New York
Februar 1996
Det var februar, og British Airways havde et forrygende billigt tilbud til New York. Så afsted med mig i en 8-10 dage. Jeg er vild med New York. Den by har en puls som ingen andre steder. Man skal bare gå rundt for at opleve det. Jeg boede på Portland Square Hotel i det mindste værelse jeg nogensinde har set, men helt centralt - meget tæt på Times Square.
Vejret på turen var noget helt for sig selv. Først et par dejlige forårsagtige, derefter kom der så en snevejrsdag, så fik man et par frostklare dage - men hundekoldt, så blev det lige en rigtig sjaskvåd regnvejrsdag, for så at slutte af med en god seriøs snestorm. Sidstnævnte betød bl.a. at flyturen hjem blev forsinket næsten 5 timer. Først skulle flyveren lige af-ises - det tog et par timer (der var mange flyvere!!). Endelig 2 timer forsinket trillede vi så afsted - blot for at få at vide at man havde flyttet startbane - en startbane som vi ikke kunne nå over til med den af-isning vi havde på - så vi måtte af-ises igen. Rigtig hyggeligt at sidde i en flyver i 5 timer før den kan lette!!
Turen brugte jeg til at "se på byen" - og så 2 musicals på Broadway - Cats og Miss Saigon.
Hoteller
New York: Portland Square Hotel ⁕⁕
Transport
København - London: Fly - British Airways
London - New York (JFK): Fly - British Airways
New York (JFK) - London: Fly - British Airways
London - København: Fly - British Airways
Er usikker på hvordan transporten foregik på den her tur. Muligvis var det til/fra Billund - muligvis var det via Amsterdam?
Sport og underholdning
Broadway: Musical, Cats
Broadway: Musical, Miss Saigon 👍