Torsdag den 1. juli

Op kl. 5. 30 !! - for at være klar til bussen kl. 6.20. Det er rigtigt øv-vejr i Vejle, så det bliver rart at slippe væk fra. Men chancen for at det er bedre i England er næppe stor, så derfor indeholder bagagen både regnfrakke, paraply og ikke mindst min grimme regnvejs-golf-hat.

Præcis afgang med Mærsk kl. 7.45, og lander også præcist 1½ time senere i Gatwick. Bagagen lader vente på sig, men til sidst dukker den da op. Så er det ned til perron 2 og med Thameslink til Kings Cross. Her må der skiftes, og jeg når lige kl. 11-toget til York. Her er jeg så 2 timer senere.

Taxa - man er blevet magelig med alderen - til Midway House Hotel ,og det mest aflange enkeltværelse jeg endnu har set. Men til gengæld kan man kun stå oprejst i halvdelen af værelset.

Så er det ud for at se på York og bagagen kommer hurtigt til sin ret, for det begynder selvfølgelig at regne. Så på med regntøjet - frem med paraplyen - og forsøg at søg læ under et stort træ. Heldigvis holder det snart op, så jeg kan følge floden Ouse på en 20 minutters gåtur ind til York Centrum. Her kigger jeg først på York Dungeon - et spøjst spøgelsesmuseum, med rigtigt levende skuespillermonstre.

Videre rundt i York og til byens største seværdighed York Minster. Den kæmpestore kirke er enormt flot. Jeg tjekker kirken ud, og kigger også ned i krypten og i skatkammeret. Tårnet er lukket her hen mod aften, så det må blive en anden gang.

Så er det ellers retur til mit B&B. Aftensmad undervejs på pubben Fulford Arms, men semifinalen i Euro2004 mellem Grækenland og Tjekkiet indtages i mit aflange værelse.

Fredag den 2. juli

Dagen starter optimalt med en "full english breakfast" ved 9-tiden. Men så er det også traveskoene på og til fods ind til stationen.

Herfra med X40-bussen til Whitby. Flot tur tværs over North York Moors, som er et meget bakket landskab med store lyngområder. Turen slutter i Whitby ved 12-tiden. Whitby er en hyggelig lille by ud til Nordsøen. Jeg går lidt rundt i byen inden jeg bestiger de 199 trin til ruinerne af Whitby Abbey. Ruinerne stammer fra en kirke bygget i det 13. og 14. århundrede og står højt på klipperne ud mod Nordsøen. Før den tid har der forøvrigt været en anden kirke som danskerne ødelagde i 867, men det snakker vi ikke mere om. Oppe ved ruinerne får man udleveret et maskineri med en audio-tour, for at gøre det hele mere interessant.

Ved siden at Whitby Abbey ligger St. Marys Church som også er gammel og flot. Den får jeg også kigget på, sammen med havnen i Whitby - og byen selvfølgelig. Til gengæld hopper jeg over "The Dracula Experience" - en rutineret rejsende kan se en turistfælde på lang afstand.

X40 returnerer kl. 5 og er i York ved 7-tiden. Så efter aftensmaden tusser jeg tilbage til mit meget lange værelse.

Lørdag den 3. juli

Gåturen ind til York er flot men også lidt lang, og nu da jeg har set den nogle gange. Derfor investerer jeg i en dagsbillet til bybusserne, og tager den røde "park-and-ride"-bus ind til stationen. Derfra er der en kort gåtur til National Railway Museum.

NRM er et stort, flot og spændende museum - og så er det gratis. Jeg går rundt flere timer blandt gamle damplokomotiver, blankpudsede togvogne og forskellige konge- og dronningevogne, som nu er gået på pension. Der er også helt nye modeller, gamle skilte, bænke og ure - ja alt, hvad der hører togdrift til. Der er sågar en demonstration af, hvordan man vender et damplokomotiv på en stor drejeskive.

Efter frokosttid er der tid til en gåtur på Yorks bymur, der omkranser det der var York engang. Turen slutter ved Richard III-museet. Her kan man bl.a. gætte på hvem der slog Richard III ihjel (jeg må indrømme at jeg ikke kender fyren!). Blandt mange forslag er Donald Rumsfeld - og Lord Voldemort.

Herfra gennem det noget shopping-prægede centrum og ned til min røde linie 7 og til siesta på Midway House.

Efter en eftermiddagsslapper og et par inferiøre galopløb på ITV, vender jeg senere snuden mod York igen. Først op i Clifford's Tower, et gammelt tårn med et hul i midten. Så er det videre til York Minster for at se det jeg ikke fik set i forgårs. Først op i tårnet. Der er langt derop. 275 smalle og stejle trin og undervejs skal man også gå tværs over et tag!. Men udsigten deroppe er det værd, og turen ned er ikke nær så anstrengende, selv om man faktisk bliver ganske svimmel af at gå rundt og rundt i det smalle trappetårn.

Det eneste jeg mangler nu er kirkens "Chapter House" (ved ikke hvad det skal oversættes til). En meget simpel rund bygning i tilknytning til kirken, med nogle utroligt flotte vinduer i mange farver. Jeg er ikke den eneste der er imponeret. Man kan se det på folk, når de går ind i rummet. Så bliver de pludselig helt stille.

Efter det er der aftensmad - og dagens 4. tur med 7'eren, så jeg har da fået noget ud af dagsbilletten.

Søndag den 4. juli

Regn fra morgenstunden, så det bliver henimod 11 inden jeg kommer igang. Og hvad er så mere naturligt end at starte dagen med at gå på værtshus - eller rettere bryggeri. York Brewery har en hyggelig lille rundtur hvor man kan se hvordan de brygger øl. Og bagefter er der de obligatoriske smagsprøver.

Senere endnu en gammel York-bygning. Merchant Adventurers Hall er en rigtig flot gammel bygning fra det 14. århundrede. Den er fra før liberalismens tid og er bygget af de gamle laug, der med hård hånd styrede al handel og håndværk. Ingen kunne dengang starte egen forretning uden at være godkendt af lauget, som jo også var de mulige kollegaer. Ikke just fremmende for konkurrence-situationen.

Sidste sight er York Castle Museum. Det er et traditionelt - men flot - museum, med gamle ting og sager. Urimelig dyr entre dog. Slottet har også været brugt som fængsel. Dick Turpin var buret inde, inden han blev klynget op.

Aften på Midway House værelse 9. Finale i Euro2004. Tænk sig - Grækenland som Europamester. Og Peter Schmeichel er ligeså dum som studieekspert på BBC, som han var usympatisk som fodboldspiller.

Mandag den 5. juli

Mest en transportdag. Farvel til York ved 10-tiden og en kort tog-tur til Leeds. Herfra en smadderflot togtur til Carlisle, tværs over Yorkshire Dale National Park. Togturen mellem Leeds og Carlisle skulle være en af de flotteste i landet. I Carlisle ved 13.30-tiden og så er der en solid ventetid inden jeg kan komme videre. Men heldigvis er der da en pub lige ved stationen.

Lidt i 3 er det videre. En kort togtur til Penrith. Derfra med bus til Keswick i Lake District. Efter denne lidt komplicerede tur kan jeg tjekke ind på Linnett Hill Hotel ved 4-tiden.

Keswick er en hyggelig lille - og lidt turistpræget - by. Den ligger i den nordlige del af Lake District ned til søen Derwantwater. Her er enormt flot, så det bliver til en solid gåtur langs søen, inden det går i steak-pie på den hyggelige pub Lake Road Inn. Til sidst over i Fitzpark hvor dele af byens ungdom morer sig med en hygge-cricket-kamp.

Tirsdag den 6. juli

Man kan lige så godt sige det som det er. Det er simpelthen pisseflot her omkring. Jeg starter dagen med et "cruise". På Derwantwater tøffer et par små både rundt. De ligger til 7 forskellige steder, og man kan bare hoppe af og vente på den næste. Først hopper jeg af ved Hawes End og går en tur her. Næste afhopning er ved Lodore. Her er der en solid gåtur til Grange i området Borrowdale. Her er virkelig flot. Snupser en Sandwich og en 7-up på en cafe, inden snuden vendes mod båden og turen går tilbage til Keswick.

Efter den tur er det pausetid på mit B&B.

Jeg har købt en lille pamflet "Short walks in the Keswick and Borrowdale area". Dagens 2. tur er nr. 1 i den bog. Det er en knap 3 km lang tur omkring Keswick, der bl.a. bringer mig op til Castlehead med en flot udsigt over byen og søen og bakkerne. På vej ned møder jeg et par japanere, der spørger om vej til slottet. Dem må jeg dog skuffe. Castleheads er altså bare et udsigtspunkt.

Aftensmad på pubben Dog & Gun. En Cumberland-sausage er en sammenrullet fyr, der ligner jeg ved ikke hvad.

Onsdag den 7. juli

Jeg starter med tur 11 i "short walks..........". Den går til Castlerigg Stonecircle. Turen er 4½ miles lang og med en højdeforskel på 450 feet ifølge pamfletten. Turen går ud af Keswick og så ellers op ad bakke til Castlerigg Stonecircle. Den er ikke så kendt som Stonehenge, men alligevel tilstrækkelig underlig. Hvorfor man har lavet stencirkler er der vist ikke nogen der helt ved. Men udsigten er forøvrigt også flot.

Herfra går det ned ad bakke og over stok og sten. Det sker via en af de mange "footpaths", der er overalt. Det er ofte tværs over marker, mens fårene græsser ved siden af. Der er altid offentlig adgang på disse steder, man skal bare huske at lukke leddet efter sig når man går derind.

Det er helt normalt at der er offentlig adgang til stier på privat område. Det har Madonna vist brændt næsen på, da hun købte et gods for at være i fred, uden at tænke over at der gik en "footpath" lige forbi.

Turen er rigtig flot og tager ca. 3 timer. Tilbage i Keswick bliver der tid til et besøg på et af de mere inferiøre museer jeg har set. Et blyantsmuseum, der fortæller om blyantens historie! Det er måske fordi der er en berømt blyantsfabrik i byen. Man får udleveret en fin blå blyant ved indgangen.

Resten af dagen går i fri afslapning, og lidt gåture i byen, hvor man i Fitz Park kan se de indfødte dyrke den ædle idræt "bowls".

Torsdag den 8. juli

Farvel til Keswick. Hyggeligt sted. Bus til Penrith og Virgin-tog til Glasgow. Fra Glasgow Central vælger jeg at gå til mit domicil Smith's Hotel. Det er længere væk end jeg troede, så jeg skulle nok have taget en taxa. Til sidst når jeg dog derud, og får tjekket ind på turens mest utjekkede hotel.

Så er det ud for at se på Glasgow. Det går lidt i shopping - det er der rig mulighed for i den her by.

Også et lille museum. The Tenement House er egentlig bare en lejlighed, der har fået lov at stå i den stand, som den så ud for ca. 100 år siden. Jeg får en hyggelig sludder med en efterkommer til hende der boede i lejligheder og testamenterede den til museum. Og så kan jeg endda forstå ham, for det kan man altså ikke med alle på de her kanter. Når de fører sig frem med rigtig skotsk accent, så kniber det altså alvorligt med at forstå hvad de siger.

Aftensmad på en mexicansk restaurant tæt på mit hotel. Dyrt og dårligt - man burde holde sig til "pub-grub".

Fredag den 9. juli

Op kl. forfærdeligt tidligt for at tage på tur til Arran Island og Brodick Castle. Togafgang fra Glasgow Central k. 8.30 til Androssan. Her er jeg en time senere, og derfra er det med færge til Brodick på Arran Island. Den tur tager endnu en times tid.

I Brodick holder en bus klar til at fragte mig - og andre - til Brodick Castle. Det er et fint gammelt slot, som man også kan se indvendigt. Af hensyn til de særligt nysgerrige er der endda placeret en rigtig levende guide i alle rummene. Der er også en mægtig fin park rundt om slottet. Gartnerne er kinesere. Det er sikkert det billigste.

Der var ikke så langt derud som jeg troede, så istedet for at tage bussen retur til Brodick, så vælger jeg at gå. Der er sågar en af de mange "footpaths", der går tværs over byens fine golfbane. Store skilte med "Danger" antyder, at man skal se sig for.

Færgen sejler retur kl. 2 og er så i Androssan ved 3-tiden. Men her begynder problemerne. Der er nemlig ikke noget tog. Der er sket en ulykke på strækningen, så togdriften er indstillet. Istedet må man med taxa til en helt anden station. Det tager selvfølgelig en rum tid, så kl. er 5 inden jeg er tilbage i Glasgow.

Jeg går hjem til hotellet for det er lettere end at vente på byens håbløse bussystem. Det er helt umuligt. Der er flere forskellige selskaber, der kører til forskellige takster. Hvor busserne holder henne i centrum må man gætte sig til, og hvornår de kører er heller ikke til at finde ud af. Til gengæld er busserne noget værre gammelt bras fra 2. verdenskrig.

Ud på aftenen bliver det til en gåtur i den hyggelige lokale park Kelvingrove.

Lørdag den 10. juli

Golfdag i dag. Det er 3 dagen i Scottish Open på Lock Lomond-banen. Med tog til Balloch og derfra med bus til golfbanen tager turen derud ca. 1½ time. Jeg er ude på banen ved 11-tiden.

For at både at komme hele banen rundt og se nogle forskellige stjerner vælger jeg at følge nogle hold over 3-4 huller. Jeg starter med Ernie Els og Lee Westwood. Så er linien ligesom lagt. Senere følger jeg en bold med Andrew Coltart og Miguel Martin, og en med Michael Campbell og Eduardo Romero. Af hensyn til egen selvtillid er det især rart at se sidstnævnte lave et totalt-kiks, der løber 20 meter tværs over fairway hen i en bunker. Romeros "scorecard-holder" står lige ved siden af mig, og vi bliver hurtigt enige om, at det kunne vi sgu' ha' gjort bedre. Fadæsen koster ham en dobbelt-bogey på et par 5 hul, og han ser meget "gloomy" ud. At der så følges op med 2 birdies på de næste 2 huller er en anden sag.

Fra hul 11 og frem følger jeg Peter Hedblom og Thomas Bjørn. Bjørnen er på -9 og på en 6-8 plads 6 slag efter den førende. Han spiller fremragende på de huller jeg ser. Han får en birdie på hul 14, et dog-leg par 4 hvor han ved at hugge over et ordentligt område "shrubbery" knalder bolden på green i første slaget. 315 meter - hvabehar. Han er tæt på en eagle på det hul, og med lidt mere held i putningen havde han snildt fået 3-4 birdies mere. Der er noget om det når man siger, at man driver af hensyn til publikums underholdning - og så putter man om pengene.

Dagen slutter ved 17.30-tiden. Thomas Bjørn er stadig nummer 6-8, nu på -10. Marcus Fraser og Gregory Havret fører i -14.

Banen er forøvrigt sindssyg flot. Meget spektakulære huller og nogle imponerende omgivelser med Loch Lomond på den ene side og flotte bjerge på den anden. Og at se de rigtigt gode mestre spillet er altså en fornøjelse - også selv om det faktisk er lidt svært at følge med i stillingen og udviklingen, når man er der live. Det er altså nemmere på TV.

Søndag den 11. juli

Egentlig var planen at tage til Glengoyne for at se et whisky-destilleri. Men da jeg kommer hen til rutebilstationen viser det sig at 10-eren kun kører hver 2. time - og den er lige kørt.

Så istedet går det i Glasgow-sightseeing. Jeg tager den officielle hop-on hop-off sightseeing bus. Jeg "hopper off" 2 gange undervejs. Første gang ved Glasgow Cathedral. Her finder man også et par småmuseer og Glasgows ældste hus.

Næste hop-off er ved "The Barras", der er Glasgows store loppemarked. Her kan alt købes og sælges. Jeg køber 2 bootleg-cd'ere, der ser noget suspekte ud.

Tilbage på bussen, kører vi igennem andre spændende steder i byen. Den holder også lige udenfor Smith's Hotel, så der hopper jeg off for sidste gang. Jeg kan lige nå op og se Thomas Levet fra Frankrig vinde Scottish Open på TV, efter at have gået sidstedagen i 9 under par!.

Senere bliver det til en ny gåtur. Først for at finde et sted at spise. Jeg finder en nyåbnet italiensk restaurant hvor maden er både god og billig. Så bliver det til en tur op ad den hyggelige gade Byres Road op til den botaniske have. Herfra går en næsten hemmelig sti langs River Kelvin, som via Kelvingrove Park fører tilbage til hotellet. Det er en ganske spektakulær gåtur, der slet ikke er omtalt i nogle af de guider jeg har set.

Mandag  den 12. juli

Afgang med GNER-tog kl 8 fra Glasgow Central. Det lander på London Kings Cross kl. ca. 14 - ca. 40 minutter forsinket. Så er det hen til mit hotel Luna & Simone - et glimrende hotel tæt ved Victoria.

Der er ikke tid til så meget i London. Jeg tager 24'eren ind til Trafalger Square. Så bliver det til et par timers tilfældig gåtur rundt i London City.

Kl. 7 er det til Her Majesty's Theathre for at se "Phantom of the Opera". Det var rigtigt flot i det gamle teater. Historien er selvfølgelig håbløst banal. Noget med et spøgelse i den parisiske opera, som er håbløst forelsket i en af sangerinderne, som til gengæld elsker....etc. etc. Men opsætningen og scenografien er fantastisk, og hold kæft hvor kan de synge.

Tirsdag den 13. juli

Exit UK. Med det billige tog til Gatwick - rutineret London-rejsende ved man ikke skal betale 12 £ for ekspressen, men kan nøjes med 8£ for Southern's næsten ligeså hurtige tog.

Afgang mod Billund kl. 13.35. Endda lidt før, og vi er i Billund 20 minutter før planlagt tid kl. 16.15. Og så er det rart at Billund Lufthavn er lille og effektiv. Så kan man nemlig spæne ud og nå bussen kl. 16.09.