Lørdag den 6. September

Den her tur er inspireret af verdens første Tour de France. 3 undtagelser er der dog. Jeg dropper Paris, jeg tager den baglæns og så bliver det altså med tog.

Det betyder så at turen starter med en flyvetur fra Billund via Amsterdam til Nantes. Den klarer KLM og Air France i fællesskab med bravour.

Vel ankommet til Nantes er det med bus ind til centrum og mit storslåede Mercure Grand Hotel. Det er noget over normalt niveau, men det er dejligt at ankomme til et fedt hotel. Og det lever værelse 321 glimrende op til. Efter afslapning, kan jeg gå en tur rundt i Nantes' centrum, og bl.a. se den største seværdighed Chateau des Ducs de Bretagne udefra. De lukker nemlig for indgangen netop som jeg kommer, men dog næppe derfor.

Aftensmad på en lækker Salatbar, inden jeg trisser retur til hotellet og får skyllet rejsesveden af i det lækre badeværelse, hvor vandet kommer ud fra hele loftet i brusekabinen.

Søndag den 7. September

Det er tidligt op og ned til det fine hotels storslåede morgenmad. Ved 9.30 tiden er det så ud i byen. Franskmænd sover længe om søndagen, så jeg har det næsten for mig selv.

Jeg går en pæn lang tur ned til Ile de Nantes, som ligger ude i Loire-floden, som løber gennem byen. Her finder jeg frem til et sjovt sted kaldet Machines de l'Ile. Det er nogen meget fantasifulde maskiner, inspireret af Jules Verne som kom fra Nantes. Der er en karrusel med en lang række fantasifulde køretøjer, flyvetøjer og sågar u-både. Så er der en kæmpestor mekanisk elefant der går rundt i området, og endelig et lidt kedsommeligt museum med en rundvisning på fransk.

Jeg går også en tur langs Loire-floden. Der er tilsyneladende store planer om at renovere området. Noget har man gjort, men det ser lidt ud som om projektet er blevet lidt finanskrise-ramt. Til sidst smutter jeg via en bro over floden, og tager en lightrail retur til pause på hotellet.

Efter pausen smutter jeg over til det lokale slot Ducs de Bretagne. I går smækkede de døren for næsen af mig, men i dag er jeg i bedre tid. Det er flot og spændende. Udefra ligner det et uindtageligt fort, men indenfor murene minder det mere om en hyggelig lille landsby. Folk bruger da også stedet til almindelig afslapning sådan en søndag eftermiddag.

Ellers kigger jeg også ind i Cathedrale St. Pierre. En stor og flot kirke, og dejlig sval i det varme vejr. Så videre lidt rundt i det hyggelige centrum. Aftensmad hentes hos min lokale brødpusher, i form af en lækker baguette-ting med tilhørende Orangina. Aftenen går ellers med Danmark -  Armenien på netradio, Serbien - Frankrig på lokal TV-station og så falder jeg i søvn til Caroline Wozniacki i US-open finale.

Mandag den 8. September

Afgang fra Nantes i dag. Det tager ca. 20 minutter af gå til den lokale Gare. Næste Tour de France stop er sådan set Bordeaux, men undervejs gør jeg et one-day-stand i La Rochelle. Så der hopper jeg af toget og går op til mit Hotel le Bord'O.

La Rochelle er en ganske hyggelig by med en lystbådehavn, gamle huse, 3 tårne og en hulens masse franske turister. Jeg gør byen i 2 etaper, og får undervejs tjekket alle de 3 tårne ud som fra gammel tid passede på byen. Først Kædetårnet. Herfra hængte man en kæde på tværs af havnen, hvor man i gammel tid skulle betale told for at komme forbi. Så Lanterne-tårnet, der som navnet antyder var sømærke og fyrtårn. Senere på dagen Sankt Nicolas Tårn, som er det største og i øvrigt ganske skævt. Fælles for tårnene er at de har sådan godt og vel 600 år på bagen. I kædetårnet bliver jeg forøvrigt skadet. Jeg kommer til at skrabe albuen let mod murværket. Det er først da jeg kommer ned at jeg opdager, at armen er sølet ind i blod. Vældig dramatisk, men heldigvis let at tørre af.

Aftenen går i kniv og gaffel måltid på en af de utallige restauranter langs lystbådehavnen. En vel tilberedt Entrecote gør godt, mens solen går ned over Atlanterhavet.

Tirsdag den 9. September

Slut på La Rochelle. Nu går turen ind i en mere normal rytme med 4-5 dage pr. by. Første stop er Bordeaux. Afgang med tog fra La Rochelle ved 11-tiden, og ankomst 2 timer senere, og så fat i en taxa for at køre mig til Citotel la Chantry, som ligger i en hotel-jungle lige i kanten af centrum.

Værelset er ikke klart endnu, så det bliver til en fortrinlig kniv og gaffel frokost på en lokal restaurant. Herefter kan jeg vende retur til hotellet, og tage værelse 501 i brug med en lille lur

Senere er det tid til første tur i Bordeaux. Den går fra hotellet og tværs igennem centrum, ned til floden Garonne. Her finder man Place de la Beurse med nogle rigtig flotte bygninger. Og på den anden side af letbane-sporet, har man lavet en smart seværdighed. Det er sådan set bare en plads med nogle fliser, men med jævne mellemrum stiger vand op gennem nogle sprækker og danner et flot vandspejl som de lokale gerne sopper rundt i uden sko og sokker. Og i ny og næ kommer der også damp op. Ganske simpelt, men med en rigtig sjov effekt.

Herefter fortsætter jeg lidt langs Garonne hen til Quinconces, som er en fredfyldt lille park fyldt med lindetræer. Der er også en bemærkelsesværdig skulptur, der sprøjter med vand. Herefter vender jeg snuden hjem igen til hotellet, via Bordeaux's hyggelige gader.

Aftensmaden hentes i form af en dejlig lakse-baguette. Det går ikke an med kniv og gaffel både til frokost og til aften.

Onsdag den 10. September

Endnu en dag med dejligt vejr i dejlige Bordeaux. I løbet af dagen sniger den sig op på 30 grader.

Jeg starter dagen efter et godt måltid med at gå over til Cathedrale St-Andre. Den er stor og rigtig flot både indvendig og udvendig. Lige ved siden af står klokketårnet Tour Pey-Berland. Man kan godt komme derop, men kun 19 af gangen, og lige nu er leddet lukket. Jeg regner også hurtigt ud at de 230 smalle trappetrin ville svare til ca. 15 etage der hvor jeg bor, og så langt gider jeg altså ikke gå opad.

I stedet fortsætter jeg gennem gamle og hyggelige shoppingfri gader til Porte de la Grosse Cloche. Det er et stort by-ur ved indgangen til centrum, som flere franske byer har. Herfra videre af snørklede og smalle gader og gyder ned til Garonne-floden. Den er lidt underlig, for nogle gange løber vandet den forkerte vej. Det er når Atlanterhavets tidevand kommer ind. Jeg krydser floden via den lange Pont de Pierre. På den anden side er det tid til kniv og gaffel frokost på en hyggelig pub.

Herefter retur til det rigtige Bordeaux og langs med floden, hvor der stadig er gang i vandspejlet. Herfra tværs igennem byen og forbi det flotte Grand Theatre. Endelig retur til hotellet til en slapper. Jeg ved ikke hvor langt jeg har gået, men det har været langt, spændende og meget varmt.

Tur 2 bliver kortere, men stadig varm. Den går ad hyggelig bagveje fra hotellet hen til den romerske ruin Palais Gallien. Den slår rekorden som dagens ældste. Det er resterne af et amfiteater fra det 3. Århundrede. På vej hjem samles en skinkebaguette op, og aftenen bruges med basket på TV og Kongernes Kamp på bog.

Torsdag den 11. September

Det må være tid til en dagstur. Efter morgenmad tager jeg letbanen ud til Gare St-Jean, og derfra bus til den berømte vin-by Saint-Emilion. Bussen sætter turisterne af ved stationen, som meget logisk er placeret 1 1/2 km fra byen. Men derind kommer man da, langs med masser af vinmarker.

Der er masser af turister i byen, og masser af steder at købe den lokale vin. Den slags går der tydeligt snobberi i. Man roterer den stakkels vin rundt i store bowler når man skal smage, i stedet for bare at kyle det i kloakken. Men selv om der er en del turister kan man nemt søge væk fra hovedruten midt gennem byen. Det gør jeg, og kommer også op til klosterruinen Cloitre des Cordeliers. Her er en hyggelig have, hvor en lidt speciel frokost indtages. Man køber bare et brød, noget pølse og noget at drikke - låner en kniv og et spækbræt - og vupti, så er der serveret dejlig frokost.

Jeg fortsætter rundt i byen og langs vinmarkerne omkring. Man kan godt komme på en lille bus-tur, en vandretur eller en tur med tivoli-tog, men jeg foretrækker nu at se den flotte by på egen hånd.

Godt gennemstegt vender jeg ved 5-tiden retur til Saint-Emilion hovedbanegård og er denne gang med tog retur i Bordeaux 3 kvarter senere. På stationen samler jeg noget mad op, der kan gøre det ud for aftensmad på værelse 501.

Fredag den 12. September

Dagen starter lidt finkulturelt. Bordeaux's store kunstmuseum har en lille filial - et galleri - der viser en fotoudstilling med billeder fra det vilde vesten, kaldet Road Trip. Den tjekker jeg lige ud.

Ellers er der ikke flere seværdigheder, jeg mener man bør se, så jeg tager i stedet Letbane B ud til endestationen ved Garonne, og så går jeg retur langs med floden. Undervejs kommer man bl.a. forbi et pakhusområde, som nu er omdannet til forretninger og restauranter. Det giver fin anledning til en frokostpizza. Der er også en skater-park og i det hele taget en masse mennesker der er ude at nyde det gode vejr til fods, på cykel, skateboard, rulleskøjter eller hvad ved jeg. Da jeg når ind til centrum drejer jeg til højre, og går gennem byens shopping-område inden jeg ender ude i mit hotel-slum. Så er det tid til pause.

Aftenen går så i en biograftur. Biografen er lidt speciel. Den hedder Utopia og er indrettet i en gammel kirke. Repertoire og publikum minder lidt om "Øst for Paradis". Jeg ser en dansk/engelsk film med Mads Mikkelsen og Eric Cantona. The Salvation hedder den, og den er heldigvis på originalsproget. Det er en western, og på den måde slutter dagen lidt som den begyndte.

Lørdag den 13. September

Så er der skiftedag igen. Derfor rimeligt tidligt morgenmad, inden jeg tager letbanen ud til Gare St-Jean. Det er lige så hurtigt som taxa'en ved ankomst, men til gengæld 17 € billigere.

Turen går nu med toget til Toulouse. Meget behagelig togrejse, hvor man kan få en lille lur undervejs. I Toulouse er der ingen grund til at overveje hvordan jeg kommer til hotellet. Hotel d'Orsay ligger nemlig lige overfor banegården, og værelse 503 står klar til mig.

Efter en pause er det ud at kigge på byen. Centrum er et stort indkøbstummel, og på torvet er der rugby opvisning. Så i stedet går jeg over Garonne - som også løber gennem Toulouse - via den lokale Pont Neuf. Der ligger en stor bygning Hotel-Dieu Saint-Jacques som jeg synes er flot. På siden har man hængt en masse fotostater op fra en fotokonkurrence. Det er et fedt sted at gå rundt, og så er det ikke nævnt i nogen guidebog. Det er til gengæld Les Abattoirs  - et gammelt slagtehus, nu omdannet til noget kunsthalløj. Og i nærheden er også et gammelt vandtårn, som er indrettet til et særligt fotomuseum. Se det er jo til at forstå, så jeg tjekker tidens udstilling med d'herrer Doisneau og Dieuzaide, der viser en masse franske billeder primært fra perioden 1940-1960.

Efter alt det fotohalløj er det igen tværs igennem byen til hotellet. Der samles en Pizza op som så kommer til at gøre det ud for aftensmad i dag.

Søndag den 14. September

Udsigten fra værelse 503 er ned over den smalle Canal Midi. Hernede holder en række af byens narkomaner, alkoholikere og hjemløse til. Så kan man egentlig godt føle sig lidt priviligeret på sit gode hotel.

Efter morgenmaden går jeg ind til centrum. På turistkontoret henter jeg en lille pamflet med 5 gåture i Toulouse. Nr. 5 svarer stort set til den jeg gik i går. I dag starter jeg så med nr. 1, som lyder navnet "must-see". Den bringer mig bl.a. indenfor i Capitole, som er byens flotte rådhusbygning. Nogle af salene er åbne, og der er flotte freskoer på lofte og vægge, og såmænd endnu mere fotoudstilling også.

Videre til et sjovt lille kloster, og så til Toulouse's mest berømte kirke Saint-Sernin. Man har netop afsluttet en forestilling, og der gør yderligere sightseeing indendøre umuligt. Det er også tilfældet i nærliggende Saint-Pierre-des-Chartreux. En lille afstikker fra tur 1 bringer mig også ned til et tidligere vandkraftværk, som nu er omdannet til et politisk korrekt museum. "Vandkraft er godt" synes budskabet at være. Der mangler et par enkelte ting mere på tur 1, men jeg gider ikke mere og smutter hjem til hotellet.

Senere napper jeg tur 3, som hedder noget med "Smalle gader og gamle huse". Her tager jeg byens førerløse Metro hen til starten ved den kæmpestor Saint-Etienne Katedral. Showtime er slut nu, så der er ingen undskyldning for ikke at tjekke den ud. Den er voldsom. Ellers går det rundt lidt uden for turistruten, med smalle gader, man ikke selv ville finde ind i. Der er masser af foto-opportunities, og så er det jo pr. definition en god tur. Jeg slutter af ved Justitspalæet, hvorfra der kører Metro retur.

Aftensandwich hentes hos Subway, og aftenundeholdningen står Evian og Marseille for på TV. Wi-fi er nede, og det er lidt træls.

Mandag den 15. September

Så er det tid til endnu en dagtur. Den går til Albi. Toget går kl. 11 og det tager en times tid at komme derud.

Der er 2 store seværdigheder i Albi. Den jeg først tjekker ud er Toulouse-Lautrec museet. Denne bindegale og svært fordrukne maler blev født i Albi 1864. Det er en spændende udstilling, med omkring 500 værker. Mange af dem er de samme i forskellige varianter. Det er spændende at følge hans udvikling fra de første billeder man malede som kun 16-årig og så indtil sin ret tidlige død i 1901.

Den anden seværdighed er lige ved siden af. Det er Cathedrale Ste-Cecilie. Den er som noget ret usædvanligt bygget i mursten, og skulle være verdens største murstensbyggeri. Egenntlig ligner den mere et fort end en kirke, men det var vist også meningen. Indenfor har en flok italienske malere, træskærere og skulptører så ellers fået lov at slå gækken løs. Her er kulør for alle pengene og de mest fantastiske figurer skæret ud i træ eller lavet i sten. Det er meget imponerende.

Så er der ellers et par timer i overskud til at gå rundt i den fine by. Der er også et par flotte broer over floden Tarn. Der er tog retur ved 5-tiden, som er i Toulouse en time. Hotellet er i banegårdsområde, så det er let at finde noget junk-food at bringe med hjem.

Tirsdag den 16. September

Stadig dejligt vejr i Toulouse, selv om det er blæst noget op.

Tur 1 er hentet fra min pamflet og går rundt i Vieux Toulouse - den ældste del af byen. Der er flere flotte pladser og hyggelige gader undervejs. Det er en formiddagstur så forretninger er ved at åbne, og restauranter, cafeer og lignende ved at blive sat op. Frankrig vågner sent.

Jeg smutter også forbi Eglise des Jacobins med tilhørende kloster. Dominikanere har holdt til her siden det 13. Århundrede. Ellers er jeg ikke inde og se noget på den her tur. Jeg slutter med en Cafe au lait på Capitole og en hakkedreng på en billig lokal restaurant på vejen retur til hotellet.

Efter en pause er det tid til tur 2. Den starter langs Canal di Midi. Det er Frankrigs længste - 240 km, så det er kun er meget lille - og ret kedelig - del jeg får at se. Jeg drejer fra, så jeg kan gølge lidt af tur 4 - Det grønne Toulouse - fra pamfletten. Det er Grand Pond og Royal Garden inden jeg smutter op til metrostationen Carmes, og futter med det lille men stopfyldte tog i myldretiden retur til Hotel D'Orsay.

Aftensmad på et lokalt pizzaria, inden der kan streames Champions-league mellem Dortmund og Arsenal via web-tv. Egentlig ret godt gået at hotellets wi-fi kan klare det.

Onsdag den 17. September

Transportdag i dag. Afgang kl. 11.50 fra Toulouse. Det er en lidt træls togtur til Marseille, med ankomst 15.40. Hurtigt ind i en Metro, og så hoppe af ved Vieux Port. Det viser sig at være næsten lige ved døren til mit Hotel du Sud. Tjek ind på udmærkede værelse 43.

Så er det ellers vasketid. På så lang en tur er det hensigtsmæssigt undervejs. Den klares på et lokalt møntvaskeri.

Det er blevet regnvejr, så aftenen går i Pizza fra en lokal Marokkaner og Bayern - Manchester City på net-tv.

Torsdag den 18. September

Efter en transportdag i går, er det blevet tid til en action-dag. Efter morgenmaden går turen hen forbi Vieux Port til Fort St-Jean, som er det ene af 2 fort der bevogter havneindløbet. Vejret er dejligt, det blæser en smule og fortet er rigtig flot og spændende at gå rundt i. Efter fortet går jeg også lige en tur rundt om Marseille's fine kunstmuseum MuCEM. Jeg går ikke ind, men bygningen er flot.

Efter det går jeg op i en særdeles spændende kvarter. Le Panier hedder det. Jeg har inden jeg tog herned - på anbefaling - læst 3 krimier af en nu afdød forfatter fra Marseille Jean-Claude Izzo. De har været fremragende som inspiration, og meget bedre en "Turen går til....". Og så foregår de for en dels vedkommende i Le Panier, så man synes næsten man kender området i forvejen.  Det starter med en storslået 3 retters frokost på Place de Lenche. Herefter går det rundt og op og ned i kvarterets smalle gader og gyder. Ligegyldigt hvor man vender snuden hen, så er der foto-muligheder. Og oven i købet er der ikke ret mange andre turister. Når jeg bliver rig og gammel, så køber jeg en lejlighed i Le Panier og flytter ind.

Efter Le Panier smutter jeg hjem til hotellet til en lille eftermiddagslur.

Tur 2 går til Marseilles's topseværdighed, nemlig kirken Notre-Dame de la Garde. Den ligger højt over Marseille, så jeg gider ikke gå derop. I stedet tager jeg bus nr 60 derop. Kirken er flot. Den er stribet, som man også ser det i Italien, og mere intim end kæmpestor. Der er mange kunder heroppe, og især mange dårligt gående. Gad vide om der er noget pilgrimshalløj over det? Udsigten er klart nok storslået. Turen nedad synes mere overkommelig, så den tager jeg til fods.

Aftenen bruges på hotellet til akkompagnement af tango-musik fra den nærliggende plads foran Operaen. Ud af vinduet kan jeg også se en flok mennesker svanse rundt til musikken.

Fredag den 19. September

"Merde - I'll pleut" - og så også med tordenvejr fra morgenstunden. Der er ikke andet at gøre end at holde sig indendøre. Det er her Kongernes Kamp kommer ind i billedet.

Men kl. 12 holder det op, og vupti så er der fremragende vejr igen. Jeg går ned til Gammel Havn og tager en båd til Chateau d'If. Der er en lille ø med et gammelt fængsel lige uden for havnen. Greven af Monte Christo sad her - bortset fra at han var en romanfigur. Men i virkeligheden har der siddet forskellige politiske fanger herude såsom revolutionshelten Mirabeau. Spændende sted, som er godt at bruge en times tid på, inden der sejles retur.

Efter frokost på Hippo - en kæde jeg gerne frekventerer, når jeg er i Frankrig - og så lidt afslapning på hotellet, bliver tur 2 lidt op ad La Canebiere, lidt rundt i Belsunce, en Grimbergen på La Samaritaine, lidt hen langs Gammel Havn nord og så ind under et spejltag på Gammel Havn. Det minder lidt om Bordeaux, bortset fra at det altså er omvendt. Man har bygget et halvtag over pladsen, og lavet loftet som et spejl. Det giver gode foto-muligheder. Det er for øvrigt Norman Foster der har tegnet halløjet.

Så er det ellers tilbage til hotellet med en Panini under armen. Nok for i dag.

Lørdag den 20. September.

Dagens første aktivitet er en 3 timers sejlads på Middelhavet. Det er en tur rundt til de mange Calanquer, der er her ved Marseille. En Calanque er en slag bugt eller vig med klipper omkring, som går ind fra Middelhavet. I mange af dem, er der et lille fiskerleje inde i bunden. Nogle af dem, kan man kun komme til ad vandvejen. En flot og spektakulær tur.

Efter pause er det så til fodbold. Det gør jeg jo gerne, når lejlighed byder sig. Olympique Marseille spiller med Rennes ude på Velodromen. Det tager en punisk krig at købe billet til Metroen derud. Til gengæld er turen mægtig kvik. Så er det ellers med at finde Port 12, adgang V, række 23, plads 73 for det er min. Det er dog for varmt lige da jeg kommer, men meget passende forsvinder solen lige ned bag tribunen, da kampen går i gang.

Stemningen er elektrisk. 2 store Marseille-fangrupper - 1 bag hvert mål - gejler hinanden op. Første halvleg er til gengæld spillemæssigt jammerlig, og OM skal vel egentlig være glade for 0-0.

I 2. Halvleg får piben en anden lyd. OM sidder på det hele, og vinder 3-0. Den store helt er den glimrende centerforward Gignac, der scorer de 2 første mål. På den modsatte side kan man se OM's karismatiske træner Bialsa vandre hvileløst frem og tilbage, iført sin blå træningsdragt. Den mand kan få selv Kent Nielsen til at virke velklædt. 38.000 kigger på, men laver larm for det tredobbelte.

Alt dette kalder på en pizza på Gammel Havn som afslutning på en spændende dag.

Søndag den 21. September

Det er søndag i Marseille, og efter morgenmaden bliver det til en gåtur langs Gammel Havns sydside, næsten ud til Middelhavet.

Lige som nordsiden så har sydsiden også sit fort, der passer på indsejlingen. Det hedder Fort St-Nicolas. Det er noget mere nedslidt end makkeren på nordsiden, men det er man ved at gøre noget ved. Og i dag er der såmænd "åbent hus" med rundvisninger og håndværkere der viser hvordan man renoverer den slags. Rundvisningen dropper jeg, men det er spændende at se stenhuggere og brolæggere i arbejde. Det kræver store håndværksmæssige evner, at hugge sten så de passer præcist i hullerne.

Efter det fortsætter jeg videre vestpå til Jardin de Pharao, næsten derude hvor havn bliver til hav. Der er et slot man bare kan gå ind i, og så en dejlig park, hvor man kan sidde og nyde udsigten ind over Marseille.

Returgangen foregår ad Avenue de la Corsa, som normalt er en aktiv gade. Om søndagen er der dog fred og ro.

På hotellet bliver det til en lang pause, inden en lille gåtur i det lokale kvarter for at samle appetit. Det lokale kvarter er shopping-område, og derfor naturligt nok lidt stille søndag aften. Restauranterne er dog åbne, og heldigvis for det.

Mandag den 22. September

Afgang fra Marseille. Først med Metro til banegården St-Charles, og så med turens eneste TGV til Lyon. Jeg er fremme ved 12-tiden, og tager så et ufatteligt grimt Letbanetog til centrum. Her kan jeg så tjekke ind på værelse 406 på glimrende Hotel la Residence.

Inden sightseeing går igang er der dog en praktisk ting. Nogle af AirFrance piloterne strejker, så jeg smutter ned på deres kontor for at høre om jeg kan få lavet min billet om. Det kan jeg godt, så hjemrejsen torsdag bliver med KLM via Amsterdam i stedet. Thumbs up for det.

Så frokost på Hippo. Udmærket steak, men mage til arrogant og langsommelig betjening skal man da lede længe efter.

Så igen hen til hotellet. Temperaturen er lige faldet 10 grader i forhold til Marseille, så det holder ikke med T-shirt og shorts. Der må mere til. Da det er klaret kan jeg endelig begynde at lage turist. Turen går over Saone til Vieux Lyon. Her er fine gamle huse og en del turister. Og så er her Traboules. Det er sådan nogle hemmelige gyder mellem husene. Man skal lede for at finde dem, for indgangen kan godt være en almindelig dør. Jeg har dog hjælp fra et kort, og finder en 3-4 stykker. Et tilsvarende antal på kortet kan jeg ikke finde, måske fordi dørene eller portene er låst. Et enkelt forsøg viser sig at være en adgang til et lokum på en bar. Men en lidt sjov leg. Da jeg har leget færdig smutter jeg retur til hotellet, med en Baguette og en Oasis under armen.

Tirsdag den 23. September

Man ved man er landet et godt sted når der ud over TV og Wi-fi også er en indbygget radio i sengens hovedgærde. Og et sådant sted er La Residence. Og der er også en udmærket morgenmadsbuffet. Her skelnes mellem bacon og ikke-bacon, og også her består hotellet.

Efter det er det ud og bruge Lyons fornemme kollektive trafik. For dem der ikke ved det, så er Lyon berømt for det, i de rigtige kredse. Først en metro hen til Hotel de Ville, og så en anden førerløs op ad bakken til Henon i det kvarter man kalder Croix-Rousse. Første stop er et imponerende gavlmaleri kaldet Le Mur des Canuts. Meget stort og meget imponerende. Herefter går jeg ned igennem Croix-Rousse. Det er sådan et kvarter der er sjovt at gå på opdagelse i. Jeg finder masser af hyggelige pladser og gader, og også en del Traboules, som man lidt forsigtigt sniger sig igennem. Der er også glimrende udsigter over Lyon, hvor jeg ender nede i bunden efter et par timer. Det giver anledning til en middelmådig burger nede på Rådhuspladsen, med udsigt til Hotel de Ville, et stort springvand og byens kunstmuseum. Og således genopladet, kan jeg ogå lige klare de sidste par km. til mit hotel.

Tur 2 går over til Vieux Lyon, hvor endnu en kollektiv trafikvariant, nemlig tovbanen trækker mg op til Fourviere. Her er der en god udsigt og en stor kirke kaldet Basilica Notre-Dame de Fourviere. Den er lidt sjov, for der er faktisk 2 store kirkerum i en kirke.

Kirken på første sal er dog optaget af en forestilling, hvorfor jeg må nøjes med den i kælderen. Men den er også fin.

Nedtur gennem en park og Gamle Lyon. Der samles en baguette, en cookie og en vand op til aftensmad, og for lige at få appetit også en stor softice. Det her ferie er vel egentlig ok.

Onsdag den 24. September.

Dagen starter med en gåtur over til Vieux Lyon, for at se et museum. Musee Miniature et Cinema udstiller rekvisitter fra en række film og så er der også en afdeling med miniaturer fra forskellige filmset. Der er ting fra mange kendte film. Starwars, Batman, Det femte element - you name it, og det er ret sjovt fordi det fortæller om hvordan man snyder på film.

Efter det vil jeg prøve noget nyt - shopping. Jeg har hørt at det hører sig til at købe ting med hjem, når man rejser. Så jeg tager ind til Galleri Lafayette for at finde noget. Det bliver en fiasko. Jeg kan næsten ikke finde noget jeg mangler, så jeg tager stort set tomhændet derfra, og retur til hotellet.

Senere på dagen tid til en sidste gåtur i Lyon. Det bliver med paraply fordi "I'll pleut". Det er 2. gang på små 3 uger, man bliver forstyrret af det. Det betyder bl.a. at turbåden på floderne Saone og Rhone ikke sejler, fordi der ikke er nogen turister, der vil med. Så jeg fortsætter rundt i forskellige små gader. Det er også hyggeligt. Lidt tilfældigt finder jeg et nyt flot gavlmaler kaldet "Fresque des Lyonnais celebres". Jeg kender dog ikke nogen af de kendte. Videre igennem gader med masser af butikker, restauranter, cafeer, gallerier og hvad ved jeg. Der er også forbløffende mange tiggere på gadehjørnerne, når man tænker på, at Lyon virker som en ganske velstående by.

Aftenen går i kniv og gaffel middag. En lokal gade er fyldt med restauranter, så jeg vælger en tilfældig der leverer en glimrende 3-retters ting til 15 €.

Torsdag den 25. September

Oprindeligt skulle jeg først være fløjet hjem først på aftenen, men på grund af min ombooking skal jeg nu hjem ved 2-tiden. Det passer mig egentlig glimrende. Så kan jeg sove længe og slappe lidt af, inden det sidst på formiddagen er afgang til Lyon's lufthavn St-Epuxery. Først med metro og så med lightrail ud til lufthavnen, der ligger ad h.... til ude på Lars Tyndskids mark.

Afgang som sagt kl 14. Den er så knap 16 da jeg er i Amsterdam og 17 da jeg forlader den igen. Så er den 18 da jeg kommer til Billund, og bussen til Aarhus kører ca. kl. 19. Det gør så at jeg er hjemme omkring kl. 21.

Voila......