Fredag den 5. April

Afgang er meget tidlig lørdag morgen fra Billund. Så er der 2 muligheder. Enten en natbus kl 03.00 eller også en sen eftermiddagstur og et ophold på sovefabrikken Zleep Hotel ved siden af lufthavnen. Sidstnævnte vinder magelighedsdysten, så aftenen bliver tilbragt i lille hotelfirkant og med fodbold på Ipad’en. Så kan man nemlig sove helt til kl. 3.30.

Lørdag den 6. April

Så er det for alvor afgang. Op kl. 3.30 for at være sikker på 1 ½ times unødig ventetid i Billund Lufthavn. Kl 6 en hurtig lille tur til Amsterdam. Det tager en time. Så godt 3 timers ventetid i min Lounge. Her er der udmærket morgenmad, så det er vældig behageligt.

Lidt i 11 er det så afgang med KLM til Johannesburg. 11 timers strabadserende flyvning med et par films undervejs. Sidder og småflæber til Bohemian Rhapsody og så gensyn nr xxx med Godfather I. Kl. 21 lander vi i Johannesburg, Sydafrika – og for første gang kan jeg sætte mine ben i Afrika. Noget andet der er en “første gang” er at det her er en grupperejse. Så chaufføren fra Afrika Safari står ved udgangen og tager imod. Vi skal dog ikke så langt. Kun hen til hotellet Peermont Metcours til en overnatning. Ok men lidt slidt hotel, men sengen gør godt.

Søndag den 7. April

Noget har jeg da fundet ud af, om det her safarihalløj. Det kræver en helvedes bunke transport. I dag 5 timer med minibus. Afgang kl. 8.15 oplyste driveren i går, men det er 8.15 Afrika-tid. For den er lidt i 11 da han dukker op på hotellet. Bøvl i lufthavnen i forbindelse med opsamling af andre.

Så er det ellers 5 timer med speederen i bund på fin betalingsvej, inden vi når frem til Pestana Kruger Lodge, lige på kanten af Kruger nationalpark. Ved ankomst bliver vi straks slæbt ud til velkomst på terrassen. Her er stor udsigt over parken og Crocodile River. Nede i floden boltrer en flok flodheste sig, og lige ovre på den anden side hygger en elefantfamilie sig, mens 2 andre er i gang med en drabelig territoriekamp. Og så giver det hele jo mening.

Ellers er det tjek ind på dejlig værelse, photoopportunities fra terrassen og middag i restauranten. Lidt spooky at gå igennem lejren om aftenen hvor det er meget mørkt. Det lugter af savanne og lyder af vilde dyr.

Mandag den 8. April

Så er det langt om længe slut med transport og tid til Safari. Kl. 6 allerede holder safaribilerne klar. Vi skal på Bushwalk. Det foregår ikke i selve Kruger Park men i et nærliggende naturreservat. Har går vi sammen med den vidende guide rundt i græs til knæene og hører om geologi, planter, dyrespor, dyrelort og meget andet spændende. Vi får en mængde informationer, som formentlig alt sammen er glemt i morgen.

Vi er hjemme ved 9-tiden hvor der er dejlig morgenmad, inden det for turgrupper obligatoriske informationsmøde finder sted kl. 10.30 efterfuldt af en provianteringstur til Super Spar i nærliggende Malelane.

Ved 16-tiden er det op i Safari-bilerne igen. Den her gang hedder det en Sunset drive. Vi kører igen ud i naturreservater fra i formiddags. Først lidt såkaldt gamedrive. Highlight er her nogle giraffer i horisonten. Så er der pause ved en sø med drinks, mens solen går ned over bjergene. Ganske spektakulært. Så rundt i parken i mørke, hvor guiden lyser op med en voldsom lampe for at spotte dyr. Der er dog uden stor succes indtil der pludselig løber en vældig giraf ved siden af os, som ovenikøbet stiller sig an midt på vejen, for også lige at tage os i øjesyn. Ellers er det sjoveste faktisk da han slukker lys og motor, og lader os sidde i stykke tid og bare lytte. Safari er nemlig også noget med lyde og lugte. Ganske fascinerende.

Vi er hjemme ved 19-tiden. Aftensmad i Lodgens restaurant. En glimrende buffet i fantastiske omgivelser.

Tirsdag den 9. April

Nu er det altså alvor. Den store Game Drive dag. 10 timer i safaribil på jagt efter The Big 5 samt en bunke andre dyr som er kendt fra alverdens zoologiske haver. Turstart kl. 6, for det er godt at være tidligt ude. Så går det ellers slag i slag.

Der er masser af forskellige hjortedyr. Adskillige gange møder vi elefanter og kommer ganske tæt på. En enkelt gang så tæt på at Ellie vælger at rive et træ op med rod, for lige at demonstrere hvem der bestemmer. Der ses også bøfler, næsehorn, gnuer, massevis af zebraer, giraffer og bavianer der kommer spadserende i vejkanten med deres unger på ryggen. Sikkert også flere andre som er glemt i farten. Det er strabadserende på grund af varmen og de bulede veje, men ikke mindst skidesjovt bl.a. fordi man aldrig ved hvad der venter rundt om næste hjørne.

Vi scorer 3 af The Big 5, nemlig næsehorn, elefanter og bøfler. Leoparder og løver ser vi ikke noget til. Det er også de sværeste i det her område. 1 gang holder vi stille og kigger efter en leopard, som nogen i en anden bil mener at have set. En anden gang er det en Cheetah (Gepard) der leger skjul med os. Tror vi nok - måske.

Alt i alt en fantastisk oplevelse også selv om man er totalt smadret når man kommer hjem. Så resten af dagen går i afslapning, middag på terrassen og Champions League på TV.

Onsdag den 10. April

Dagens tur starter først kl. 14. Det er glimrende. Så kan man sove til man vågner, have god tid til morgenmaden og i øvrigt bruge formiddagen til at hænge ud på Lodgen og spotte elefanter og flodheste fra terrassen. I dag er der masser af dem, og Ellie’erne vælger endda at krydse floden og gå over på "vores" side - hotel-siden.

Men kl. 14 holder guiden Peter klar i safarivognen Matilda for at tage os på Game Drive i Krüger Park. Konceptet er ligesom i går. Man kører rundt på vejene i den sydligste del af parken og spotter efter vilddyr. Jagten handler især om The Big 5, og alle hjælper hinanden med at spotte. Driverne er også i kontakt med hinanden for at hjælpe kunderne derhen hvor det er spændende. Og det er derfor Peter starter med at drøne nordpå, for der er berettet om en løvespotting.

Men på vejen dertil kommer vi selvfølgelig forbi en kæmpeelefant. Den er i brunst og den stinker virkelig dårligt. Derfra kører vi videre og så kommer de. I vejkanten ligger en hanløve og en hunløve. De er trukket lidt væk fra gruppen, for at nyde hinandens selskab – om man så må sige. Hvad de så ikke har tænkt på – eller måske er ligeglade med – er at de optræder overfor et pænt stort antal mennesker, heriblandt en hel del børn.

Herfra går det så videre. Der er masser af dyr i dag. Elefanter, giraffer, bøfler, næsehorn, zebraer, nogle fantastisk flotte hjorte og såmænd også i den anden ende af skalaen en masse fine fugle. Vi har nu 4 af The Big 5, men den sværeste – Leoparden – mangler. Det er ved at blive mørkt og vi er på vej mod udgangen, da der pludselig bliver gjort anskrig fra de bagerste rækker – “Stop Peter”, som er det aftalte signal når Peter skal stoppe. De har spottet en Leopard på en sten, og med fælles hjælp får vi alle sammen set det flotte dyr, og Peter kan sende besked til de andre guides, og få minutter efter er der trafikprop. Men vi fandt den, og Peter er Man of the Day blandt guiderne.

Lidt før 18 er det ud af parken, og til hyggelig fællesmiddag på en anden Lodge. Gruppen er rigtig hyggelig, og har masser af sjov især med at mobbe den anden gruppe, som består af københavnere. Vi har forsøgt at forklare Peter kulturkonflikten, men er ikke sikker på at han forstår. Hjemme på hjemme-lodgen kl 20.30. Meget gennemtænkt når der er Champions League kl. 21 – Manchester United-Barcelona.

Torsdag den 11. April

Jeg har før denne tur været lidt skeptisk overfor fænomenet grupperejse. Men det er nu gået fint, ikke mindst fordi det har været en hyggelig gruppe. Men en gruppetur skal også følge et i forvejen planlagt program, og i dag er der planlagt en Panoramatur op i de nærliggende Drakensbjerge for at se på udsigter. Det er som sådan fint nok, men det virker uhensigtsmæssigt med en panoramatur i bjergene når skyerne hænger lavt. Men planen må følges når man er på grupperejse, og så må man leve med at man ved 2 af udsigterne ikke kan se andet end tykt skydække. Havde man selv stået for planlægningen, så var sådan en tur nok blevet aflyst.

Ellers kommer vi forbi en masse markeder med rig mulighed for at købe tingeltangel og vi får afrikansk frokost på en rigtig dejlig lille restaurant. Hjemme kl 16.30, og herefter det sædvanlige program med middag på terrassen og sport på TV. I aften er det US Masters i golf.

Fredag den 12. April

På den igen. Op kl. 6 og på Game Drive igen. Gruppen er den samme. Driveren er den samme. Stedet er det samme, men alligevel er det helt anderledes. For oplevelsen på disse ture er forskellige hver eneste gang. Man ser forskellige dyr, forskellige steder og forskellig adfærd. Det er simpelthen skidespændende.

Også i dag scorer vi The Big 5. Elefanter, bøfler, næsehorn, leopard og løve. Superspottet er en leopard som ligger og feder sig på toppen af en stor sten. Her holder vi stille 20 minutter og glor. Et vildt imponerende syn. Masser af elefanter, og herunder et rimeligt seriøst sammenstød mellem 2 ungersvende. Men ellers er de der alle dyrene. Løven spottes til sidst og er svær at få øje på. Undervejs underholder Driver Peter med masser af historier om dyr, planter og ikke mindst hans største oplevelser som guide. Rigtig fedt.

Vi er hjemme ved 12-tiden. Resten af dagen går i frokost, afslapning, forberedelse til Cape Town, middagslur, middag og såmænd rørstrømsk afsked med den hyggelige turgruppe. Ingen TV i dag, for forbindelsen er røget. I morgen er det afgang til Cape Town.

Lørdag den 13. April

Slut på safari. Der er tid til mit storbyfix. Nu går det til Cape Town. Der kan soves længe, og spises sen morgenmad inden afgang fra lodgen kl. 10.30. Det tager en times tid at køre til lufthavnen med det imponerende navn Kruger Mpumalanga International Airport, som ligger ved Nelspruit. Med det navn ville man forvente mere end 1 gate, men det er hvad der er i den i øvrigt fine og hyggelige lille lufthavn.

Der er afgang kl. 13.15 til Cape Town og ankomst godt 2 timer senere. Dejlig flyvning med masser af plads. I Cape Town står Afrika Safaris repræsentant klar med papskilt og minibus, og kører en blandet flok på 10 personer ind til Hotel Cape Manor. Jeg får tjekket ind på værelse 503. Flot værelse med den fineste udsigt over Atlanterhavet. Få minutter senere kommer bagagen også. Den skal man ikke selv slæbe op, hvilket synes temmelig åndssvagt. Man kunne få det indtryk at det handler om at score lidt drikkepenge.

Efter lidt udpakning bliver det til en kort aftengåtur på promenaden langs Atlanterhavet, mens solen går ned i det fjerne. Aftensmad på hotellet og afslapning på værelse 503.

Søndag den 14. April

Planen var en tur til Taffelbjerget. Men det regner fra morgenstunden, så receptionen er så venlige at fortælle at det er lukket. I stedet med hotellets shuttle-bil ind til V & A Waterfront. Det viser sig dog at være et opreklameret shoppingcenter, så derfor tager jeg fødderne på nakken og går en lang lang tur over til kvarteret Bo-Kaap. Det er et hyggeligt lille kvarter med flotte huse i pangfarver. Det var i dette område de første frigivne slaver bosatte sig i 1830. Hænger ud et stykke tid her, inden planen egentlig var at tage en bus retur til hotellet. Men søndagsbetjeningen er særdeles mangelfuld, så det hedder enten at vente 3 kvarter på næste bus – eller gå. Jeg vælger det sidste, så det bliver en fin gåtur hvor man også ser Sydafrikas store kontraster. Mange hjemløse som sover på et stykke pap og masser af superflotte huse og kæmpestore lejligheder lige ved siden af. Det er ret voldsomt.

Er tilbage ved hotellet ved 1-tiden i selskab med en burger. Den indtages, og der holdes en seriøs pause.

Ved 4-tiden bliver det så til en fine promenade op langs hav-promenaden. Fin fin udsigt over Atlanterhavet. Hjemme igen ved 6-tiden hvor solnedgangen nappes fra værelset. Der hentes pizza, og Tiger vinder US Masters.

Mandag den 15. April

Der kan soves længe i dag. Dagens tur er først kl. 11, så det bliver sen morgenmad og så med hotellets shuttle-bil ind til Waterfront. Turen går til Robben Island. Fængselsø anvendt til politiske fanger under apartheid og især kendt for en enkelt fange – Nelson Mandela.

Turen derover tager 3 kvarter. Så er der ellers en rundtur på øen med nogle skolebusser og en kyndig guide. Guiden fortæller om stedet, fængslet og øen. Ganske spændende. Og så fortæller hun en historie på sit eget stammesprog isiXhosa. Det lyder helt sygt, med nogle underlige klikkelyde med tungen, som alle i bussen forsøger at efterligne, men ingen kan mestre.

Så er det ellers tid til at se højrisiko-fængslet hvor de politiske fanger sad. Her overtages guidningen af en ligeså glimrende guide, der er tidligere fange på stedet. Han var med i noget guerilla-krig i 80’erne og var buret inde i 7 år. Han fortæller spændende om tilværelsen som fange, om tortur, om forskelsbehandling og om sultestrejker. Det hele slutter så med at se Nelson Mandelas gamle celle. Alt i alt en rigtig spændende, rørende og lærerig tur.

Båden hjem er også 3 kvarter. Pizza ved Waterfront. Delvis gåtur suppleret med 108’eren retur til hotellet. En lille lur. Aftensmad på hotellet og fodbold på TV mens Notre Dame brænder ned i Paris.

Tirsdag den 16. April

Jeg har sovet dårligt og føler mig lidt halvsløj, så jeg vælger at droppe den planlagte tur til Kap Det Gode Håb. Også selv om jeg har betalt, men magelighed står over penge, så jeg tænker jeg bare tager en slapperdag på hotellet. Men morgenmaden giver styrke og fornyet energi, så jeg ombestemmer mig. Lidt må man da kunne holde til. Den lokale kollektive trafik er mangelfuld og bøvlet, så jeg vælger i stedet en tur med de røde Hop On Hop Off busser.

Først er det gennem havnekvarteret hen til Long Street i centrum. Her skifter jeg så fra rød til gul linie, og kører en tur gennem Cape Towns centrum. Her hopper jeg af ved et bemærkelsesværdigt museum – kaldet District Six Museum. District Six var i sin tid et blandet område, men apartheid var mere en Nelson Mandela og politiske fanger. Det var bl.a. også opdeling af befolkningsgrupper. Derfor tvangsflyttede man 60.000 sorte og farvede til andre townships. Det er den historie museet fortæller om. Hvordan man levede som sort/farvet og hvordan man blev chikaneret af apartheid-styret. Efter dette spændende museum afslutter jeg så resten af gul rute igennem centrum.

Tilbage ved Long Street var planen så en tur videre med Rød linje til Taffelbjerget. Men det er lidt overskyet på bjerget kan jeg se, så jeg hopper i stedet for på Blå linje, der kører rundt på halvøen der omgiver Cape Town. Der er flere steder man kan hoppe af undervejs. Jeg vælger en fin fuglepark som jeg bruger et par timer på at tjekke ud. Masser af store og små fugle og andre dyr. Herfra Blå linje tilbage til hotellet. Jeg kan godt mærke jeg er lidt slap i koderne, for på den sidste del af turen langs Atlanterhavet sidder jeg bare og sover.

Hjemme på hotellet ved 16-tiden. Aftensmad bliver en lækker burger henter på en lokal pub. Ellers er det afslapning og Champions League der er på programmet. Barcelona mod Manchester United.

Onsdag den 17. Marts

Tid til Cape Towns største seværdighed. Table Mountain – elle Taffelbjerget – som det af en eller anden grund kaldes på dansk. Turen går med den røde turistrute. Det er mest mageligt. Jeg er ikke den eneste der har fået den ide. Køen til svævebanen er lang. Heldigvis havner jeg lige ved siden af en familie fra Zimbabwe, som er rigtig hyggelige at snakke med. Bedstefar viser sig at være tidligere parlamentsmedlem, og vil gerne høre om højredrejning i Europa. Og så synes de for øvrigt jeg skal prøve at rejse til Zimbabwe. Det må overvejes.

Turen med svævebanen tager til gengæld kun 5 minutter. Så er man på toppen. Udsigten over Cape Town og Atlanterhavet er spektakulær. Bjerget er også meget specielt, for toppen er næsten pandekageflad og fyldt med sten og buskads. Så der er gode muligheder for at gå rundt og se udsigten fra forskellige steder. Da jeg så har fået nok af der stiller jeg mig i kø igen, denne gang for at tage svævebanen ned.

Her dukker rute rød så op efter kort tid. Turen tilbage går langs Atlanterhavskysten, hvor der er flere småbyer med bade- og caféliv, hvor de unge, rige og smukke kan vise sig frem. Og da jeg ikke lever op til det, så kører jeg altså bare igennem og retur til Cape Manor – mit hotel.

Resten af dagen går i sen frokostpizza, en lur på hotellet, aftensmad i restauranten og så Sundowns - Supersport i South Africa Premier League, efterfulgt af Manchester City – Tottenham i Champions League.

Torsdag den 18. April

Når man er på de her kanter, så er en tur til Kap Det Gode Håb vel nærmest et must. Så kl. lidt over 9 bliver jeg samlet op af en stor rød bus og en åndssvag guide, og efter lidt opsamling går turen sydpå til Afrikas Sydvestligste punkt. For lidt til min overraskelse, så er det faktisk ikke det sydligste.

Det tager et par timer at komme dertil. Egentlig er det første stop Cape Point det mest interessante. Her har vi god tid til på egen hånd at bestige bakken til fyrtårnet på Afrikas sydspids og så kigge over på den relativt lille klippe der er Kap Det Gode Håb. Der skal vi selvfølgelig også over. De ihærdige vælger en gåtur hen over klipperne. Vi dovne tager bussen. Det tager kun 5 minutter. Ved selve Kap Det Gode Håb er der så en skilt hvor alle skal have taget billede – undtagen mig – og så som sagt en ikke specielt imponerende klippe.

Herfra kører vi så videre til Simon’s Town. Ikke for at se den lille by men derimod for at kigge på en større pingvinkoloni ved byens strand. Når det kommer til nuttethed så er pingviner klart blandt mine favoritter. Her på stedet hedder de Afrikanske Pingviner, fordi arten kun findes i Sydafrika og Namibia. Her står vi vel og kigger på dem en times tid, mens de står/ligger på stranden og tilsvarende kigger på alle menneskene. I modsætning til os, så betaler de dog ikke entre.

Herfra kører vi retur til Cape Town. Jeg er hjemme på hotellet i selskab med en pizza fra den lokale kl. 18.20 – lige præcis tidsnok til at se den fantastiske solnedgang over atlanten. Så er der ellers dømt afslapning.

Fredag den 19. April (Langfredag)

Sidste dag i Afrika. Men flyveren er først kl. 23, så der er et stk. dag at slå ihjel. Det kan man så passende starte ved at sove længe og få sen morgenmad.

Herefter kan der pakkes sammen, kufferten kan sættes til opbevaring og jeg tager hotel-shuttlen ind til V&A Waterfront. Her tjekker jeg først det lokale akvarium ud. Her er både farvestrålende småfisk, gopler, store rokker og hajer at kigge på. Herfra en tur gennem en flot hal hvor lokale kunstudviklere sælger deres varer. Jeg handler dog ikke.

Så er det pizza-tid til akkompagnement at seriøst dygtige “buskers”. Herfra går jeg over til den del af området der faktisk er en fin lille havn med både fiskerbåde og lidt industri. Der er også et sted hvor de er i gang med at hugge japanske og sydkoreanske både op. Til slut bliver det i det store og meget traditionnelle shoppingcenter. Heller ikke her shoppes der.

Kl. 17.30 holder hotellets driver som aftalt klar for at køre mig til hotellet. Undevejs kan han underholde med det forestående valg, de godt 40 partier og de mange dybt korrupte kandidater. Desværre har han nok ret.

Omkring 19 holder en anden driver klar til at køre mig til lufthavnen. Vejret har været skummelt de meste af dagen, og nu regner det. Denne driver kan så underholde med hans bekymring om at køre bil om aftenen og i regnvejr. Dertil kommer historier om hans bekymring om cannabis’ens lovliggørelse. På en eller anden måde synes jeg han ved lidt rigeligt om effekten. Men heldigvis kommer vi da sikkert til lufthavnen.

Her er der check-ind, lounge-tid og noget let mad inden flyafgang med proppet KLM-flyver kl. 23.

Lørdag den 20. April

Jeg ved ikke hvad det er for en idiot hos KLM eller Boing, der har opfundet tyndere sæder, for at klemme flere sardiner ind i dåsen. Men det dur altså ikke til en 11 timer lang flyvning, som er voldsomt træls. Jeg får blundet momentvis, men ellers er det en af de oplevelser der bare skal overstås – lidt ligesom tandlægebesøg.

Kl. 10.30 når vi endelig Amsterdam. Så er der lige passende tid til at strække ben og hvile sig inden en småforsinket flymaskine til Billund kl. 13.30. En times tid senere lander den så, og så holder der en 912X og kører mig til Aarhus. Helt hjemme er jeg kl. 17 – så er både jeg og foråret kommet til Danmark.