Fredag den 6. December

Klar til en seriøs vinterudflugt. 4 uger til New Zealand og Melbourne. Det hele starter med en togtur til København, en metrotur til Femøren og en overnatning på Park Inn.

Lørdag den 7. December

Glimrende hotel og glimrende morgenmad. Ud til lufthavnen ved 11-tiden. Effektivt check-ind og security. Emirates letter 14.20 mod Dubai. Ganske komfortabel flyrejse – ingen i nabosædet. 6 timer og touchdown i Dubai. Det er lige knap midnat. Afhentes ved gaten af en fra lufthavnshotellet. Check-ind på superlækkert rum. Fat i en sandwich og noget melon. Burde sove, men kan ikke lige, så sidder kl. 2 om natten og æder melonhapser.

Søndag den 8. December

Fin om end kort nats søvn på det vældig fine – og dyre – Dubai International Hotel. Jeg skal op kl. 8, for at være klar til boarding kl. 9.20 og afgang til Auckland kl 10.05. Det er ny rekord i flyvetid. 16 timer. Det er en af verdens længste flyrejser, og det er bare træls. Heldigvis med ledigt nabosæde, så man kan brede sig lidt. Tiden bruges til at se et antal film og så småblunde lidt. Serveringen er middelmådig. Synes Emirates falder lidt af på den. Stewardesserne er på i samfulde 16 timer, og er megatrætte mod slutningen. En af dem vælger så at vælte et vandglas ud over mig. Stor beklagelse, men det tørrer heldigvis hurtigt.

Mandag den 9. December

Ankomst kl. 11.30 lokal tid. Hurtigt igennem paskontrol og så dem der holder øje med at man ikke har ulovlig mad med. Jeg må gøre et vældig troværdigt indtryk, for jeg bliver sendt direkte igennem Green Line, uden at få bagagen tjekket for ulovlige bananer. Det får de fleste andre.

Så ellers fat i en Skybus ind til centrum. Afsætning tæt på min minilejlighed. Tjekker ind på mit værelse 1104A. Glimrende værelse til de kommende dage. Jeg er træt men skal helst holde mig vågen til i aften. Så det går i lidt indkøb i det lokale supermarked, en tur rundt i Aucklands centrum og så op i Sky Tower for at se byen fra toppen. Udsigten herfra er fin, og er man lidt frisk går man ud på glaspladerne så man kan se direkte ned. Er man endnu mere frisk kan man bungyjumpe eller gå rundt i en kæde udenpå bygningen. Det er man så ikke.

Ellers er der aftenafslapning. Jeg forsøger at trække sengetiden så længe som muligt, i et naivt håb om at kunne overvinde 12 timers tidsforskel på 1 dag.

Tirsdag den 10. December

Dagstur med Bush and Beach tour. Opsamling på et nærliggende hotel kl. 6.30 og så er det ellers afsted med en lille gruppe i en lille bus. Først går turen til Hobbiton. Her er resterne af et filmsæt fra Ringenes Herre og Hobbitten gjort til en større turistattraktion. Jeg er måske lidt skeptisk og frygter et mini-Disneyland. Det er der nu ingen grund til. Stedet er godt lavet, og der er sørget for at man får noget ud af gåturen gennem “The Shire” med masser af Hobbithuse og en utrolig mængde af sjove detaljer, man ikke altid lige opdager med det samme. Det eneste der mangler er sådan set nogle Hobbitter, men det er vel for meget forlangt. Turen slutter en Cider i The Golden Dragon og en storslået buffet-frokost i et telt ved siden af.

Så går turen ellers videre til en anden stor seværdighed. Waitomo Caves er nogle underjordiske huler, som man kan besøge. Jeg har det lidt med huler som andre har det med højder. Jeg er ikke så vild med det. Men det her sted er nu fint nok. Den store seværdighed er sådan set ikke bare hulerne, men mere de Glowworms der lyser stedet op. Det er små orm med lys i. Hvorfor fangede jeg ikke lige, men det ser ret cool ud når man sejler rundt i en lille båd på en underjordisk sø og loftet er lyst op af orm som om det var en større juleudstilling.

Så ellers nogle timers køretur retur til Auckland. Frostpizza og fødderne op om aftenen.

Onsdag den 11. December

Udflugt til Waiheke Island. Det tager en god ½ time med hurtigbåd fra Queens Wharf, ikke langt fra min lejlighed. Jeg er stadig jetlagramt, så jeg har været tidligt oppe. Derfor en rimeligt tidlig færge, og ankomst til øen kl. 9.

På Waiheke Island kører der så en Hop on/off bus rundt, så man kan se de lokale seværdigheder. Den kører dog ikke så tidligt, så jeg starter med en gåtur fra færgen til Oneroa, en af øens små byer med en dejlig strand. Her hænger jeg så ud på stranden inden jeg tager bussen videre til en af øens mange vinproducenter. Her sniger jeg mig til en gåtur i vinmarkerne, indtil jeg når til noget "Private Property"-agtigt som er vogtet af en hund på næsten 20 cm. Druerne er små for tiden, men vokser sig vel store til høsten i marts/april. Herfra videre til en anden lille by Onetangi. Også er en fin bounty-strand og en dejlig cafe til en kaffepause.

Efter det går det med bussen op til øens højeste punkt hvor der er en fin udsigt, flere vinmarker, mulighed for vinsmagning og ikke mindst en glimrende restaurant. Så det bliver frokoststed. Herfra så retur til færgen og hjem til Auckland.

Resten af dagen går i afslapning. Jeg havde tænkt mig at se en film på Netflix, men jetlag rammer mig og jeg falder i søvn. Og så kan jeg jo lige så godt gå i seng.

Torsdag den 12. December

Jeg har nu været i Auckland et par dage, så nu må det være tid på at kigge på den. Jeg lader mig inspirere af en gåtur i Lonely Planet. Den kommer forbi de største seværdigheder i Auckland. Eller seværdigheder er måske så meget sagt, for New Zealand handler ikke så meget om byer – mere om landskab.

Op til lille Myers Park klemt sammen mellem nogle højhuse. Så op St. Kevins Arcade med masser af Second Hand Shopping. Ned ad Queens Street – Aucklands hovedgade – til Aotea Square med Rådhus og juletræ. Jeg har altid haft det lidt svært med pyntede juletræer i 25 graders varme. Videre op til den hyggelig bypark Albert Park. På den anden side af den er lidt af det gamle Auckland i form af en del af Auckland University. Retur til Queen Street, men undervejs finder jeg en hyggelig pub til en god frokost. Så ellers retur til min lejlighed til lidtafslapning.

Senere en gåtur ned på havnen. Den består af 2 dele. Dels en del med færger til de nærliggende øer. Man er ved af bygge ny Subway, så den del er ret kaotisk. Den anden halvdel er primært ombygget til restauranter og barer. Sådan en tidlig torsdag aften er der meget gang i den. Om det er normalt efter arbejdstid eller folk der er på vej på sommerferie vides ikke, men de lokale gør en stor indsats i området.

Aftenen i selskab med The Irishman på Netflix. I aften uden at falde i søvn undervejs.

Fredag den 13. December

Stille og rolig dag på turistfronten. Afgang ned til havnen ved 9-tiden, og så en kort sejltur over til Davenport. Det er sådan et hyggeligt område ovre på den anden side af bugten. Umiddelbart ser det ud til at området primært beboes af velbjærgede midaldrende hippier. Jeg går lidt rundt i gaderne og bestiger den lokale bakketop Mount Victoria. Det er en af de mange gamle småvulkaner, der er spredt ud med rund hånd omkring Auckland. Udsigten heroppefra ud over bugten og over til Auckland Downtown er glimrende. Så ned igen. Forbi den lokale hippie-biograf der der har en Hella Joof film med Birgitte Neumann og Kurt Ravn på plakaten. Frokost på en fish’n’chips og så færgen retur.

Resten af dagen går i afslapning. Min lejlighed rummer både vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Det giver god mening at vaske og tørre det tøj jeg har svinet hidtil, hvorimod det nok kan diskuteres om det er bæredygtigt at smide en kop, et glas, en tallerken og 3 stk. bestik i opvaskemaskinen. Greta Thunberg vil nok sige nej. Underholdningen står Netflix og en lokal TV-station for.

Lørdag den 14. December

Slut med storbyen Auckland. Her bor godt 1/3 af New Zealands 4,4 mio. indbyggere. Byen vokser med 1.000 beboere hvert år. Der bygges overalt – den omtales som Crane City – og infrastrukturen kan slet ikke følge med.

Kl. 8 er der afgang med Skybus ud til lufthavnen. Stille og roligt check-ind og security. Kl. 10.30 er der afgang til Wellington. Det er sydligste by på Nordøen, 400.000 indbyggere og landets hovedstad.

Flyturen tager 1 time. Ved ankomst vælger jeg et tage taxa ind til min lejlighed. En hyggelig Malaysisk taxachauffør leger turguide på vejen. Hen sætter mig af ved Quest Atrium, og jeg får fingre i nøglerne til lejlighed 5J. Udmærket sted, som indtages med en lur.

Så er det ellers ned til Wellingtons hyggelige havneområde. Der er en del mennesker, nogle udklædt i juleuniform. Et antal kompetente “Buskers” og en god frokost på et mikrobryggeri. Så videre. Lidt shopping i min favoritkæde New World. Pizza købes til aftenmad. Videre rundt i byen. Nu mest værtshusgader. Hen til mit kvarter. Taxamanden har givet mig en snedig fidus. Wellington er meget bakket, men i stedet for at ase op ad bakken til hotellet, skal man blot gå ind på et andet hotel og tage deres elevator – og vupti – så kommer man ud lige overfor min hotelindgang.

Pizza viser sig at være en dårlig ide i lejlighed uden ovn. Mikrobølgeovn fungerer, men den bliver noget blød. Golf og Cricket på TV, og Jo Nesbø som bog gør det ud for en aften.

Søndag den 15. December

Hotellet har – mod passende betaling – leveret en glimrende morgenmadspakke, som man kan starte dagen med at organisere på værelset. Efter det, så er det ud og kigge lidt på seværdigheder. Jeg smutter som sædvanlig ned gennem genbohotellet, for blot at gå 30 meter til venstre til en af seværdighederne. Det er Wellington’s gamle tovbane, der slæber sig op til toppen af en bakke ved Kelburn. Her er byens Botaniske Have, men det er ikke den, der er interessant. Det er derimod den lille gratis shuttle-bus der kører til Zealandia. Zealandia er et stort fuglereservat, med masser af sjældne fugle. Men kan gå rundt derinde – efter man først får tjekket sin taske for døde frøer og andet det kan medføre sygdom.

Indenfor er det lidt som en safari. Man går rundt på stierne, og kan høre fuglelivet overalt, men det er svært at spotte. Det lykkedes dog i ny og næ, og især ved nogle foderstationer. Det er flotte fugle der er tale om. Jeg hænger ud et par timer, inden det bliver med shuttlen retur til tovbanen og hjem til frokost på værelset.

Video: Udsigt over Wellington fra toppen af kabelbanen.

Senere på dagen går det i museumstur. Te Papa er New Zealands Nationalmuseum, og stort, flot og gratis. Jeg er ikke så god til museer, så jeg udvælger 2 ting at se. Dels en fotoudstilling om Maori’ernes bemærkelsesværdige tatoveringer og derefter en udstilling om New Zealands deltagelse i slaget ved Gallipoli i 1. Verdenskrig. 2 meget forskellige tilgange til New Zealands historie. Nok kultur for i dag, så jeg smutter hjem gennem Wellington’s forblæste gader. Wellington er berømt for sit blæsevejr, og det kan man mærke i dag.

Blød aftenpizza fra mikrobølgeovnen, inden det går i cricket på TV og House of Cards på Netflix.

Mandag den 16. December

Lige siden Peter Jackson lavede Ringenes Herre har film været “the shit” i New Zealand og i særlig grad i Wellington. Peter bor her et eller andet sted og der er masser af filmstudier og andet tilknyttet filmindustrien. Det mest kendte hedder Weta Cave, og de har specialiseret sig i Special Effects og tilhørende gøgl. De har bidraget til en bunke film, men mest berømt er Ringenes Herre og Hobbitten. De har en tour, og den tager jeg på i dag.

Det starter med en bustur fra centrum, og så ud til deres faciliteter på halvøen Miramar. Først får man lov til at se en lille film om foretagendet, og så får man en guidet tur rundt hvor man kan se hvordan de lavede våben, brynjer og hvad ved jeg til bl.a. Ringenes Herre. Hvem vidste f.eks. at den hjelm Billy Connolly brugte som trold var bygget op omkring en cykelhjelm? Og at det mest effektive materiale til at lave figurer af, faktisk er staniolpapir? Det er billigt, og kan formes lige som man vil. Dette og meget andet får man at vide på tur 1. Da den er færdig har jeg også booket tur 2. Her kigger man ind i et andet studie, hvor men har lavet en genindspilning af en gammel TV-serie Thunderbird. I gamle dage var det med dukker styret af snore ligesom i "Ingrid og Lillebror", men det gider nutidens unger ikke, så nu er det animeret computergrafik. Men baggrunden har man selv bygget op. Til formålet er primært anvendt gammelt IT-udstyr, tonerpatroner, dele fra vaskemaskiner og citronpressere. På den måde bygger man et mikrounivers, som ser stort ud på film, men er meget meget lille. Rigtigt sjovt, selv om der ryger nogle illusioner hist og pist.

Kl. 14 er det retur til byen. Frokost og afslapning inden det bliver til en mindre gåtur rundt i hyggelige Wellington for bl.a. at se den lidt halvkedelige parlamentsbygning. Flaget er på halvt til minde om ofrene ved vulkanudbruddet sidste mandag på White Island. Her omkom 19 personer, og et større antal fik alvorlige forbrændinger. Så ellers retur til afslapning på 5J.

Tirsdag den 17. December

Exit Wellington. Taxa til lufthavn fra morgenstunden, check-ind og alt det sædvanlige. Liftoff til Queenstown 10.20 og touchdown en god times tid senere. Så taxa ind til Millennium Hotel. En opgradering – både når vi snakker pris og kvalitet.

Desværre pisser det ned i Queenstown, så aktiviteterne er begrænsede. Så meget desto bedre med et fedt hotelværelse. Det bliver dog til en gåtur rundt i Downtown. Det ligner lidt Løkken/Blokhus møder de Schweiziske alper, dog med den udfordring at bjergene omkring er vanskelige at se. Men det skal nok blive bedre de kommende dage, selv om vejrudsigten ikke er alt for gunstig. I en sådan situation er et måltid altid en god adspredelse. Så det bliver til en lækker burger med fritter, inden jeg går videre i regnen og primært tager lidt billeder af asiater der bruger paraply. Det slutter med lidt shopping til at tage med retur til værelse 304. Her tilbringes aftenen, mens det fortsat pisser ned.

Onsdag den 18. December

Der kan soves længe, da dagens turistaktiviteter først starter kl. 11. Det giver også god tid til at nyde hotellets morgenbuffet, der stikker de hidtil hjemmelavede alternativer med mange længder. Her er alt hvad hjertet kan begære.

Kl. 11 holder Remarkable Scenic Tours – intet mindre – klar i en minibus med 12 rejsende. Turen går til nogle af de flotte steder rundt omkring Queenstown. De første par stop giver mulighed for at se på udsigten blandt de imponerende bjerge i området. Vejret er fint til formålet. Letskyet og nogen blæst på toppen.

Efter en god time når vi til Cardrona Hotel. Det er en gammel pub holdt i meget klassisk stil. Mægtig hyggelig og perfekt til en øl-pause. Så går det videre til turens highlight Wanaka. Det er en hyggelig lille by ned til Lake Wanaka, med fantastisk udsigt til Mt. Aspiring med sne på toppen. Det er også et glimrende sted til en frokost.

Efter en times tid går det videre af de snoede veje med de store udsigter. Til sidst når vi til Arrowtown, ikke langt fra Queenstown. Det er en gammel guldgraverby, der var nedslidt i mange år, men nu er istandsat på turistvenlig måde. Masser af mulighed for shopping i de gamle restaurerede huse, hvis man er til det. Hvis man ikke er til shopping, kan man i stedet gå ned og se nogle af de gamle hytter de kinesiske guldgravere boede i, da man dyrkede det trip på stedet for godt 100 år siden. Også en times tid her, inden det går retur til Queenstown.

I Queenstown går det så i noget aftensmad, og så er det også skønt at sidde på en bænk ved Lake Wakatipu og kigge ud over den. Så ellers retur til hotellet og festen er slut for i dag.

Torsdag den 19. December

Milford Sound er et must-see i New Zealand ifølge guidebøgerne. Så der må jeg ud. Turen er lang. Afgang kl. 7.30 med Altitude Tours i en minibus. Der er 300 km. derud så turen tager knap 6 timer med diverse scenic stops undervejs. Turen er ganske spektakulær igennem flere bjergkæder. I starten er vejret glimrende. Senere bliver det mere skummelt med regn og lavthængende skyer.

Kl. 13.30 er vi fremme, og så er det tid til godt 2 timers sejltur på fjorden. Det starter dog med en god frokost ombord. Desværre er vejret direkte tvivlsomt. Det står ned i stænger og udsigten er begrænset. Til gengæld giver det masser af vandfald ned langs de stejle klipper. En del af konceptet med disse ture er at bådene skal sejle helt hen til vandfaldene og så er set-uppet at de glade turister skal stå ude på fordækket og blive smaddervåde. Gæt hvem der ikke hopper med på den galej, men vælger bagperronen, så man kan komme tørskoet i land. Ellers er omgivelserne mere dramatiske end egentligt smukke, hvilket må tilskrives det tvivlsomme vejr. Det er der for øvrigt ikke noget usædvanligt i. Det regner normalt mellem 7 og 9 meter om året – og ja – de opgør det i meter.

Lidt i 4 i land igen. Ind i den forkrampede minibus, og så tilbage til Queenstown så hurtigt hjulene kan bære os, med kun et enkelt stop undervejs. Hjemme på hotellet kl. 19.30. Også i Queenstown er det regnvejr, suppleret med torden oppe i bjergene. Så jeg gider ikke gå til downtown for at spise, men nupper det på hotellets semifine restaurant. Også rart at prøve noget andet end chips.

Fredag den 20. December

Lidt støvregn fra morgenstunden, og temperaturer omkring 6 grader. Det er koldere end det var, da jeg holdt sommerferie på Grønland. Men heldigvis er der ingen særlige planer for dagen.

Så efter morgenmaden – sen – kan jeg bare gå ud i byen indtil jeg ikke gider mere. Jeg starter med en tur rundt i den lokale botaniske have. Mange fine planter vi er ikke er vant til på danske breddegrader. Så ellers ned til en sti langs den Lake Wakatipu. Søen omgiver Queenstown og er New Zealand’s 3. største. Der er også en flot udsigt over til nærmeste bjergkæde “The Remakables”. De laver fint op til deres navn med sne på toppen.

Gåturen ender inde i selve Queenstown. Som tidligere nævnt er det en udpræget turistby med masser af turistforretninger, turoperatører og heldigvis også restauranter og andre spisesteder. Da det passer fint med tidspunktet, kan jeg ikke undslå mig for at gå ind på pub’en med det gode navn Pog Mahone (Kiss my Ass), som også er var navnet på det oprindelige The Pogues. De mangler turister for tiden på grund af det middelmådige vejr, så alle spisesteder har fine tilbud. På Pog Mahone er det en lækker steak med fritter til 20 NZD.

Da den er nakket – sammen men en pint af den lokale øl fra Speight’s – fortsætter gåturen langs Wakatipu. Turiststrømmen er begrænset. Der er dog en del kinesere, og herunder en større opsætning af noget bryllupsfotografering, som er i gang langs søbredden. Det asfaltstien forandrer karakter til en skovsti udenfor byen, vender jeg næsen rundt og bevæger mig tilbage til hotellet til en pause.

Senere på dagen en ny lille tur ind til centrum. Denne gang for at hente noget mad i et supermarked. En glimrende baguette med roastbeef, som slæbes med retur til 304. Her kan man så sidde om aftenen og se cricket på TV og læse Jo Nesbø.

Lørdag den 21. December

Så skinner solen også i Queenstown. Så efter et solidt morgenfoder, så går der turist i den. Ned af bakken og ned til havnen. Første aktivitet er en sejltur på turkisblå Lake Wakatipu. Der er flere der tilbyder den aktivitet. Jeg vælger at sejle med Million Dollar Cruise, for deres båd er ret lille og medtager derfor ikke de kinesiske grupperejser.

Det er en fin tur, som kan nydes udenfor på øverste dæk. Den går op forbi en masse rigmandsvillaer, der ligger ned til søen og med en flot udsigt til The Remarkables og alle de andre bjerge rundt om idylliske Queenstown. Også byens flotte golfbane kommer vi forbi.

1 ½ time senere er vi i land. Tid til frokost og Pog Mahone ligger lige ved siden af, så det giver jo sig selv. Burger & Beer er lige et setup for mig. Efter det, så går det i endnu en lille bakkebestigning, nemlig op til indgangen Queenstown Skyline, som er en svævebane op til toppen af Ben Lomond. Her er der en fabelagtig udsigt over Queenstown og Lake Wakatipu, som gør sig fint i dagens solskin. Heroppe kan man også vælge at bungyjumpe, paraglide, mountainbike ned af bjerget eller køre rundt på plasticslæder. Mange på disse kanter har hang til disse farefulde aktiviteter. Det har jeg ikke, så jeg napper bare svævebanen retur i god ro og orden. Herfra er det så retur til hotellet.

For ikke at forjage sig, så afslutter det også dagens turistaktivitet. Aftentur til byen for at hente en sandwich og en sodavand – that’s it.

Søndag den 22. December

Ingen særlige aktiviteter i dag. Hænger ud i Queenstown. Sunday Roast på Pog Mahone.

Mandag den 23. December

Sceneskifte igen. Efter morgenmad er det tjek ud fra fornemme Millennium Hotel, og en Super Shuttle ud til Queenstowns lidt for lille lufthavn. Kl. 11.40 er der afgang til Christchurch. Der er ikke så langt. Flyturen er kun på 40 minutter, men til gengæld vanvittig flot.

I Christchurch er det så en ny Super Shuttle ind til min lille lejlighed i komplekset West Fitzroy. Hurtigt tjek ind og så er der adgang til en rigtig hyggelig lille lejlighed. Her er et køkken, en lille stue, et lille soveværelse og alt i hårde hvidevarer. Tæt på centrum. Helt perfekt.

Så er det ellers ud og juleshoppe. Der skal købes hjem til de kommende dage. Godt nok har forretningerne åbnet den 24., men den 25. December er næsten alt lukket. Så jeg smutter ned til New World Supermarkedet. De har et rigtigt godt udvalg, venligt og kompetent personale og noget så oldschool som en der pakker dine varer ved kassen. Meget bedre end den normale Føtex. Der købes færdigretter, pizza, morgenmad og juleslik til den kommende højtid. Så går det ikke helt galt.

Lidt senere en lille tur rundt i Christchurch’s centrum. Christchurch er meget amerikansk i sin byplanlægning, så man føler mere man befinder sig i en forstad end i et bycentrum. Byen er nu heller ikke særlig stor. 340.000 indbyggere. Jeg smutter hen til Cathedral Square for at se byens Katedral, der var tæt på at blive smadret totalt ved det store jordskælv i 2011. Nu er den under genopbygning, så man kan af gode grunde ikke komme ind, med mindre da man er en due. De flyver frit rundt derinde og bruger tag-stolperne som fuglepinde.

Herfra går det hjem igen. En færdigret ryger i mikro’en og maden er klar på 3 minutter. Herfra går det i traditionel aftenafslapning med Sky Sport – i aften med rigtig spansk bold på Sky Sport 8.

Tirsdag den 24. December

Det er den dag på året, men her i landet er det nu ikke noget særligt. De fleste forretninger og attraktioner har åbent. Det er først i morgen man for alvor fejrer jul. Og så kan man i øvrigt klare det på 1 dag.

Jeg starter denne dag med at gå ind til Cathedral Square, for at kigge nærmere på Christchurch. Normalt prøver jeg at undgå Hop-on Hop-off busser til det formål, men da bussen i Christchurch er skiftet ud med en række gamle sporvogne, så er det ok. Billet til 25 NZD købes og jeg hopper ombord.

Ruten er ikke så lang, men ganske interessant. Ikke underligt er der fokus på jordskælvet i 2011 og den efterfølgende genopbygning. Jeg hopper af første gang for enden af High Street. Herfra er der en kort gåtur til Christchurch midlertidige domkirke. Den er vældig miljøvenlig. Primært bygget af pap, og omtales også som The Cardboard Cathedral. Jeg tjekker den ud, og banker på de rør bygningen primært består af, og som man normalt ville bruge til at sende plakater i.

Derfra går det videre med sporvognen hen til en række gamle flotte bygninger ved Worcester Boulevard. Det bliver også til en kop kaffe på Boulevardcaféen som ved gud er anderledes end navnebroderen ved Ingerslevs Boulevard. Herfra så ombord på en ny sporvogn – de er nemlig forskellige alle sammen – til sidste stoppested ved New Regent Street. Det er hyggelig lille gade i centrum. Herfra går jeg retur til mit hotel, gennem denne hyggelige, men lidt mærkelige by, hvor nogle ødelagte huse står ved hjælp af “stålskeletter” mens man venter på at få råd og tid til at sætte dem i stand. Andet er raget ned, og erstattet at nyt eller henstår som lidt umotiverede parkeringspladser.

Tur 2 senere på dagen bliver lige over på den anden side af vejen. Her ligger Quake City. Det er et museum om jordskælvet. Meget fint og meget rørende. Herefter er det så tid til årets julemenu. Det er hverken and eller flæskesteg, men derimod en udmærket julepizza fra New World.

Dagen slutter så med julekoncert i Victoria Park. Kor og orkester synger julen ind med julesange, sammen med et pænt stort publikum. Vældig fint.

Onsdag den 25. December

Det er godt nok stille på sådan en Juledag i Christchurch. Kun turistsporvognen tøffer lidt rundt. Alt andet er lukket – museer, restauranter, caféer – hele pivtøjet.

Så jeg vælger også en stille og rolig dag. Fra morgenstunden – eller skulle vi sige formiddag – smutter jeg op ad vejen til Hagley Park. Her er der bl.a. en golfbane. Nogle enkelte er ude at gå en julerunde. Jeg smutter dog videre til den Botaniske Have, som er den eneste seværdighed der har åbent i dag. Fin og pæn som sådan nogle jo er. En del turister – primært af kinesisk oprindelse. Herfra ind til centrum igen. Denne gang mest for at kigge på nogle af de mange bygninger, der stadig står som forfaldne monumenter fra jordskælvet i 2011. Det er faktisk lidt rystende at opleve, og er nok årsagen til at Christchurch er en af de mest besynderlige byer jeg nogensinde har besøgt. Herfra er der pause i lejlighed med mikrobølgefrokost.

Tur 2 går ind i centrum og byens shoppinggader. Det er næsten surrealistisk at gå rundt mellem de store forretninger, som alle har lukket. Kun enkelte andre turister og så den famøse sporvogn der triller forbi. Af gode grunde handles der ikke. I stedet hjem til afslapning, eftermiddagslur, tøjvask, køleskabspizza og film – Highwaymen – på Netflix.

Torsdag den 26. December

Julen i New Zealand er rimeligt kortfattet. Den varer 1 dag – slut finale. I dag fungerer verden igen.

Så jeg kan derfor tage på udflugt til Akaroa. Turen starter på Christchurch’s flotte busterminal. Det tager 2 timer med bus til Akaroa, som er en lille turistby sydøst for Christchurch.

Så hænger jeg ud i den turistvenlige by et par timer. De har besøg af et krydstogtskib, så der er lige rigeligt med turister. Men kl. 12.45 er vi klar til dagens clou. Et par timer ombord på Akaroa Dolphins båd, og så på jagt efter delfiner og sæler i bugten. Ombord er også Buster – en delfinhund. Den har bedre hørelse end os, og kan høre når der er delfiner i farvandet.

Det går nu ganske hurtigt, så dukker de op langs med båden. Det er små Hector delfiner, og de er sindssygt hurtige og adrætte. Man prøver så godt som muligt at tage billeder, men de er ikke specielt samarbejdsvillige, og man kan dårligt nå at sige Nebukadnezer inden de er forsvundet igen. Det bliver dog til adskillige fine spotninger i de næste par timer. Sæler er der også rigeligt af. De er nemmere at have med at gøre. De ligger og feder den på klipperne, og det gør fotografering uligt nemmere. Efter godt 2 timer går vi i land igen, efter en rigtig fed tur.

Så er det ellers bare at vente på bussen retur til Christchurch. Også det tager 2 timer. Rigtig lækker pizza i en foodhall på den anden side af busterminalen, retur til domicilet, fødderne op og cricket på skærmen.

Fredag den 27. December

Sceneskifte igen. Nu til Australien og Melbourne. Et gensyn med en by jeg også besøgte for godt 20 år siden. Der kan soves længe, og derefter tjekkes ud fra glimrende West Fitzroy. Afhentning af Super Shuttle og så ud til den lækre lufthavn i Christchurch.

Afgang med Quantas lidt forsinket omkring kl. 14.00. Turen til Melbourne tager knap 4 timer, men 2 af dem tjener jeg på tidsforskellen. Derfor ankomst kl. 16.00. Så fat i bagagen, forbi de emsige toldere, der primært sørger for at du ikke slæber ulovlige bananer ind, fat i en Skybus, ind til Southern Cross Central og så en gratis shuttle-bus til min lejlighed. Den ligger i Chinatown og stedet hedder Punthill Little Bourke. Lejlighed 409 og den er fremragende.

Så ellers ud for at foretage lidt introshopping. Melbourne er vældig dynamisk sådan en fredag aften. Masser af mennesker på gaden. Jeg finder et supermarked og får købt juice, ost og toast. Så er morgenmaden på plads. Som sædvanlig på disse kanter imponeres jeg over de superlækre supermarkeder. På vej hjem købes også aftensmad. Det går naturligvis i kineser take-away. En gang ris og kylling er vel altid godt. Herefter aftenafslapning i lejligheden, inden jeg smutter i seng lidt halvtidligt på grund af de 2 ekstra timer, der er hældt på dagen.

Lørdag den 28. December

Står så halvtidligt op i dag. Efter hjemmelavet morgenbord – yoghurt og toast – er det ud at kigge nærmere på byen. Temperaturen er behagelig – omkring 25 grader. Først en tur hentet I Lonely Planet guiden. Det går i Streetart og Shoppingarkader i centrum. Først Streetart. Det foregår i nogle smalle gyder, som er sidegader til Flinders Lane. Den første hedder Duckboard Place og AC/DC Lane. Rigtig meget flot streetart. Jeg har altid fundet det fantastisk når der er nogen der kan det. Ikke som det krimskrams der er tegnet på Ringgadebroen. Det samme er tilfældet i nærliggende Hosier Lane.

Herfra videre ind til centrum, for at kigge på nogle af Melbournes flotte shoppingarkader. Vi snakker ikke Bruuns Galleri her, men gamle arkader med gamle specialbutikker og masser af små restauranter. Undervejs er der også Buskers, der giver den på elektrisk violin med tilhørende boombox. Turen slutter nede ved den ikoniske banegård ved Flinders Street. Herfra smutter jeg hjem til pause.

Eftermiddagsturen er lidt af et sats. Jeg smutter ud til Melbourne Cricket Ground – en gåtur på ½ times tid – for at se om jeg kan få billet til 3. dagen af testmatchen i cricket mellem Australien og New Zealand. Cricket er stort på de her kanter, så jeg er ikke sikker. Men for 30 AUD får jeg en plads til "generel admission", som er højt oppe under taget. Det hjælper selvfølgelig stadion kan tage omkring 102.000 tilskuere. Jeg tænker der er knapt halvt fyldt. Men jeg må sige det som det er. Spillet er kedeligt med alt for mange og lange pauser. Og bedst som man tror der skal ske noget – så går alle spillerne til te-pause. I sandhed en burgøjser-idræt. Det hjælper heller ikke at Australien er kommet alenlangt foran. Publikum kan inddeles i 3 kategorier. Dem der følger med, dem der keder sig og dem der er i færd med at drikke sig i hegnet. Jeg keder mig, og smutter hjem efter 2 timer, da man går til endnu en te-pause.

Aftensmaden her på stedet er ikke noget problem. Der er tusindvis af kinesersnaske i kvarteret. Jeg har udset mig Hawker Chan som min favorit. Den er billig og frekventeres af et yngre kinesisk publikum – og så har de take-away. En gang roasted pork rice står i 40 kr.

Søndag den 29. December

På lidt underlig dagstur med Wildlife Tours. Turen er næsten identisk med en jeg var på da jeg var her for første gang for godt 20 år siden.

Der er afgang kl. 12 mod Phillip Island. Første stop er en lille pause, som egentlig er ret sjov fordi nogle fiskere er ved at rengøre fisk. Det tiltrækker et betydeligt antal pelikaner. Men herefter begynder det at blive problematisk. Næste stop er en lille dyrepark kaldet Maru Koala Park. Her kan man fodre kænguruer og få taget et billede sammen med en koala. Det sted er jeg ikke vild med. Dyrene har ikke meget plads, og kan ikke være i fred for publikum. Noget især børn har svært ved at håndtere. Cirkusset med koala-fotografering er væmmeligt.

Herfra videre ud til Phillip Island. Først et stop ved en lækker strand. Fed udsigt, selv om det som sådan ikke er en seværdighed. Videre til The Nobbies, også med en fin udsigt, men for mange turister. Så et lille stop ved en lille sø Swan Lake. Vist mest for ikke at komme for tidligt til aftenens hovedbegivenhed. Men faktisk det bedste stop med mulighed for at se lokalt fugleliv, nogle wallaby’s – små kænguruer – og mod enden dukker der såmænd også en copperheadslange op i kanten af stien. Dem skal man være påpasselige med. Et bid fra sådan en fyr koster et hospitalsophold, men man vil formentlig overleve.

Til sidst når vi frem til turens finale – selve formålet med turen. The Penguin Parade, hvor omkring 1.000 små pingviner går i land i fælles flok omkring solnedgangstid. Men her er den altså også gal. Der er alt for mange mennesker, alt for meget støj, alt for meget tumult og oplevelsen er faktisk rigtig dårlig. Og jeg er stærkt skeptisk overfor at pingvinerne skulle være ligeglade med publikums tilstedeværelse. Det hele minder om et show tilrettelagt for at score kassen for den lokale wildlife-organisation og de lokale turoperatører.

Hjemme igen efter midnat, og på hovedet i seng.

Mandag den 30. December

Vejret i dag er nok det mest bizarre jeg nogensinde har oplevet. Det er 40 grader varmt og der blæser en pelikan. Blæsten gør at man faktisk kan opholde sig udendøre i kortere perioder. Det havde jeg næppe klaret med 40 grader og skyfri himmel.

Dagens første tur bliver derfor lokal. Jeg bor midt i hektiske Chinatown. Her er flertallet skævøjede og taler kinesisk, og næsten alle restauranter og forretninger er kinesiske. Nogen af dem gider ikke besvære sig med menuer på engelsk. Little Burke Street – hvor mit hotel ligger – er pyntet op med røde rispapirlamper og der er flere af de traditionelle kinesiske indgangsportaler. Et sjovt og spændende kvarter.

Herfra smutter jeg over til Swanston Street. Her ligger Victoria's Statsbibliotek. Det er vældig flot – og det er indendørs. Jeg bruger lidt tid på at tjekke den fine bygning ud, som dog primært bruges af studerende med elektroniske hjælpemidler. Bøgerne synes at have begrænset anvendelse. Jeg leder lidt efter nogle “Bill og Ben”-bøger, men finder ingen. Så kan det være lige meget, og jeg forlader stedet.

Udenfor er det nu blevet uudholdeligt, så efter frokost og lidt shopping smutter jeg retur til min dejlige lejlighed i Chinatown.

Ud på aftenen er temperaturen faldet lidt. Så jeg tager en sporvogn ned til Crown Casino. Egentlig ville jeg bare gå en tur dernede, men når man nu er der….Der proppes 50 AUD i en automat, og efter at have brugt et par timer på nogle forskellige kan der printes en bon ud på 110 AUD som indkasseres. Et overskud på 300 kr. er vel OK.

Så var tanken egentlig at gå hjem, men nu regner det pludselig. Så det bliver sporvogn i stedet. Jeg er nu indenfor sporvognenes gratis-område, så turen koster ingenting og jeg undgår at blive våd.

Tirsdag den 31. December

Temperaturen er droppet betydeligt. Fra 40 til 20 grader. Mildest talt noget mere behageligt. Tur 1 bliver en tur rundt i centrum. Melbourne er en fed “gå-by” da den er rimeligt flad. Først op til Melbourne Gaol – byens gamle fængsel. Her kan man besøge celler, og læse om de berømte fanger – bl.a. Ned Kelly – som har siddet inde her. I en nærliggende retssal er der også en fin gennemgang af, hvordan en retssag forløb i gamle dage. Det var ikke altid retfærdigt.

Videre til en hyggelig park Carlton Gardens. Der er masser af parker i Melbourne. Dejligt sted at sidde og slappe lidt af. Så videre til Queen Victoria Market, dog afbrudt af en pizza-pause. Der er gang i den på markedet. Der købes ind fra fiskehandlere, slagtere og grønthandlere til den lokale nytårsmenu. Fra Queen Victoria tager jeg den gratis sporvogn hjem til en pause.

Senere på eftermiddagen ned til floden Yarra og over til Southbank på den anden side. Der er mange mennesker i byen nu. Barer og caféer er godt fyldt op. Der varmes op til aftenen. Det gør jeg så også, nemlig ved på hjemvejen at købe en gang kinesersnask hos Hawker Chan.

Ud på aftenen er det tid til dagens begivenhed. For det er jo nytårsaften. Jeg smutter over i en park, hvor der skulle være noget halløj. Det synes dog ret kedeligt, og træerne er i vejen for fyrværkeriet, så i steder smutter jeg ned til jernbanen og finder mig en fin plads ved en bro. Ved midnatstid går det så løs fra alle hjørner. Melbourne har altid haft et mindreværdskompleks overfor Sydney, så det kompenserer de for ved at fyre dobbelt så meget krudt af – i alt 15 tons. Det er vældig flot fra de høje bygninger i downtown-området. Det hele er overstået på et kvarter. Så kan størstedelen af byen trisse hjem igen. Det foregår i forbløffende ordentlighed, selv om det skønnes der har været over 300.000 tilskuere.

Video: Fyrværkeri over Melbourne

Andre steder i Australien er det knap så fredsommeligt. Især på grænsen mellem Victoria og New South Wales er der frygtelige bushfires, med omkome og mange mennesker der har mistet deres hus. Så den her tur får da mærket sin del af naturens luner.

Onsdag den 1. Januar

Det er tid til en tur til galopbanen Flemington. Galop er en stor sport på disse kanter. Der kører særligt tog derud, og galopbanen har sin helt egen station. Selve anlægget er kæmpestort. 3 store tribuner og masser af plads omkring. Det kan rumme godt 120.000 tilskuere. Så mange er der slet ikke i dag, men alligevel pænt fremmøde. Mange har jakkesæt og slips på – og nogle gevaldige kjoler og hatte. De søger dog primært mod medlemmernes områder, hvor andre – som undertegnede – ikke kan komme ind.

Jeg går lidt rundt for at mærke stedet og atmosfæren. Ved staldene, paddock’en, langs banen – som næsten en et stort campingområde – og naturligvis også på de tribuner, hvor jeg nu har adgang. Det bliver også til lidt spil. Mest succesrigt i 4. løb, hvor jeg sætter 5 AUD på hesten Halvorsen, idet jeg antager at krikken er opkaldt efter en tidligere AGF forsvarsspiller. Never mind – Halvorsen vinder i fin stil til odds 3,30. Efter 6. løb har jeg ligesom set det. Jeg smutter om bag tribunen til jernbanestationen og tager tilbage til Southern Cross og herfra sporvogn hjem.

Om aftenen prøver jeg så noget nyt. Jeg skifter min kinesiske snask ud med en anden kinesisk snask. Jeg skal ikke kunne påstå det er anderledes, men som sædvanlig er det et fornuftigt og billigt måltid. Ellers aftenafslapning i lejligheden.

Torsdag den 2. Januar

Sidstedagen. Sove længe, pakke sammen, tjekke ud og stille bagagen i receptionen til opbevaring. Så sporvogn 96 ud til hyggelige St. Kilda. Her kan man gå en tur ud på en pier, se en fin udsigt ind over Melbourne, gå en tur langs stranden og se køen foran forlystelsesparken Luna Park. Køen gør at jeg ikke gider gå ind, men i stedet smutter retur med sporvogn til centrum.

Som noget muligt politisk ukorrekt slutter turen her af på Casino. Det går skidt, og jeg taber pænt meget – men vupti – lige før jeg skal hjem hoster bæstet op med 200 AUD. Så holdt han alligevel skindet på næsen – godt og vel. Det medfører en grad af lykke så stor, at jeg rask væk forærer mit ral til en hjemløs og resten af mit lokale rejsekort til receptionisten på hotellet.

Så ellers fat i bagagen, fat i en Skybus og ud i lufthavnen. Alt for tidligt som sædvanligt, men da check-ind åbner går det kvikt også gennem security. Flyafgang kl 22.30 til Dubai.

Fredag den 3. December

14 timers flytortur inden ankomst i Dubai fredag morgen. Der kan dog soves momentvist. Så er der 2 timers pause inden yderligere 6 ½ times pinsler til København. Ankomst 12.40 men det går kvikt gennem lufthavnen, så jeg fanger et tog til Aarhus 13.30. Hjemme ca. 3 timer senere.