Fredag den 15. Marts

Når man er fyldt 60 kan man købe et Senior-Interrailkort. Så sparer man lidt. Det bruger jeg så til at opgradere til 1. Klasse. Så slipper man – forhåbentligt – for børn undervejs. Turen starter derfor i den komfortable kupe kl. 11.45 fra Aarhus til Kolding. Det direkte tog til Hamburg er skrottet, så man skal skifte i Kolding. Til gengæld skal man ikke holde i samtlige sønderjyske landsbyer på vejen, så byttet er sådan set ok. Kolding – Hamburg er med et gammelt tysk IC-tog med 6 mands kupeer. Fremme lidt efter 16, og så med U2 til Scandic Emporio. Her har jeg boet før, og det er et rigtig fedt hotel.

Efter udpakning kan man lige nå en tidlig aftentur. Hafen City – Elbphilharmonie – Speicherstadt – Edeka hedder aftenens program. Byger undervejs, men paraplyen er med for det samme.

Lørdag den 16. Marts

Starter med ferielivets daglige højdepunkt. Morgenmads-buffeten. Så kan der lægges en særdeles god bund fra start. Så ellers afsted ud i det. Med U4 (Under construction) ud til det yderste af Hafen City (også under construction). Det er helt vildt som de bygger nyt langs med Elbens bredder. Fra Elbbrückens nye U-bahn station bliver det til et ret fed gåtur forbi byggepladser, og nye boligblokke og kontorer. Jeg ved ikke hvor mange der skal være plads til i det nye område, men det kan godt få Aarhus Ø til at minde om et Miniature Wunderland. Jeg ender turen ved samme station som jeg brugte i går ved Uberseequartier. Herfra retur med U4 og U2 til eftermiddagsrelax på hotellet.

Tur 2 går til St. Pauli. Det er indenfor gangafstand. Først rundt i det rigtige St. Pauli. Den diametrale modsætning til Hafen City. Slidte huse, slidte værtshuse, slidte gadehjørner, grim graffiti – men også fedt at gå rundt i. Til sidst ned på Reeperbahn. Her er alle turisterne, som sidder og drikke Aperol Spritz på barerne. Fint nok – men det har ikke noget med St. Pauli at gøre. Hjem gennem parken, og en aftenpizza på Dominos, ovre på den anden side af vejen. Også et gensyn fra sidst.

Søndag den 17. Marts

Der fyldes godt på fra den glimrende morgenbuffet. Så bør det kunne holde til aftensmaden. Kl. lidt over 11 er det afgang til dagens aktivitet. Fodbold – 2. Bundesliga – HSV mod Wehen Wiesbaden. S-bahn ud til Stellingen. Derfra kører der shuttlebusser til Volkspark Stadion, men jeg vurderer det er lige så let at gå i stedet for at blive mast i bussen. Det tager ½ times tid. Så er klar på min glimrende plads en times tid før kampstart kl. 13.30. Så kan man få både opvarmning og opgejling med. 55.000 tilskuere kan også noget. I hvert fald lave en masse larm. HSV vinder 3-0, og er klart overlegen. De skal også helst hænge på i toppen. Det begynder at blive pinligt, at de ikke spiller i Bundesligaen. Folk er dog fornøjede da de tager hjem, og det hele foregår i fin orden og med godt humør.

Herefter pause på hotellet, inden det er aftensmad på Five Guys. Et burgeretablisement, der er så beskidt at jeg må sende en anmeldelse til Tripadvisor. Burger og fritter var nu ok, men bordet havde ikke set en klud hele dagen. Så ellers aftenafslapning på hotellet. Tidligt op i morgen og videre til Geneve.

Mandag den 18. Marts

Afgang fra superlækre Scandic Emporio. Det er en stor transportetape i dag. Afgang 8.45 fra Hamburg til Mannheim. Herfra videre til Olten i Schweiz og så til sidst videre til Geneve. 11 timer med jernbanen, og 1 times pause i Mannheim. Det hele på 1. Klasse så vældig komfortabelt, og ingen hylende børn som far eller mor går tur med i gangarealet.

I Geneve lidt før 21. Tjek ind på Hotel Astoria lige over for banegården. Her i området taler man fransk og receptionisten er nogenlunde lige så arrogant. Lille værelse den her gang. OK, men ikke på Hamburg-niveau. Men Schweiz er dyrt, så det er hvad der er råd til.

Tirsdag den 19. Marts

Glimrende morgenmad i hotellets pub. Herefter ud og se på Geneve. Første tur går hen over Rhone-floden til Jardin Anglais. Så op ad bakken til Cathedrale St. Pierre. Ud igen og til venstre hen Promenade de la Treille inden det går ned af bakken igen til Parc des Bastions. Her er der et fint murværk i form af skulpturen Mur de Reformateurs. Både i kirken og på muren kan man se at Geneve spillede en rolle i forbindelse med Reformationen. En særlig afart af Luthers protestantisme udsprang i Geneve. Den lød navnet Calvinisme opkaldt efter stifteren. De finere forskelle i forskellen til Luthers tænkning går lidt hen over hovedet på mig. Efter muren smutter jeg retur til hotellet. Pause.

Tur 2 går ned til Quai de Mont Blanc. På den ene side af gaden er de meget dyre hoteller, jeg ikke finder det nødvendigt at overnatte på. De koster op til 10.000 pr. nat. På en anden side Geneve-søen. I midten af søen spyr det imponerende springvand Jet d’Eau en masse vand op i store højder. Jeg fortsætter langs søen indtil parken Mon Repos. Her vendes snuden hjemad. Undervejs er der en mole ud i søen. Folk er åbenlyst vejrforvirrede. Nogle har stadig vinterjakken på, mens andre ligger og solbader ved søen. Jeg finder dog vejret rigtigt lækkert. Skyfrit – næsten – og en flot præsentation af den store sø.

Aftensmad på pub’en nede i stueetagen. Lækker burger og fadøl. Det kunne godt blive en tradition.

Onsdag den 20. Marts

Dagstur til Lausanne. Komfortabel togtur. Den Olympiske Komite har hjemmekontor i Lausanne, så selvfølgelig er der et Olympisk Museum. Det tjekkes ud. Kedeligt og ideologisk. Havde håbet på en masse film af gamle highlights, men i stedet fremvises klædedragter og frelst OL-historie. Gamle medaljer og åningsceremoni-fakler er dog ok.

Herfra ned til Geneve-søen. Geneve ligger i den vestlige ende, Lausanne i den østlige. Dejligt sted i det fine solskinsvejr. Soldisen hænger over søen og på den anden side er der flotte sneklædte bjerge.

Herfra tager jeg metroen til centrum af Lausanne. Kig ind i den lokale Katedral, inden det går lidt rundt i byens centrum. Eller rettere – op og ned. Flere steder er normale fortove erstattet at trætrapper. Til sidst kommer jeg ned til gågaden. Så er der dømt H&M og Benetton. Det kan man jo se overalt i verden, så derfor tilbage til stationen og retur til Geneve.

Efter hotelpausen bliver det til en kort gåtur til et hood på den anden side af stationen. Grottes – Saint-Gervais hedder det. Lidt slidt og delvis skummelt, men de har bygget et sjovt kvarter med arkitektoniske bemærkelsesværdige huse. Her er de ikke firkantede, og de har alle sammen sjove og skæve altaner.

Efter det en gang Carbonara og en Cider i pub’en inden der kan slappes af på værelse 202.

Torsdag den 21. Marts

Da jeg gik i gymnasiet for rigtigt mange år siden hørte vi en masse om CERN. Det er et forskningssted for fysik, hvor man har verdens største partikelaccelerator, som bruges til en masse forsøg. Sådan noget med at splitte atomer ad og lade protoner fræse rundt i den og støde ind i hinanden – eller noget lignende. Selve acceleratoren kan man ikke se. Den ligger dybt inde i bjerget og går igennem 3 lande – Schweiz, Frankrig og Tyskland. Med der er et lille museum derude, som jeg besøger fra morgenstunden. Her er der en fin opbyggelig film om hvad CERN er og kan, og så er der nogle udstillede genstande. Ret skal være ret – jeg forstod ikke lige det hele – jeg skulle nok have fulgt bedre med i gymnasietiden.

Eftermiddagstur rundt i Geneve. Hyggelig by. Pænt langs med søen og dejlig by at gå rundt i, eller bare sidde på en bænk og lade livet passere forbi. Det er jeg god til. Måske derfor jeg ikke forstod CERN. Fish’n’chips til aftensmad nede i pub’en.

Fredag den 22. Marts

Efter morgenfodringer springer jeg ombord på sporvognslinje 14 for at tage ud til FN’s hovedkvarter i Geneve. Efter New York er det, det største FN center i verden. Jeg havde håbet man kunne gå ind i parken og se bygningerne, men det er no-go pga. et højt sikkehedshegn. Så et enkelt kig ind gennem tremmerne til hovedbygningen er hvad det kan blive til. Egentlig for dårligt. Så jeg tager sporvogn retur for at gå en tur rundt i den gamle bydel – mest med en masse dyre butikker og så en masse ure på gamle bygninger. Det er jo Schweiz.

Senere på dagen bliver det til en sejltur på Geneve-søen. Dejlig tur i det lækreste vejr. Udsigt til Mont Blanc i det fjerne, med masser af sne på toppen. Langs søbredden er der masser af seriøst store huse. Jeg tænker de indehaves af skatteunddragere fra forskellige lande, og så FN-teknokrater med adgangskort til de fine bygninger.

Aftensmad på en burgerbar – Five Guys. Det er fredag, så der er ikke plads i Pub’en.

Lørdag den 23. Marts

Slut på Geneve. Tog til Milano kl. 13.39, så der kan soves længe og slappes af om formiddagen. Super dejlig tur med det fede italienske Pendolino-tog. Skøn udsigt undervejs gennem alperne med flotte søer, floder og bjergtinder. Toget lander i Milano kl 18, hvorfra jeg tager en taxa til Hotel Brunelleschi. Et rigtigt gammelt hotel med stil og klasse. Værelse 222 er også vældig mageligt. Ud og shoppe lidt, inden det bliver aftensmad i hotellets restaurant med en servil tjener.

Søndag den 24. Marts

Traditionel sightseeing-dag i dag. Efter morgenmad op til Duomo'en, den lokale domkirke – flot og markant. Jeg får tjekket den ud både udefra og indefra. Af grunde jeg ikke forstår får jeg sneget mig ind uden at betale. Det er ellers normen. Måske de troede jeg skulle til palmesøndagsmesse, som åbenbart er en stor ting. Da jeg går ud, kommer der i hvert fald en større procession med præster og honoratiores op ad gaden iført gevandter, røgelse og palmegrene. Jeg får også lige sneget mig ind i en nabokirke Chiesa di Santa Maria Annunciata in Camposanto. Den diametrale modsætning til Duomoen. Så lille bitte at man er nødt til at sætte en lille seddel på døren, så folk ikke går ind i naboopgangen. Indendørs er den fyldt med stole der kunne være i overskud fra Virupskolen, og den stedlige præst er i gang med at lægge sangbøgerne frem.

En anden slags procession er der også på pladsen. Her starter de et stor motionsløb med en vældigt begejstret sprechstallmeister. Dem sniger jeg mig bagom og kommer direkte ind i det flotte indkøbscenter Galleria Vittorio Emanuele II. Normalt er det her jo ikke mig, men det her sted er nu noget specielt, med sin nærmest drivhusagtige form.

Herfra går det lidt på kryds og tværs igennem byen af de små gader. Jeg ender oppe ved Castello Sforzesco – et gammelt slot. Her er motionsløberne også endt, så de har ikke løbet ret langt. Til gengæld har de alle fået en medalje. Det gør man vist til den slags. På vej hjem kommer jeg lidt tilfældigt forbi endnu en gammel kirke Chiesa di San Maurizio al Monastero Maggiore. Udefra ikke noget særligt, men indendørs – jøsses så fin med barokmalerier overalt. Herfra kan jeg gå hjem – igen via små gader - til hotellet.

Tur 2 senere på dagen troede jeg skulle gå til det gamle bibliotek Ambrosian. Men der er lukket om søndagen. Så i stedet går jeg på tværs af centrum ud til parken ved Piazza Cavour. Dejligt sted. Både derud og hjem er der shoppingland. Milanesere går vældig op i deres tøjmæssige stil, så masser af forretninger med fine klude, sko og accessories undervejs. Jeg gider heller ikke hotellets stilfulde restaurant, så det bliver til en kebab-rulle fra en snask overfor hotellet. Den er der ikke meget stil over.

Mandag den 25. Marts

Dagstur på Como-søen. Først med toget derop. Det tager en times tid. Så fat i en billet til en af de mange både der befarer søen. En retur til Mallagio – per favore. Godt 2 timer derop – 1 times ophold – og godt 2 timer hjem. Dejligt vejr til formålet. Rigtig flot sø, med masser af paladser og villaer undervejs. George Clooney bor i en af dem. I det fjerne er bjerge med sne på toppen. Ud og sidde udenfor. Det blæser lidt og er koldt, men sejlads skal opleves udendørs, siddende på en stol og filosofere mens man tøffer afsted.

Hjemme ved 8-tiden. Fat i pizza. Det var vel det.

Tirsdag den 26. Marts

Regnvejrsdag i Milano i dag, så det går i noget hoteltid. Dog bliver man luftet et par gange, mens der er lidt pause i bygerne. Først en tur over til det museum/bibliotek – Ambrosian Library - der var lukket i søndags. Gamle biblioteker kan et eller andet som jeg synes er spændende. Det lugter langt væk af gammel viden i de slidte bøger. En globus eller 2 havde dog gjort underværker. Biblioteket er sådan set blot en del af et kunstmuseum. Masser af berømte malerier. Det fedeste er en stor tegning af Raphael, som forestiller de store græske tænkere – Sokrates, Platon – you name them.

Tur 2 en traditionel lang gåtur til kvarteret Brera nord for Scala-operaen. Skulle man have lyst til at opleve en forestilling her, kan man deltage i et lotteri for at få lov til at købe pladser, hvor man ikke kan se noget fra. Sælsomt. Jeg ville nok hellere vinde en plads hvor man ikke kunne høre noget. Nåh – anyway – Brera er hyggeligt og der er ikke nogen seværdigheder jeg føler behov for at se eller høre. Så blot en lang gåtur derop og en lige så lang gåtur hjem. Der shoppes også her igennem i de mange små butikker med fine varer. Butiksdøden synes ikke at være nået til Milano.

Hjemme igen, mere regn og pizza fra naboen. Hotellets restaurant er gabende tom.

Onsdag den 27. Marts

Regn i Milano. Så formiddagsturen trækkes lidt i halen. Til sidst kommer regntøjet dog på, og paraplyen puttes i rygsækken. Skulle man glemmer paraplyen er der råd for det. Alle gadehjørner fyldes pludseligt op med paraplysælgere, når det regner.

Jeg tager metro’en ud ud til et hood der hedder Naviglio. Det er et rigtigt hyggeligt kvarter med nogle kanaler med broer, en bunke værtshuse, en masser butikker der sælger gammelt genbrug og skulle du have brug for en tatovering kan det også klares. Jeg vader lidt op og ned langs kanalerne inden snuden vendes hjemad igen. Der er ikke længere retur end at det kan klares til fods. Undervejs bliver det til en gang lasagne i en lokal restaurant udenfor turistkvarteret.

Tur 2 går over til en kirke - Basilica di Sant'Ambrogio. Kirken er fin og gammel, men egentlig bare valgt som et lidt tilfældigt mål for endnu en gåtur i Milano’s gader. Normalt ynder jeg jo at sidde på en bænk og mærke stemningen på disse gåture, men bænkene er våde selv om regnen er stoppet. Så det bliver i stedet på en bænk i den gamle kirke at jeg kan slappe lidt af. Skriftestolen er åben for besøgende, og jeg tænker at det kunne være en spændende oplevelse, men på den anden side – jeg har jo ikke hele dagen. Så i stedet retur af nogle lidt andre gader end udturen. Milano er dejlig nem at gå rundt i. Trafikken er ikke så vild. Det man skal være mest opmærksom på er sporvognene og de lokale cykelbude. Og så er byen pandekageflad, hvilket jeg finder stor behag i som fodgænger.

Pizza på mit sædvanlige sted. Diavoloen er nærmest smidt i ovnen inden jeg har bedt om den.

Torsdag den 28. Marts

Regnvejrsformiddag igen. Godt man har både regntøj og paraply med. Dagens formiddagstur går med en gammel sporvogn ud til det legendariske stadion San Siro. Den obligatoriske stadiontur på Inters og Milans hjemmebane. Heldigvis får man lov til at guide sig selv rundt af en fastlagt rute. Hist og pist har de så stillet folk op der kan fortælle. Egentlig en smart måde. Først et lille museum hvor man kan se trøjer fra mange af Inters og Milans egne spillere og modstandere. Der er godt nok mange koryfæer iblandt. Så en tur i omklædningsrummet. Hver klub har sit. Så ud på selve stadion. Græsset må ikke betrædes, men der er mere eller mindre fri adgang på tilskuerpladserne. Til sidst endnu et museum, nemlig for det italienske landshold. Og til allersidst selvfølgelig museumsshoppen. Fed tur ned af memory lane.

Tur 2 bliver lidt rundt i det lokale hood. Over for at se Palazzo Reale di Milano. Kunstmuseum, men i en af afdelingerne er der en udstilling af en fransk fotograf Brassaï. Billeder fra Paris der for de ældstes vedkommende er næsten 100 år gamle. Den slags kan jeg godt li.

Aftensmad på hotellets restaurant. Det kan jo ikke gå i pizza det hele. I morgen skal jeg videre.

Fredag den 29. Marts

Slut på Milano. Dejlig by – dårligt vejr. Lidt i 7 er det afsted til Milano Centrale. Hurtigtoget Frecciarossa drøner på tværs til Trieste. Superkomfort og morgenmad om bord på 1. Klasse. I Trieste skiftes der til et EC-tog mod Wien. Et gammeldags diesellokomotiv og 2 vogne. Old school, men også ganske fedt. Men det må være en dårlig forretning. Tænker der er flere med Lemvigbanen. Fremme ved 15.30 tiden, og så gåtur til Hotel Allegro. Lille hotel og også et lille værelse. Men gammeldags og hyggeligt – ligesom toget.

Resten af dagen går i afslapning og en lille gåtur i byen. Byens Cannabis-butik har stadig åbent. Aftensmad på en “rigtig” restaurant. De kan deres kød, og hælder ikke uhæmmede mængder af grøntsager over.

Lørdag den 30. Marts

Efter glimrende morgenmad i kælderen, er det ud at se på Ljubljana. Først byens store seværdighed – Ljubljana Castle. Køber billet til tovbanen og museerne deroppe. Det sidste er ret åndssvagt, da det viser sig at være et dukkemuseum og et museum for Sloveniens historie. Billet til tovbanen havde rakt. Slottet er i øvrigt ikke særligt interessant, så hurtigt ned igen. Derfra rundt i byen. Først lidt væk fra det turisthærgede centrum. Så ned til byens torve og mange broer over floden. Lidt for turistagtigt til mig. For mange café’er og restauranter med blød jazzmusik i højttalerne. Tror mange østrigere, tyskere og italienere bruger Ljubljana som en party-town. Slutter af med en tur langs floden, inden der er pause på hotellet.

Tur 2 også lidt rundt i byen. Søger lidt væk fra turisterne den her gang. Så er det egentligt meget hyggeligt. Lidt tidligt retur for at se AaB – Sønderjyske på Ipad’en ude på det lille værelses fine altan. Wolt sørger for levering af pizza til aftensmad. Hyggeligere, billigere og hurtigere end byens restauranter.

Søndag den 31. Marts

Påskedag i Ljubljana. Stille og roligt fra formiddagen. Går tur rundt i kanten af centrum. Langs med floden. Man skal ikke ret langt væk før Ljubljana næsten minder om en landsby. Villaer med store haver hvor de dyrker gulerødder. Derfra ind mod centrum, og op i hvad man meget selvironisk kalder “skyskraberen”. Helt op på 12. etage, hvor der er en udsigt over byen.

Kl. 14 er jeg klar til dagens clou, bustur – med 4 andre – til Lake Bled. Jeg har næsten glemt hvor utålelige sådanne ture kan være. En guide der taler konstant hele vejen ud til søen. Hvad han talte om er glemt for længst. Derude er det desværre massivt regnvejr. Det gør ikke noget godt for oplevelsen. Går en tur langs med søen. Så er man da væk fra guiden. Kl. 16 mødes vi igen i bussen for at tage op til slottet ved Bled søen. Her stiller guiden sig så an ved et kort mens regnen høvler ned, for at forklare hvad der er hvor. Sig mig – tror idioten da ikke man kan finde ud af noget selv. Nåh – jeg stikker af – og bruger en times tid på slottet med en fed udsigt, hvis det ikke havde regnet – og et ligegyldigt museum med lidt plancher og noget gammelt ragelse.

Lidt i 18 går det retur mod Ljubljana. Et spansk ægtepar pludrer løs sammen med en chilener hele vejen retur – på spansk. Men så slipper man da for guiden. Manden er for øvrigt Real Madrid fan, mens fruen holder med Barcelona. Det må være et komplekst ægteskab. I Ljubljana kl. 19. Fat i en pizza, som kan indtages på værelse 2 – i ro og mag. Og det regner stadig om aftenen.

Mandag den 1. April

Først glimrende morgenmad i kælderen. De tilbyder altid at lave nogle æg, men der er så meget andet at det ikke giver mening. Bl.a. en lækker slovensk påskekage til lejligheden. Så man er godt klar til 1. tur. Den går langs floden ind gennem centrum. Centrum af Ljubljana er bilfri, der er kun gågader og hyggelige torve og pladser. Der er også en del turister til at fylde op på de mange café’er og restauranter. Mit gæt er, at mange af turisterne slet ikke kommer udenfor den zone. Her til formiddag fortsætter jeg dog mod øst langs floden. Så bliver Ljubljana mindre pyssenysset. Så er det en mere blandet landhandel. Noget nyt byggeri som afløses af noget der snart burde blive det, inden det næsten går i noget landsby-agtigt med små huse langs med floden. Midt i det hele dukker så den kinesiske ambassade op, og minder en om af det her faktisk er en hovedstad, selv om byen kun er på størrelse med Aarhus og næsten lige så provinsiel. Da jeg ikke gider gå længere ud, vender jeg om – og går næsten samme vej retur.

Senere en mindre tur omkring centrum. Der købes en burger og en kaffe hos McD. Der er truet med regn, og da det begynder at sile sniger jeg mig tilbage til hotellet. Det bliver kun værre ud på aftenen, så det bliver et drivvådt Woltbud, der kommer til at levere en pizza til aftensmaden. Teknemmeligheden vises gennem et lille tilskud til drikkepengene i bestillingen. Stakkels fyr. Papirshuset på Netflix kommer i spil igen.

Tirsdag den 2. April

Dejligt solskinsvejr i dag. Første tur bliver en gåtur rundt i turistcentrum. Der er 2 gader på den ene side af floden og 2 gader på den anden, der primært frekventeres af turister. Ikke så mange i dag. Påsken er slut. Så det bliver frem og tilbage – frem igen og så tilbage. Så er alle 4 dækket af, og jeg har taget en masse postkortbilleder med blå himmel.

Senere ind igennem centrum og op til Tivoli Park. En velfriseret park og helt uden forlystelser. McD på vejen hjem og afslapning på værelset denne sidste aften i Ljubljana.

Onsdag den 3. April

Exit Ljubljana. Gåtur op til stationen og tog til Villach i Østrig kl 9.24. Toget er dog 25 minutter forsinket, og ankommer så 10 minutter forsinket til Villach. Det betyder så at toget til München er kørt, for det kan da ikke vente 4 minutter. Køreplanen skal jo overholdes – og så fuck kunderne.

Ind for at hente pladsbillet til toget 2 timer senere kl. 13.16. Det indebærer et usikkert skifte i Salzburg. Men pludselig lyder det over højttalerne at der indsættes en bus til Salzburg kl. 12.30. Fint nok – så er man da sikker på at nå Salzburg til tiden. Men buschaufføren vil ikke køre før bussen er fyldt, og det er den først 13.10. Så er vi tilbage med spændingen.

Han kører dog til, og når frem til Salzburg ca. 20 minutter før toget til München kl. 16.00. Her har jeg så min pladsbillet til 1. Klasse i vogn 263. Men den vogn er så ikke lige med toget. Nåh skidt – jeg tager bare en plads i 262, som også er 1. Klasse. Desværre – den vogn er aflåst. Så nu skal alle ind i 2. Klassesvognene. Dem er der 2 af. Det er rent kaos, så jeg skynder mig i stedet over på perron 5, hvor der går et regionaltog 10 minutter senere. Her får jeg så en klapsædeplads i vestibulen. Så meget for at rejse med tog på 1. Klasse. I München ved 18-tiden. Jeg hopper af ved München Øst, for at tage S-banen det sidste stykke ind til Isartor.

Herfra kort gåtur til lækre Hotel Torbräu, og tjek ind på værelse 208. Den her etape kalder på et ordentligt måltid, så det bliver en solid Wienerschnitzel og fadbamse på Zum Dürnbräu. Pyha – men man nåede da frem.

Torsdag den 4. April

Fremragende morgenbuffet på det fine hotel. God start på dagen. München på en dag er hvad det kan blive til. Så lang formiddagsgåtur. Ud forbi Residenzen og ud til Englischer Garten – Münchens kæmpestore park. Undervejs kommer man forbi et spøjst sted hvor lokale vovehalse surfer på Isar-floden. Videre ud i parken til Det Kinesiske Tårn. Her er der en kæmpe Biergarten, og selv om det er tidligt på dagen gør en forfriskende Radler godt. Herfra tilbage til centrum. Hen forbi Marienplatz og det gamle Rådhus. Til sidst tilbage til hotellet til noget afslapning.

Ved ankomsten i går fik jeg en voucher til hotellets cafe på 30 €.  Den skal bruges i et hug. Portieren foreslog at jeg kunne drikke for 30 € te. Det bliver det nu ikke til. En Cappuccino og et lækkert stykke kage til eftermiddag, og så må resten opfattes som spild. Men klar til tur 2. Ind til centrum uden mål og med. Det ender primært med en gåtur op og ned af gågaderne. Det er noget alle andre også gør, uden jeg helt har forstået formålet. Indkøb gider jeg ikke, souvenirs heller ikke – bortset fra 2 kæmpeposer vingummibamser fra REWE. Tydeligt at se på ekspedienten at det var et af dagens mere specielle salg. Aftensmad i form af Wolt-leveret pizza på hotellet. Praktisk foranstaltning, når man ikke gider gå ud og spise om aftenen.

Fredag den 5. April

Tidligt op. Morgenmad kl. 7. Tjek ud. Over til S-bahn stationen ved Isartor. Der er 5-6 linjer at vælge imellem til Hauptbahnhof, så ca. 1 pr. minut. 4 minutter for at nå derind. Jeg tænker der går max 10 minutter fra hotel til banegård. Det betyder så at jeg kan nå et tog til Hamburg ½ times tid før, så jeg ændrer lige min reservation. Det tager et risikabelt skifte i Hamburg ud af ligningen. Den tur tager 6 timer – dejligt komfortabelt – via Berlin.

I Hamburg kl. 14. Kl. 15 afgang til Kolding med gamle tyske tog, men ikke så tosset endda. Lidt forsinket pga. “bauarbeit”, så forbindelsen i Kolding er smuttet. Der er dog kun ½ til den næste, så det går. Ankomst Aarhus omkring kl. 20. Usædvanligt afslappet i forhold til flyrejser.