Lørdag den 16. April

Der er afgang fra Aarhus med det superkomfortable tyske ICE-tog kl. 7.56. Det er endda på første klasse fordi det kun kostede en 50'er ekstra. Toget kører direkte til Berlin, så det er så nemt som noget.

Ankomst på Berlin Hauptbahnhof kl. 14.30. Så et hurtigt skift til S-banen til Friedrichsstrasse. Kort gåtur til mit billige Hotel Maritim ProArte. Det er super lækkert på værelse 238.

Efter tjek ind og en hurtig udpakning er det tid til turens første spaziergang. Først er det op til Oranienburger Strasse. Her er bl.a. det meget alternative kulturhus Tacheles. Det er lukningstruet. En bank vil købe stedet. Det kalder selvfølgelig på demonstrationer. En af dem er i dag. Jeg skriver naturligvis under på at Tacheles skal reddes, så nu skulle de være sikre.

Jeg fortsætter ned ad Oranienburger Strasse. Overvejer om jeg kan gå ind på en McD og bede om en "Oranienburger"?. Går lidt på tværs og over til Alexanderplatz. Den er nogenlunde lige så charmerende som en parkeringsplads i Gellerup parken. Men det lokale TV-tårn skal man jo se. Men der over en times ventetid. Så skal man ikke alligevel.

I stedet går jeg ind mod centrum igen. Jeg kommer forbi et sjovt lille DDR-museum, som er fyldt med gammelt guf fra de glade dage i Østtyskland. Der er masser af mærkværdigheder, og et fint billede af et af mine store forbilleder nemlig legenden Jürgen Sparwasser. Herfra går jeg tværs over Museumsinsel, og via vejarbejdsplagede Unter den Linden retur til mit hotel på Friedrichsstrasse. Hotellet har en sjælden specialitet. TV-lyden kører også over en højttaler på toilettet. Det kan godt virke lidt forstyrrende at et snooker-publikum klapper, når man er på tønden.

Hotellet ligger fantastisk centralt. Så på en kort aftentur kan man lige få set Brandenburger Tor og Reichstag. Sidstnævnte er dog desværre lukket for besøgende.

Søndag den 17. April

Jeg starter dagen med en tur til Prins Laurbær - eller som de lokale kalder det Prenzlauer Berg. Det er et kvarter, der engang var lavstatus, men nu er vældigt trendy. Jeg hopper af U-banen ved Senefelderplatz og tager så en spaziergang rundt i kvarteret med flotte huse, en hoben cafeer og så det gamle vandtårn "Fat Hermann". Sidstnævnte er nu omdannet til hyggelig beboelse. Mindre hyggeligt var det, da Hitler brugte pladsen som en lille kz-lejr.

Turen rundt i Prenzlauer Berg slutter ved Mauerpark. Her er der masser af mennesker om søndagen. De går rundt på det klaustrofobiske loppemarked, kigger nærmere på Parkens graffiti-hærgede murrester, lytter til en forfærdelig amatørsanger på tribunen eller ligger på græsplænen og drikker øl eller ryger sig skæve. Herfra fortsætter jeg ned ad Bernauer Strasse hvor der er flere rester af muren, og også et lille museum.

Det har været en lang gåtur, så jeg smutter over til Nordbahnhof og napper en S-bahn hjem til hotellet.

På hotellet tager jeg en velfortjent eftermiddagslur, inden jeg må på farten igen. Det bliver med S-bahn til Ostbahnhof. Her er der mere murværk at betragte. Det er faktisk et ganske langt stykke, som kaldes East Side Gallery fordi en række professionelle kunstnere har malet flot graffiti på den. Ved enden smutter jeg over den flotte bro Oberbaumbrucke, som går tværs over floden Spree.

På den anden side finder jeg en U-bahn station, og så kan jeg komme hjem igen. Her kan jeg følge med i afslutningen på Brøndby - AaB på min nye IPad, som er rigtig nyttig at have med på ferie. Aftenturen går op og ned ad Friedrichsstrasse. Det er en af Berlins store indkøbsgader, men søndag aften er der lukket, og så er det ok. Der vendes ved Checkpoint Charlie.

Mandag den 18. April

Dagens første tur er lidt uden for den typiske turistrute.  Den går med S-banen til Treptower Park i den sydlige udkant af Berlin. Her er der en dejlig park ned til floden Spree, men det er egentlig ikke derfor jeg er kommet. Jeg er kommet for at se en særlig park - eller udstilling om man vil - som består af en række monumenter fra sovjettiden. Det er voldsomme sager. I den ene ende af parken er der et mausoleum, med en ædel sovjetisk soldat på toppen, der med et sværd i den ene hånd holder beskyttende fast i et barn med den anden. Så er der ellers en række granitmonumenter hvor der er afbildet forskellige soldater og andre borgere, der yder heltedåd. Siderne er passende suppleret af svulmende Stalin-citater. I den anden ende er det så et kæmpemonument i rød granit, med 2 knælende soldater på hver side. Det hele er så vulgært som noget man kan tænke sig, og det er svært at forestille sig, at for kort tid siden, så var det her en del af den østtyske hverdag.

Herfra til pause og efter den er det i sandhed tid til noget helt andet. Godt nok er Knut ikke blandt os mere, men Berlin Zoo kan man da altid besøge. Her er hvad der i øvrigt skal være i form af isbjørne, giraffer, pingviner og mange andre eksotiske dyr. Dem kan jeg så gå rundt at kigge på og tage billeder af et par timer.

Herfra smutter jeg over til stormagasinet KaDeWe. Det er blevet mig anbefalet. Hvorfor det er det, kan jeg så spekulere på, mens jeg kører 7 etager op og 7 etager ned på de rullende trapper. Stormagasiner og jeg hører bare ikke sammen. Men udenfor er der en glimrende lille Imbiss, som serverer en fortrinlig curry-wurst mit brötchen. Så tager jeg atter en gang U-banen og S-banen hjem.

Aftenturen går til Alexanderplatz. Ikke for at se Biederkopf, men derimod det lokale TV-tårn. Det er hundedyrt at komme derop, ventetiden er lang og udsigten er rimeligt skod. En klar kandidat til årets turistfælde.

Tirsdag den 19. April

Berlin har jo ligesom haft sin del af væsentlige historiske begivenheder. 2 af dem præger dagens program.

Først tager jeg U-banen ned til Kochstrasse. Herfra er der en kort gåtur til Det Jødiske Museum. 2 ting gør museet interessant. Dels bygningen og dels selve udstillingen. Bygningen er tegnet af Daniel Lieberkind. Her er ingen firkantede rum, eller lange lige gange. Det hele zigzagger sig rundt, så man fuldstændig mister overblikket over hvor man er, og hvor man er på vej hen. Det er sikkert en del af museets ide. Selve udstillingen omhandler ikke blot 2. Verdenskrig og Holocaust, men hele 2000 års jødisk historie. Jeg må indrømme, at det betyder at jeg bliver informationsmæssigt overfodret. Jeg kan slet ikke sluge alle de billeder, ting og historier som fortælles. Det bliver lidt tilfældigt hvad jeg får fat på. Det er desværre noget der tit sker for mig på store museer.

Retur til hotellet til frokostpause inden en anden historisk epoke er på programmet. Turen går med S-bane og sporvogn ud til det gamle Stasi-fængsel ude ved Hohenschönhausen. Kigger man på et gammelt kort over Østberlin, så var der slet ikke noget på det her sted. Men det var løgn - som så meget andet på den tid. Her lå et stort Stasi-fængsel, hvor politiske fanger blev buret inde og afhørt og efterfølgende smidt i rigtigt fængsel efter en overfladisk rettergang. En guide viser rundt i fængslet, som nærmest består af 2 dele. En gammel del som blev brugt i årene efter 2. Verdenskrig og så en del der kom til noget senere. Guiden fortæller også om den fysiske og ikke mindst psykiske tortur, der fandt sted. Og så er det jo ikke mange år siden. Lægen der behandlede fangerne i perioden op til genforeningen har stadig sin normale lægepraksis lige ovre på den anden side af vejen, og vagterne og afhøringsofficererne blev efterfølgende typisk ansat i det fælles tyske politi.  Det er et vanvittigt spændende sted at besøge.

Herfra retur til hotellet via Alexanderplatz. Her bliver det til et besøg i den store elektronikforretning Saturn. Måske ikke så opreklameret som KaDeWe, men meget mere nyttigt.

Aftenen går for en gangs skyld blot i afslapning på hotellet.

Onsdag den 20. April

Spaziergang nummer Eins foregår på Karl-Marx-Allee. Her er gammelt østeuropæisk lagkage-arkitektur på allerhøjeste niveau. Turen derud er med S-bahn og U-bahn til Frankfurter Tor. Her har arbejder- og bonderepublikken bygget nogle gevaldige huse med gesvejsninger og hele svineriet. Mange arbejdere og bønder boede her ikke, men partipampere og gode kammerater har nok fornøjet sig i de herskabelige omgivelser. Sådan ser det ud på hele Karl-Marx-Allee ind mod Strausberger Platz. For at det ikke skulle virke for trangt har man også bygget alleen i ca. 90 meters bredde. Så har der også været plads til nogle fine parader.

Undervejs kigger jeg ind på et lille specielt museum. Computerspielmuseum hedder det. Her er udstillet gamle computere og computerspil. Det et svært at holde fingrene væk fra en gang Space Invaders.

Efter denne spadseretur er det tilbage til pause på hotellet.

Spaziergang nummer Zwei går fra Kochstrasse og så over til museet Topographie des Terrors. Det er placeret hvor SS og Gestapo havde sit hovedkontor, og giver en meget seriøs beskrivelse med brug af mange billeder, af hvad der foregik dengang. I det hele taget er området her omkring Mitte fyldt med historie. På det nærliggende Potsdammer Platz var der ingenting for 25 år siden. Men det stykke ingenmandsland var vel det første, der blev bygget op efter genforeningen. Nu er der glashuse med kontorer, forretninger og restauranter i rå mængder.

Lidt nord for det ligger så Holocaust memorial. Det er et mindesmærke til minde om de mange jøder, der blev slået ihjel før og under 2. Verdenskrig. Det består af 2711 cement-sarkofager der nærmest rejser sig af jorden. Jeg talte ikke efter, men vælger at tro på min guidebog.

Herfra er det så retur til hotellet, hvor der samles noget aftensmad op fra en vietnameser-snask på vejen.

Om aftenen er de store fodbold-guder venligt stemt. Liveopdatering af Tottenham - Arsenal på BBC's web, AaB - Randers som live-streaming via Veetle og så El Clasico på ZDF.

Torsdag den 21. April

Jeg vælger at sove længe i dag. Men da jeg endelig kommer op, og får overstået mit morgenkafferitual på Starbucks, så er det tid til et museumsbesøg. Det er Ritter Sport Museet tæt ved Gendarmenmarkt. Endelig et museum der et til at overskue og som giver mening. Museet er meget lille, så besøget varer ca. 5 minutter. Nogle ville nok vælge at omtale stedet som en chokoladeforretning, men dem om det.

Herfra smutter jeg over til Gendarmenmarkt for at se Französischer Dom og Deutscher Dom. Det er 2 store kirker, som ligner hinanden på en prik. Herfra smutter jeg ind på en lokal beværtning, og lader mig beværte med en gang pølser og kartoffelmos og tilhørende fadbamse.

Således restitueret er det på tide at komme videre. Jeg vælger at gå ud til Kreuzberg. Turen bliver lidt længere end planlagt fordi Kochstrasse er blevet omdøbt til Rudi Dutschke Strasse, uden at det er registreret på mit kort.

Turen derud går i øvrigt igennem helt almindelige beboelsesområder. Der er noget af det spændende ved Berlin. Byen skifter hele tiden karakter.

Endelig når jeg Kreuzberg. Her er masser af indvandrere, cafeer, andre alternative forretninger og så en mængde graffiti. Flottest er de heltemodige malerier der er lavet på den lokale brandstation. Undervejs er der flere småparker med bænke. De er gode når man vil holde en pause. For enden af Oranienstrasse ligger Görlitzer Park. Den er meget lidt vedligeholdt og en smule halvkaotisk, men de lokale hygger sig med at slikke sol på denne dejlige forårsdag eller riste pølser på medbragt grill-udstyr. For enden drejer jeg ned ad Cuvrystrasse med mere beboelse og mere graffiti. Det afslutter på hjørnet af Schlesische Strasse hvor en italiensk kunstner Blu og en fransk kunstner JR har malet 2 gigantiske malerier på 2 husgavle. Herfra smutter jeg over til U-banestationen og tager hjem igen.

Min aften spaziergang bliver i mit lokale lidt småfimsede kvarter ned til floden Spree. Aftenshopping bliver i Edeka på Friedrichsstrasse Station. Det er også her jeg henter en boks med nudler og Hühnenfleisch, som kommer til at gøre det ud for aftensmad på hotellet. Selve hotellet har 2 hundedyre restauranter, så det er ikke aktuelt.

Fredag den 22. April

Endnu en dejlig solskins-forårsdag i Berlin. At man skulle kunne gå rundt i T-shirt på den her tid af året havde jeg slet ikke regnet med.

Denne Langfredag starter jeg med S7 til Grunewald station i den vestlige del af Berlin. Den station ligger i en stille forstad, men har en forfærdelig historie. Det var nemlig fra den station alle jøder fra Berlin blev sendt af sted til kz-lejre under 2. Verdenskrig. Det skete fra spor 17 - Gleiss 17. Gleiss 17 er nu omdannet til et mindesmærke. For hver deportation er nedlagt en metalplade der angiver dato, antal jøder der var med toget og så hvor toget kørte hen. I starten var der omkring 100-150 jøder med pr. togafgang, men i foråret 1943 er der næsten 1800 med de tog der køre til Auschwitz.

Fra denne uhyggelige historie går jeg ind i skoven Grunewald. Mange træer er lige sprunget ud, så det er en dejlig gåtur. Målet er Teufelsberg inde i skoven. Teufelsberg er Berlins højeste bakke. Den er menneskeskabt. Den er bygget ovenpå ruin-rester som blev slæbt herud efter 2. Verdenskrig. På toppen er der en seværdighed, der er så speciel at den ikke er omtalt i min guidebog. Jeg har fundet den på nettet i stedet. Det er en gammel - nu raseret - lyttestation, som de allierede byggede under den kolde krig, for at holde øre med hvad der forgik på den anden side af jerntæppet. Men en anelse problematisk er det, at der er en stor lukket port, så jeg ikke kan komme ind. 2 andre turister står også og kigger forvirret på porten. Men heldigvis bliver vi reddet. En flink fyr dukker op derinde og lukker os ind. Nogle venlige BZ-typer holder til derinde, og for et beskedent beløb til deres "spendekasse",  er vi da mere end velkomne til at kigge os omkring. Hvis "Security" kommer, skal vi bare sige at vi er deres venner.   

Det er et fantastisk sted, hvis man er til den slags. En raseret lyttestation oversået med graffiti. En turistseværdighed ud over det sædvanlige, og vi er kun 3 der har opdaget det. Så skal man bare selv være opmærksom på ikke at komme for tæt på kanten oppe i bygningen, for der er ikke noget hegn, og man skal også kigge sig lidt for, så man ikke falder i et af de mange kloakhuller der ikke længere er tildækket. Det hele foregår til en mærkelig susen fra lyttestationens blikplader, som bevæger sig i vinden oppe på toppen.

Man kan også se over til Berlins Olympiske Stadion, som bliver næste stop. Det sker efter en gåtur ned ad bakken gennem skoven, en dejlig Pizza nede ved skovindgangen og så et enkelt stop på S-banen. Berlins Olympiske Stadion har jo mildest talt også sin historie. Der er også billeder på stedet der viser Hitler heile under åbningen af OL i 1936. Stadion i sig selv er fantastisk. Det er bygget i limsten. Det er ikke den slags sammenflikkede metalstativer som nutidens stadions er bygget af. Det eneste der mangler er en fodboldkamp.

Herfra går jeg over til den nærliggende station og tager toget retur til centrum.

En sen eftermiddagstur er mere normal hvad turistaktiviteter angår. 1 times hyggelig sejltur på floden Spree, som bringer os forbi en vældig masse seværdigheder - herunder "Vaskemaskinen", som også er kendt som Bundeskansleramt, hvor Angela Merkel residerer.

Lørdag den 23. April

Hjemrejsedag. Ikke meget at skrive om her. Toget kører fra BERLIN Hauptbahnhof kl. 11.26 og lander på Aarhus Hauptbahnhof kl. 18.15. Das war's.