Lørdag den 30. Juni

Jetzt geht loss. 2 ½ uges sommerferie i Schweiz. Der kommer til at gå en del tog i det her, så man kan lige så godt starte ordentligt. Afgang fra Aarhus kl. 7.30. Det kører til Flensburg. Her kører der et andet til Neumünster. Her starter det lange stint, med ICE til Basel. Første klasse, så det er vældig komfortabelt. I Basel videre med et lokalt til Luzern, hvor turen starter. 13 timers togtur. Kunne givetvis gøres hurtige med fly, men ikke nær så mageligt.

I Luzern tjek ind på Hotel Alpha. Det er i gangafstand fra stationen. Det omtales som et budget-hotel, men er såmænd dyrt nok endda. Det er vilkårene i Schweiz. Jeg får lige tjekket ind på værelse 301, og når 2. Halvleg af Uruguay-Portugal i TV-stuen inden der pakkes ud og pakkes sammen.

Søndag den 1.juli

Så begynder det for alvor. Sommersol og 25 grader. Tid til at gøre Luzern. Det sker ved hjælp en en lille guidebog, jeg har fået på hotellet, med de lokale sights fint afmærket på et kort. Først Kappelbrücke som er en gammel træbro hen over floden Reuss. Normalt går broer jo direkte over en flod, men den her går på skrå og er derfor temmelig lang. For at man ikke skal kede sig, er den udsmykket med fine træskærearbejder, der formentlig fortæller en historie.

Ovre på den anden side af floden fortsætter gåturen. Op til et Løve-monument hvor en løve er hugget ind i en klippe. Videre gennem centrum og så op ad en bakke Museggmauer med en række tårne. Jeg gætter på forsvarsværk. Man kan gå på dele af muren og der er en fin udsigt over byen.

Så ned igen. Gennem hyggelige kvarterer og pladser. Folk hænger ud på de lokale cafeer og restauranter. Så over floden igen – og igen via en ældgammel træbro med flotte kunstværker. Den her er dog lige. Så stiles mod hotellet, men først blive det lige Schnitzeltid, inden der kan slappes af på værelse 301.

Senere på dagen en ny tur. Den går ned til Lake Lucerne og ender ude ved en lille park, hvor der er storskærm. Her kan jeg så sidde og se Rusland slå Spanien ud af VM efter straffespark. Der er en del Spanjakker til stede og de er ikke udelt begejstrede. Dagens højdepunkt – kampen mellem Danmark og Kroatien - tagere jeg pr. streaming på hotellet. Den taber vi – efter straffe.

Mandag den 2.juli

Dagens tur er en af de mere komplekse. Efter morgenmad går jeg ind til kajen ved Lake Lucerne, hvor turbådene sejler fra. En af dem sejler til Alpnachstad. Den tager jeg med. Det tager knap en time på Lake Lucerne, som er rigtig flot. I Alpnachstad skal man så skifte til en tandhjulsbane. Den er meget gammel og angiveligt en af de stejleste i verden. Den er så en god ½ time om at slæbe sig op til toppen af Mt. Pilatus  - opkaldt efter Pontius. Udsigten undervejs er intet mindre end spektakulær. Oppe på toppen er der så hotel og Visitorcenter, og man kan gå rundt på stier og nyde den flotte udsigt. Et par Stenbukke kravler også rundt heroppe. Det bruger jeg så et par timer på.

Så er det ellers ned igen, men denne gang med en svævebane. Først et lille stykke i en fyr med en stor gondol. Så skifter man til en anden med mange små gondoler, det er hængt op på tovbanen tæt på hinanden. 3 kvarter tager nedstigningen, mens man sidder og håber på at wiren holder. Der gør den heldigvis. Svævebanen ender i Kriens, som er en forstad til Luzern, så efter en sejltur, en tandhjulsbane og 2 svævebaner så er det nu tid til en bybus. 1’eren – en 3-ledet BRT-trolleybus - for nørderne – kører til centrum og læsser mig af næsten ved hotellet. Her er det så pausetid.

Efter en kort en af slagsen bliver det til en ny rundgang i Luzern. Den her gang uden guidebog. I stedet tager jeg bare de gader der nu passer mig.

Slut ved 4-tiden. Resten af dagen går i VM-bold, pizza på den lokale og afslapning. Det skal jo også passes.

Tirsdag den 3. Juli

Semi-regnvejrsdag i dag. Så jeg tager på bådtur på Lake Lucerne og nabosøer. Så kan man sidde på dækket når det er tørvejr, og gå indenfor når det regner. Heldigvis bliver det mest på dækket. Båden er en almindelig rutebåd. Det er vældig praktisk for så er der ingen plaprende turistguide med og man kan så også bruge sit dyrt indkøbte Swiss Travel Pass. Sejlturen er fin og dejlig og ganske imponerende med de mange høje bjerge omkring søen.

Efter 2 timer gør jeg et ophold. Det er i den hyggelige by Brunnen. Her går jeg lidt rundt og jeg får frokost på en lokal restaurant. Kan egentlig godt lide når servitricen spørger om der er nok, i stedet for det normale spørgsmål om det smager godt. Kvantitet fremfor kvalitet her.

Ved 2-tiden kan jeg så sejle tilbage til Luzern i tiltagende bedre vejr. Jeg når at se det meste af kampen mellem Schweiz og Sverige. Schweiz taber, men det medfører ikke umiddelbart landesorg. De lokale går vist mere op i skisport og Roger Federer. Kort aftengåtur i det lokale hood. Det er hyggeligt med masser af smårestauranter. Jeg foretrækker dog en baguette-ting, som kan tages med retur til hotellet, hvor man så kan se aftenkampen mellem England og Colombia.

Onsdag den 4. Juli

Farvel til småskrabede Hotel Alpha i hyggelige og flotte Luzern. Afgang ved 10-tiden til Grindelwald ude midt i Alperne. Først langs med turkisblå søer og flotte bjerge til Interlaken. Det tager 2 timer i mageligt tog. Så skal der skiftes. Den sidste tur til Grindelwald tager ½ time, og nu er det stejlt. I Grindelwald tager jeg en bybus hen til Hotel Residenz. Jeg kunne have gået, men var ikke helt klar over hvor langt der var. På hotellet har de så været så venlige at opgradere mig. Jeg har fået en lille lejlighed med køkken, soveværelse og opholdsstue. Det er jo genialt. Men helt vildt bliver det, da jeg åbner døren til altanen. Hold da kæft en udsigt. Direkte over på de store bjerge med Eiger som det største. Jeg har aldrig set mage, og kunne bare vælge at sidde på den altan de næste 4 dage og glo.

Men det kan jo ikke nytte noget. Man er jo kommet for at få max ud af sit rejsepas. Og der er 50 % på svævebanen op til bjerget First. Så den tager jeg. ½ time op. Så en gåtur deroppe. De har bygget en gangbro på kanten af bjerget, så man kan kigge direkte ned. Til sidst går man ret langt ud fra bjergkammen. Ret vildt, og her kan Sallings Rooftop i Aarhus altså godt pakke sammen. Efter lidt tid begynder de så at slå parasollerne ned. De lokale ved nemlig at som skyerne samler sig, så kommer der regn. Vi andre kan så lære, at de lokale har ret. Så da det begynder at regne smutter jeg retur til Grindelwald downtown med gondolen.

I Grindelwald kan man jo så passende købe nogle færdigretter man kan tilberede i sit lønkammer. Dette – sammen med 2 Studenten-schnitten fra det lokale Bäckerei  - gør det ud for aftensmad. Aftenen bruges i øvrigt primært på altanen med åben mund og polypper.

Torsdag den 5. Juli

Kombinationen lavthængende skyer og højtliggende seværdigheder er ikke optimal. Det planlagte dagsprogram med svævebaner aflyses, og i stedet iværksættes Plan B. Det er en dagstur til Thun. Thun er en hyggelig by ved floden Aare. Det tager en time med toget at komme dertil, og jeg hænger ud nogle timer i byen. Det er behageligt at gå rundt i de hyggelige gader, flotte pladser og spøjse gamle træbroer som i Luzern. Frokost bliver på en hyggelig cafe med udsigt over floden. Jeg bestiger også en bakke for at nå op til Schloss Thun. Det er sådan et rigtigt Askepot-slot med tårne. Man kan komme ind for at se et museum, men jeg prøver at holde dette som museumsfri tur, så det hopper jeg over. Herefter tilbage til jernbanestationen, og med de supereffektive Schweiziske jernbaner retur til Grindelwald på en time.

I Grindelwald er det regnvejr, så det var en klog beslutning at tage på tur. Der købes ind til aftensmad og aftenhygge. Selv om det er lidt småkoldt tilbringes aftenen til dels på altanen. Selv i skummelt vejr er udsigten til Eiger, Moench og Jungfrau utrolig. Der bliver også tid til at kigge i tur-bogen – Philip Kerr, “Den blege forbryder”.

Fredag den 6. Juli

Desværre endnu en dag med dårligt vejr. Lavthængende tunge skyer og regnvejr. Skyerne er trælse fordi de tager det meste af udsigten. Regnen er træls fordi man bliver våd. Men det kan ikke nytte noget. Man må afsted. Så det bliver afgang med toget ved 9-tiden til Lauterbrunnen, og derfra videre med et bjergtog til Wengen. Det tager en lille time. Man kunne have taget 2 svævebaner hen over et bjerg, men det synes jeg ikke rigtigt gav mening, når man bare ville se skyer på turen. Wengen er kendt for det berømte Lauberhornrennen. Havde det været i dag skulle det have været på vandski. Jeg hænger ud en times tid i den hyggelige by, inden jeg tager banen retur til Lauterbrunnen. Her går jeg også en fornuftig tur, bl.a. ud til et vandfald, der kommer drønende ned af en stejlt skrænt i udkanten af byen. Det bliver også til en frokost i form af en seriøst stor og lækker Bratwurst fra en gadeslagter. Seriøst gennemblødt vender jeg tilbage til stationen, hvor toget kører retur til Grindelwald efter 1 skifte undervejs.

Tilbage ved 3-tiden. Jeg har fået nok af pis-vejret og kan med rimeligt god samvittighed bruge resten af dagen på 2 VM-kvartfinaler på Schweizisk TV. Selv udsigten til mine bjerge fra altanen, er mere eller mindre druknet i skydækket.

Lørdag den 7. Juli

Så er det tid til et af turens – i bogstaveligste forstand – højdepunkter. Turen går til Jungfraujoch. Det er simpelthen det højeste sted man kan komme med tog i Europa. Stationen ligger i ca. 3.500 meters højde, og selve stationsbygningen er sprængt ind i bjerget Jungfrau. Turen derop er med 2 bjergbaner. Først med en bjergbane fra Grindelwald til Kleine Scheidegg. Her skifter man så til en anden bjergbane, der kan klare endnu stejlere stigninger, og som kører til Jungfraujoch. Udsigten undervejs er fantastisk. Vel at mærke når man kan se den, for størstedelen af etape 2 foregår inde i bjerget. Her huggede og sprængte man tunnellerne for ca. 130 år siden. Det er ret vildt at tænke på, og også lidt på hvorfor har man fundet behov for en jernbanestrækning så højt oppe, hvor der ikke kan bo nogen. Udsigten oppe fra toppen er naturligvis fantastisk. Ikke mindst fordi regnen og skyerne er forsvundet, og det nu er det klareste solskinsvejr. Man kan se bjerge og gletschere fra forskellige områder. Er man frisk kan man også gå en lang tur på sneen, men jeg har desværre glemt den mærkelige stav alle de andre bruger til det formål.

Jungfraujoch er også en gigantisk turistattraktion. Det vælter med kinesiske turgrupper, og jeg finder en sær fornøjelse ved at gå i vejen for deres evindelige selfies. Stedet er af samme grund også rigeligt kommercialiseret med forretninger og andet pangel, der efter min mening minder lidt for meget om Disneyland. Det synes lidt åndssvagt, når nu naturoplevelsen er så imponerende. Eneste sted jeg besøger er chokoladefabrikanten Lindt’s lille forretning, men det er nu kun fordi man får smagsprøve når man går. Jeg hænger ud deroppe en 3 timer, inden det bliver retur med et lille ophold i Kleine Scheidegg undervejs.

Hjemme i Grindelwald går det så i en sen frokostschnitzel og lidt småindkøb. VM-fodbolden skal jo passes. Der er 2 kvartfinaler at følge. Pauserne bruges på altanen med den store udsigt.

Søndag den 8. Juli

Farvel til Grindelwald og min skønne udsigtslejlighed. Nu går det til Zermatt – Home of Matterhorn. Det sker med det yderst effektive Schweiziske jernbanevæsen. Først fra Grindelwald til Interlakan. Så skifte til et tog, der kører til Spiez. Derfra videre til Visp, og til slut videre til Zermatt. 3 skift undervejs, men det hele klapper og ingen ventetid over 10 minutter. At man så får en udsigt af den anden verden med på toppen, gør det blot alle pengene værd.

Ankomst kl. 12.30 og hen til Hotel Derby – valgt på grund af navnet – for at tjekke ind. Men også her bliver jeg mødt af en overraskelse. Også de har opgraderet med. Ikke til en skrabet 2-værelses som i Grindelwald, men derimod til en kæmpestor supermoderne avanceret 3-værelses lejlighed ved stationen. Her en flot stue, køkken med alt i hjælpemidler, 2 soveværelser og 2 badeværelser. Det sidste er jo rart, så man kan skifte lidt rundt. Det ene er udstyret med en brusekabine, der har så mange knapper at den muligvis kan lette og flyve til månen. Her må jeg så bosætte mig de næste 3 dage. Det skal jeg nok kunne klare.

Jeg starter med lidt shopping i COOP i stueetagen, og vil derefter ud at se på byen. Det bliver nu ikke til så meget, for banen til Gornergrat ligger lige ved siden af, og hvis man tager derop om eftermiddagen får man rabat. Så det gør jeg. Afgang med den stejle bane, der kravler op i godt 3 km’s højde. Undervejs er der en fabelagtig udsigt og oppe på toppen er udsigten over til Matterhorn ganske enestående. Oven i købet er der langt færre mennesker end der f.eks. var på Jungfraujoch, og Disney-effekten er ikke så fremtrædende. Her sætter jeg mig så med en kop kaffe og kigger over på Matterhorn et par timer.

Ved 5-tiden er det ned igen. Så en kort gåtur i turistede men hyggelige Zermatt, inden mikrobølgeovnen kommer i sving til at varme den præfabrikerede aftensmad fra COOP. Om aftenen kan jeg så sidde og spekulere over hvorfor jeg dog har været så heldig med mine indkvarteringer.

Mandag den 9. Juli

Denne dag bliver en afslapningsdag. Der er ikke organiseret særlige dagsaktiviteter. Jeg starter med at prøve min brusekabine. Den letter heldigvis ikke, da jeg begynder at trykke på knapperne. Derefter er det så en kort gåtur til mit værtshotel til glimrende morgenmad. De serverer noget svinsk godt brød på de her kanter om morgenen.

Så ellers ud at gå en lille tur i byen. Først langs byens vandløb Vispa ud til udkanten af Zermatt. Undervejs er der diverse udsigter til Matterhorn, og flere steder har de asiatiske turister stillet sig an til fællesfoto. Da jeg når udkanten af byen er der 2 muligheder. Man kan fortsætte, men så begynder det at gå opad, eller man kan vende om. Jeg vender om. Tilbageturen går via Zermatt’s hovedstrøg Bahnhofstrasse. Her er der kædebutikker, hoteller, restauranter og turister galore. Frokost købes i COOP i stueetagen i mit lejlighedskompleks. De Schweiziske supermarkeder er storslåede, med især fortrinlige frugt- og chokoladeafdelinger.

Så er der pause på hotellet inden tur 2. Den går rundt i centrum, men lidt væk fra de store turiststrømme. Her er mange fine gamle træhuse. Det er solidt kram, der er bygget på små stylter så rotterne ikke kunne komme ind. I dag er mange af dem bygget om til romantiske hoteller. Jeg kommer også forbi et par kirker og nogle kirkegårde. En af dem har kun gravsteder for bjergbestigere der er skvattet ned. Der er mange unge iblandt, og fra store dele af verden. Aftensmaden leveres af Dr. Oetker’s Pizza fra COOP. Det er altså praktisk med eget køkken. Så kan man spare en del der.

Tirsdag den 10. Juli

Kedelig start på dagen. Min bademaskine vil ikke som jeg vil. Pludselig begynder den at udspy damp, og inden jeg har set mig for har jeg også oversvømmet badeværelsesgulvet. Nåh – til sidst lykkedes det. Så over til morgenmad på hotellet. Der er kun dækket op til 1. Det er mig. Alle de andre turister er for længst ude af røret. Forstå det hvem der kan. Klokken er da kun 9.

Så videre til dagens tur. Den går op til Zermatt’s 2. udsigtspunkt. Det hedder Matterhorn Glacier Paradise – intet mindre. Det tager en god ½ time at komme op i de 3.883 meter via et par gondoler og svævebaner. Det er angiveligt det højeste man kan komme med den slags i Europa. Udsigten er storslået, omend Matterhorn er delvist pakket ind i skyer. Men så kan man kigge på gletchere, der bliver brugt til sommerskiløb og gletchervandring. Flere har også både tov og isøkser med, og må antages at besøge mere ufremkommelige steder. Vi andre kan se på fra et par udsigtssteder og så kan vi gå ind i en hule under gletcheren og se nogle flotte isskulpturer. Herefter er det nedad igen. Følges med 2 snakkesalige indfødte i den sidste kabelvogn, men må igen konstatere at den tyske dialekt der tales her er fuldstændig uforståelig.

Resten af dagen går i afslapning i Zermatt, frokost og aftensmad fra COOP og VM-fodbold om aftenen.

Onsdag den 11. Juli

Slut på luksus-opholdet i Zermatt. Morgenmad og tjek ud fra min millionærlejlighed. Turen går nu videre med Glacier Express toget til Chur. Glacier Express er et tog der tilsyneladende udelukkende transporteter turister. Der er masser af tjenere om bord som sørger for frokost og kaffe m.m. til alle dem der har lyst til det, mens toget i mageligt tempo betvinger de skønne Schweiziske alpelandskaber. Ved 2-tiden når vi til Chur, og der hopper jeg af. De fleste andre fortsætter til jet-set byen St. Moritz.

I Chur har jeg en kort gåtur til mit hotel Drei Könige. Her får jeg så for en sjælden gang skyld det jeg har betalt for, nemlig et simpelt hotelværelse. Et “Drei Könige”-hotel er i øvrigt at finde i mange Schweiziske byer. Det har ikke noget med de hellige at gøre, men henfører til de 3 konger fra hver sin Kanton, der for mange år siden skabte et forenet Schweiz.

Chur er for øvrigt en fin lille by. Her bor 30.000 sjæle, og er slet ikke så turistet som de hidtidige. Det er rigtigt Heidi-land. Alt velfriseret og velpoleret. Ikke noget affald der ligger og flyder og alle man møder er venlige og imødekommende. Jeg dapper rundt i den gamle Altstadt med flotte huse og hyggelige gader.

Om aftenen bliver det til fodbold VM på værelse 18. Bye-bye England. Jætte kamp af Kroatien.

Torsdag den 12. Juli

Endnu en fin vejrdag i Schweiz. Solskin og ikke for varmt. Passende til en dagstur til nærliggende Arosa. Det er sådan en hyggelig turist/bjergby en times togkørsel fra Chur. Togturen er rigtig flot. Det går  i mageligt tempo på den slingrende bane op mod Arosa. Det er tydeligt et mål for mange lokale pensionister på dagstur.

Oppe i Arosa er der masser af hiking-muligheder hvis man er til det. Jeg er mere mageligt anlagt, og har jo i øvrigt ikke den nødvendige gangpind til formålet, så jeg nøjes med en gåtur fra Obersee til Untersee og retur igen, og så en tur rundt om Obersee. Det går der nu også fint nogle timer med, inden jeg hopper tilbage på toget, der så kan slingre sig retur til Chur.

Resten af dagen hedder afslapning, og en glimrende kebab fra en lokal snask.

Fredag den 13. Juli

Det handler om at få max. ud af sit Swiss Travel Pas, som ved gud har været dyrt nok. Så i dag skal der køres med tog. Jeg starter på den lokale banegård og tager så toget til Filisur. Det er en lille hyggelig by, men ideen med at hoppe af her, er at man kan gå ud til den nærliggende Landwasser Viaduct, som er et imponerende bygningsværk togene kører hen over. Der er en fin udsigtsplatform, og så kan man så stå der som en anden Trainspotter, indtil der kommer et tog, så man kan tage nogle ordentlige billeder. Da 3 tog er passeret vender jeg retur til Filisur Banegård.

Herfra tager jeg så et andet tog til Davos. Den by er verdensberømt for et årligt måde for verdens rigeste lande. I øvrigt er den nu ikke noget særligt. Jeg napper en Panini og en gåtur rundt i byen. Så retur til stationen, og videre i det flotte landskab. Der er bjerge og bakker, viadukter og tunneller, og solen skinner fra en skyfri himmel. I Landquart er der så togskifte igen. Denne gang til et lille lokaltog, der kører retur til Chur.

Således berejst, går resten af dagen i afslapning. En gang rice og meget lidt chicken gør det ud for aftensmad, og forsøget på at streame Sønderjyske – AaB via mit 3likeHome mobilabonnement falder uheldigt ud, da alt data viser sig at være brugt 20 minutter inde i kampen, og jeg vil ikke betale for ekstra. I stedet tjekker jeg om mit Stofa web-tv fungerer på et Schweizisk wi-fi. Og det gør det faktisk.

Lørdag den 14. Juli

Nu skal det være slut med sneklædte bjerge, grønne bakker, turkisblå søer og anden af naturens skønhed. De sidste dage på det her trip, skal bruges til at tilfredsstille mit behov for et storby-fix. Derfor afgang fra Chur ved 12-tiden og afgang til den største by i Schweiz nemlig Zurich. Her hopper jeg af på Hovedbanegården og tager en sporvogn ud til Albisriederplatz. Her har jeg nemlig booket en Airbnb-lejlighed til 5 dage. Jeg får fat i min nøgle og får mig tjekket ind i en lille fin lejlighed. Så er der ellers diverse praktisk. Der skal købes lidt ind, for morgenmad følger ikke med. Det er også hensigtsmæssigt at få vasket sit tøj. Det er tiltrængt.

Om aftenen bliver der dog også tid til en gåtur i det lokale hood. Det er ikke centrum, men rimeligt tæt på. Det virker hyggeligt at gå rundt. Ingen sights – med undtagelse at Letzigrund Stadion ovre på den anden side af vejen. Her holder FC Zurich til.

Søndag den 15. Juli

Dejlig solskinssøndag. Det er snart slut med mit travelpas, så det er med at bruge det fornuftigt. Derfor “gratis” sejltur på Lake Zurich. Der er almindelig rutebåde, og så må man godt bruge det. Jeg tager halvdelen af “Der grosse rundfahrt”, dvs fra Zurich til Rapperswill. Det tager 2 timer. Undervejs kan man kigge på de flotte omgivelser og den almindelige aktivitet på søen. Rapperswill er også en fin by at gå rundt. Gamle huse og pladser og den slags. Og så en McD til frokosten. Turen retur gør jeg med toget. Det går noget hurtigere end båden.

Retur i Zurich bliver resten af dagen brugt i hyggelige lejlighed. Tour de France og ikke mindst finale i VM-bold. Kontroversielt og spændende med VAR-domme og det hele, men vel trods alt med Frankrig som de rigtige verdensmestre.

Mandag den 16. Juli

Opdagelsestur rundt i det centrale Zurich. Det betyder en lang gåtur rundt, uden specielle mål. Jeg går de steder hen som jeg undervejs synes ser sjovest ud. Det betyder opprioritering af små skæve gader og gyder og nedprioritering af gågader og kædeforretninger.

Jeg starter med at tage sporvogn ned til Bellevue. Det er nede ved Lake Zurich. Her ligger Zurichs Operahus også. Så går det ellers derfra rundt i det hyggelige kvarter Niederdorff. Her er i sandhed små gader og spøjse butikker. Det er ikke tit man finder en forretning der har specialiseret sig i at redde tøjbamser. Videre rundt og så ned til floden Limmat, der deler Zurich’s centrum i 2. Ovre på den anden side kan jeg se hvad der ligner et fint udsigtspunkt. Så jeg krydser en af de mange broer og kravler op til Lindenhof. Flot udsigt over der centrale Zurich og en dejlig plads med masser af træer, bænke og vandfontæner. Det sidstnævnte finder man overalt i Schweiz.

Ned igen, og ved et uheld rammer jeg Bahnhofstrasse, som er det lokale strøg. Sen frokost i et stormagasin, og så ellers væk fra det shoppinghalløj. Ned til floden, over en bro og tilbage til Niederdorff. Her falder jeg tilfældigt over en lille tandhjulsbane der kører de dovne studerende op til Universitetet. Den tager jeg. Derfra kan jeg så igen gå nedad bakke. Flere sjove gader, men varmen er markant og fødderne er slidte, så nu indfanges en sporvogn – linie 2 – til Albisriederplatz. Shopping i Migros og retur til dejlig lejlighed. Resten af dagen hedder afslapning, kun afbrudt af mikrobølgemad og FCK – ACH på Stofa.

Tirsdag den 17. Juli

Egentlig havde jeg jo sagt museumsfri tur. Men i dag må jeg alligevel gøre en undtagelse. FIFA har hovedsæde i Zurich og har også et fodboldmuseum. Det må jeg tjekke ud. Så jeg tager et par sporvogne derud, og betaler en ikke ubetydelig entre. Indenfor kan man så se noget om FIFA’s turneringer. Det er både spændende, interessant og vældig nostalgisk hvis man altså er fodboldnørd. Museet er dog også præget af for mange børn, hvor af især et par danske unger med håbløse forældre stikker helt af. Hvem fanden slæber da også 3-års unger med på museum? Jeg leder i øvrigt forgæves efter historier om Sepp Blatter, men han er dårligt nævnt. Og i en interaktiv dommertest kommer jeg – naturligvis – ind på en 1. plads.

Efter denne succes så kigger jeg mere rundt på må og får i centrum af Zurich. Jeg har i dag valgt den rige del, som er det sydligste af Bahnhofstrasse. Her er der guldsmede, urmagere og mærketasker galore. På en eller anden måde føler jeg mig ikke helt hjemme, men dog sjovt nok også at betragte de mærkværdige væsner, der kommer den slags steder.

Da det begynder at regne – lidt – vender jeg snuden hjem til Badenerstrasse. Det sker igen med brug af byens fremragende sporvogne. Resten af dagen går i Tour de France, Phillip Kerr og mikrobølgemad.

Onsdag den 18. Juli

Det er sidste feriedag. Det er fint nok. Feriebenene er ved at være møre. Så dagen bruges på en tur til Zurich Zoo. Det plejer at være rimeligt afslappende og med gode fotomuligheder, hvis man kan abstrahere fra de alt for mange børn. Jeg starter rimeligt tidligt og turen derud tager en lille halv time med det effektive sporvognssystem. Så ellers ind og kigge. Zurich Zoo skuffer ikke. Der er de dyr der skal være, og man kan tage gode billeder. Især deres regnskov imponerer. Her går man rundt og må selv lede efter dyrene inde i en stor, varm og fugtig globe. Og så skal man også passe på ikke at jokke på en kamæleon, der ikke rigtigt har respekt for rebene, der adskiller dyr og mennesker. Det er faktisk ret sjovt, selv om man sveder som en gris. Ellers er der en fin elefantafdeling og masser af andre indhegninger. Der er også masser af storke, der lever frit i parken i store storkereder. Ved 2-tiden er jeg ved at være mør. Både på grund af meget gåtur og så varmen som er ved at snige sig op på 30 grader. Jeg smutter hjem til min lejlighed, og bruger resten af dagen til det sædvanlige.

Torsdag den 19. Juli

Så er det hjem. Aflevere nøgle fra glimrende airbnb i nøgleboks, og så ind til Zurich Hauptbahnhof. Hjemturen er lang men komfortabel. ICE-tog på 1. klasse til Hamburg. Det er en kvalitetsrejse og der er servering ved din plads. Afgang kl. 10  - ankomst kl 18. Så en time hvor man kan få noget mad, inden det er med et møgbeskidt dansk IC-tog til Aarhus. Hjemme ved midnatstid.