmost” ditten og datten i byen. Det begynder så småt at dryppe, så jeg lusker hjem til hotellet.

Senere ud i byen igen. Regnen siler ned nu. Jeg har både regntøj og paraply med på turen, men det er selvfølgelig efterladt i Miami. De mange Tivoli-tog til turisterne, der kører rundt i byen, er også næsten tomme, og den angiveligt spektakulære solnedgang ved havnen giver ikke megen mening, når man ikke kan se solen. Så i stedet går jeg op ad den opreklamerede værtshusgade Duval Street tilbage til hotellet. Aftenen kan man så bruge på OL-ishockey mellem Canada og USA.

Mandag den 22. februar

Hvis der er noget der ikke er så fedt, når man rejser, så er det regnvejr. I dag i Key West er der en hel dag af det. Så dagen går i et forsøg på sightseeing uden at drukne.

Tjek-ud fra Caribbean House ved 10-tiden. Morgenmad på en lokal cafè med turistpriser. Videre ud i regnen. Da jeg er blevet godt gennemblødt, er der ikke andet at gøre, end at bide i det sure æble og tage en ”trolley”-tur rundt i byen. Den er sådan set ok – og man sidder i tørvejr. Guiden er ikke en alt for stor idiot, og jeg får set det meste af Key West, som jeg altså ikke orker at gå rundt i, når det regner som det gør. Og ikke mindst får man en reklame-regnvejrs-plastic-poncho, når turen slutter.

Herefter er det fish’n’chips frokost på en bar på havnen og lidt mere gåtur rundt i de centrale turistgader. Til sidst et besøg i et vaskeægte skod-museum. Mel Fisher Maritime Museum indeholder noget tingeltangel fra et skibsvrag, men om ikke andet så er der da tørt derinde.

Kl. 16 holder bussen til Miami klar. Ca. 4 timer senere bliver jeg så læsset af udenfor Fortune House.

Video - Bustur hjem fra Key West

Tirsdag den 23. februar

Det gik jo galt forleden med at finde Little Havana. Men efterfølgende research har vist, at det var en fejl at lede ved 2. Avenue, når der nu angiveligt står 12. Avenue på kortet. Så dagen i dag starter med en tur med 8’eren ud til hver 12. Avenue krydser 8. Street – som også hedder Calle Ocho – for her ligger Little Havana nemlig. Det er et område der mest er beboet af eksil-cubanere, som sidder og venter på at ham der Fidel dør. Kvarteret er præget af cigarhandlere, patriotiske vægmalerier og anden cubansk symbolik. Og så er der Domino Park, hvor eksil-cubanerne hænger ud og spiller domino hele dagen. De ser ud til at hygge sig. Hvis domino kunne blive TV-sport ligesom Poker, så kunne de blive rige.

Video - Live Domino

Eftermiddagen bruges på afslapning i herskabslejligheden. Det evindelige curling fra vinter-OL, kan heldigvis byttes ud med Champions League – Stuttgart-Barcelona – som jeg finder på en af de mere inferiøre TV-kanaler.

Om aftenen er der mere sport, men nu i levende live.  Basketball – Miami Heat mod Minnesota Timberwolves – i American Airlines Arena.  Sektion 124, række 22, plads 10 er et glimrende sted. Stemningen er totalt eksalteret og piskes op af DJ’s, speakere, cheerleaders og meget andet. De sørger for at der konstant er ”gang i den”. Men basket spilles der skam ind imellem. Miami Heat mangler sin superstjerne Dwight Wade, og er bagud det meste af kampen. Til sidst er de dog ved at fange Timberwolves, men må se sig slået 91-88 til stor skuffelse for hjemmepublikummet.

Video - Basketball

Onsdag den 24. februar

En stille dag i dag. Det bliver en tur med den bøvlede kollektive trafik til Coral Gables. Først med Metrorail til Vizcaya og så med 24’eren til Coral Gables.

Coral Gables er et ganske hyggeligt rigmandskvarter. Der er flotte bygninger, små butikker, masser af palmer og en behagelig ustresset atmosfære. Et par timer bruges her.

Hjemme på hotellet er der trusler på TV-skærmen. ”Severe thunderstorms” lyder advarslen, og da jeg ikke føler et specielt behov for at blive gennemblødt tilbringes resten af dagen på Fortune House i selskab med Ishockey, Curling og en god bog – kun afbrudt af en tur til den lokale pizza-snedker.

Tordenstormen dukker først op ved 8-tiden, og synes ikke så ”severe” endda.

Torsdag den 25. februar

Det er faktisk småkoldt i Miami i dag. Det er så koldt, at man må tage vindjakken med på dagens første tur.

Den tur går med Metrorail til Coconut Grove. Det er endnu en Miami-forstad i den rigere ende. Der er diverse nydelige huse og lidt shopping-aktiviteter. Så er der også Barnacle State Historic Park, som er en dejlig oase ned til Biscayne Bay. Oprindeligt blev den anlagt af Ralph Monroe i 1891. Han var en af de første såkaldte ”snowbirds” – velhavende amerikanere fra de nordlige stater, der hvert år flygter til Miami om vinteren.

Der går et par timer i det her kvarter, inden snuden vendes hjem mod hotellet.

Tur 2 er i det lokale kvarter Brickell – eller Financial District. Her er masser af banker og kilometerhøje lejlighedskomplekser til de rige. På den lille ø Brickell Key står de nærmest lænet op ad hinanden, men der er en dejlig sti rundt om øen, hvor der er god udsigt over bugten, Miami Harbour og Miami Downtown.

Fredag den 26. februar

Jeg har ledt og ledt efter en kvalificeret tur til Everglades, men har ikke kunnet finde noget fornuftigt. Så nødtvunget tager jeg med på en cirkus-tur med Miami Nice Tours. Turen går til en Gator-park i hjørnet af Everglades, hvor man så får 20 minutter ombord på en ”propelbåd”. Det er nu meget sjovt. Der er fart over feltet og undervejs hilser vi på flere alligatorer og flotte fugle. Det efterfølgende alligator-show i parken var dog direkte ulækkert. Det gik i al sin ynkelighed ud på at en stor fyr kastede sig over en halvdød alligator, for at vise hvor modig han var.

Video - På tur med propelbåd

Jeg er tilbage i Downtown ved 2-tiden og trisser rundt i Bayside Market inden jeg smutter retur til hotellet.

Aftensmaden bliver hentet i den lokale Publix – et stort og godt supermarked. Dagens ret til 6 $ bringes med tilbage til herskabslejligheden. Dagens emne i elevatoren er for øvrigt de uforskammet lave temperaturer. Vi er helt nede omkring 20 grader. I de lokale TV-nyheder hvor de fortæller om snestorm i New York, gør de da også et nummer ud af at Miami er ramt – f.eks. har TV-værten haft brug for en sweater.

Lørdag den 27. februar

Det er nødvendigt at stå tidligt op i Miami hvis man vil følge med. Premier-league kampen mellem Chelsea og Manchester City sendes direkte på ESPN2 kl. 7.30. Det er dog rart at det kulturelle niveau efterhånden er sådan, at der er rigtig fodbold på skærmen – og ikke kun 25 forskellige basket-kampe.

Dagens tur går ellers rundt i Miami Downtown. Det er en mystisk blanding mellem moderne glas og stålbyggeri, en del turistindustri og så også temmelig meget ynk og forfald. Undervejs kigger jeg ind i det udmærkede Southern Florida Historic Museum, som har en ret sjov udstilling om ”Crime in Miami”. Her er der bl.a. gensyn med Don Johnson og Miami Vice – og man skal efterlade sit fingeraftryk når man forlader udstillingen.

Da jeg har set nok af Downtown, tager jeg turen tilbage til hotellet til fods langs Brickell Avenue – som faktisk er identisk med Highway 1, der går helt nede fra Key West til Brunswick i Canada. Undervejs er der en bro over Miami River, som gør noget så gammeldags som at gå op, fordi en stor sejlbåd skal passere nedenunder. Så holder man lige hele østkyst-trafikken tilbage.

Aftensmaden hentes hos Publix på 9. Street, mens aftenunderholdningen består af reklamer på ABC, som en gang imellem afbrydes af en Harry Potter film.

Søndag den 28. februar

Tjek ud fra det storslåede Fortune House. Det har været en god rede undervejs. Regningen er stilet til Henning Nielsen, Utell International, 605 3rd Avenue, 26th floor, New York. Gad vide hvem de tror de har haft boende.

Taxi til Miami International Airport. Så flyver til Detroit. Undervejs består underholdningen i kaptajnens løbende opdateringer i OL-ishockey finalen mellem USA og Canada.

Fra Detroit til Amsterdam kl. 22. Træls tur i stopfyldt flyver. Lige som folk er ved at falde hen omkring midnat, begynder de gud bedre det at servere aftensmad.

Mandag den 1. marts

Flyveren er i Amsterdam kl. 11.30 lokal tid den 1. marts. Jeg har været i Schiphol flere gange, så jeg ved godt hvor de gode ”hemmelige” lænestole er stillet op..

Kl. 16.30 er det så til Billund. Så det er en halvsej hjemtur det her – men det var billigt. Bus fra Billund til Århus, hvor døren kan åbnes til lejligheden lige omkring kl. 20.