Fredag den 27. september

Den her tur skulle egentlig have fundet sted i foråret 2020, men noget Corona-halløj kom i vejen. Det betød en aflysning, men nu skal det være.

Også den her gang starter det skidt. Flyveren fra Billund til Warszawa bliver 1 ½ time forsinket, og så er forbindelsen til Tbilisi smuttet. Så hen til LOT’s transfercenter. Ny billet til i morgen, og voucher til hotel og transport til samme. Så fat i bagagen, som heldigvis godt kunne udleveres, og hen til Hotel Arche – en slidt og lidt kedelig sovefabrik i nærheden. Kan tørne ind omkring midnat, men sover ikke vanvittig godt, når man er gnaven

Lørdag den 28. september

På trods af hotellets middelmådighed, er morgenmaden faktisk glimrende. Og det bliver humøret tilsvarende. Jeg har nu fået 24 foræret i Warszawa – Østeuropas økonomiske center – ifølge taxachaufføren fra i går. Jeg har af gode grunde ikke planlagt noget, så det bliver lidt nogle highlights fra sidste gang jeg var her for 18 år siden. Så ind i en Uber og ind til den gamle bydel – Stare Miasto.

Hyggeligt kvarter, der dog ikke er så gammelt som det ser ud. Det blev nemlig jævnet med jorden i 2. verdenskrig, og så bagefter fuldstændig genopført i gammel stil. Men mere end 70 år har det ikke på bagen. Jeg hænger ud på forskellige pladser og små gader. Hyggeligt nok at vandre rundt.

Da det er gjort bliver det en lang gåtur på Krakowskie Przedmiescie til mit favoritsted fra sidst Lazienki Parken. Den er flot. Næsten på højde med Central Park og Luxembourg Haven i Paris. Masser af træer, skulpturer, gamle klassiske bygninger – og vigtigst af alt – en masse bænke. Der er også som sidst en masse mennesker, men der er plads til alle. Her hænger jeg så ud et par timer, inden der bestilles en Uber til at fragte mig til hotellet. Her står bagagen, og herfra kan jeg bruge min Taxivoucher ud til lufthavnen.

Her ankommer jeg så i særdeles god tid til min flyver 22.45. Så jeg får fingre i en spisebillet – sponsoreret of LOT – til noget aftensmad, og hænger så i øvrigt ud i lufthavnen indtil rettidig afgang.

Søndag den 29. september

Ankomst kl. 04.30 – lokal tid – som er 2 timer foran Polen. Gennem paskontrol og fat i bagagen på ganske effektiv vis. Udenfor står en mand med et skilt hvor der står Henning Nielsen på. Det er min driver til Barnovi Boutique Hotel, som er bestilt til formålet. Fremme kl. 5.30. På en eller anden måde er det ret fedt at blive kørt rundt gennem Tbilisi på den tid af døgnet. Fat i keycard til glimrende værelse 205, og i seng så hurtigt som muligt.

Her sover jeg til gengæld godt indtil vækkeren ringer kl. 10.30. De har en fin feature på hotellet. Der serveres nemlig morgenmad til 11.30. Hotellet er ikke så stort, så morgenbordet er heller ikke overvældende. Til gengæld er det rigtig lækkert.

Og når man nu er affodret kan man lige så godt gøre noget ved det. En tur fra Lonely Planets guidebog på side 44 ser fin ud, og starter tæt ved hotellet. Så det bliver ned ad den stejle bakke fra hotellet til Rustaveli Metrostation, og herfra ad den store shopping-boulevard Rustaveli ind til en stor rundkørsel ved Liberty Square med en skulptur af St. George og Dragen i midten.

Herfra ned mod Mtkvari floden, og videre gennem den gamle bydel . Her er der flere turister og masser af cafeer og restauranter. Der er også et spøjst klokketårn og et par meget gamle kirker. Anchiskhati Basilica fra det 6. århundrede kan man komme ind i. Næsten som at komme ind i en hule. Sioni Katedralen lidt længere henne af vejen er fra samme tid, men brændt og ombygget adskillige gange. Her pågår et arrangement, så ingen adgang lige nu. Mere moderne er broen over floden. Fodgængerbroen Peace Bridge er af glas og stå, og fra 2010. Men også den er flot. Dagens gåtur slutter også på den anden side af floden. Nu er jeg træt og bestiller en Bolt-vogn (svarende til Uber) hjem. Så slipper man for at skulle finde metrostationen og ikke mindst gåturen op ad bakken til hotellet. Genielt system. Og 20 kr. for turen er jo ikke optrækkeri.

Resten af dagen går i afslapning på værelset. Pizza via Wolt, leveret lige til døren.

Mandag den 30. september

Daytrip til Armenien i dag. Afgang med minibus kl. 9 fra Avlabari Metro Station. Først 1 ½ time til grænsen. Her får man prøvet en god gammeldags østeuropæisk grænsekontrol med lange køer, vrisne pasbetjente og en bunke stempler i passet. Det tager vel næsten 1 times tid for at komme ud af Georgien og ind i Armenien. Herfra er det tid til at besøge 2 klostre. Først i Akhtal og derefter Haghpat. Nogle fantastiske og meget gamle bygningsværker. Bygget i det 11. århundrede, og det ser faktisk ud som dengang. Efter en kort guideintroduktion, render vi frit rundt begge steder

Så videre til frokost. Det foregår hos en privat madmutter, der har linet hele galleriet af Armenske hofretter op. Lækkert og smagsrigt – med en svipser eller 2 undervejs, for mine sarte vestlige smagsløg.

Så ud og køre igen. Bl.a. med et kig ud over et stort forfaldent kobber-forarbejdningsanlæg. Kobberproduktion var en stor ting, da Armenien var en del af Sovjet. Det lukkede da Sovjetunionen kollapsede, og som med mange andre ting i fattige Armenien, så skete der ikke rigtigt mere end at det hele gik i forfald. Herfra videre for at se en gammel MIG24 jagerflyver, der er udstillet, inden vi snupper et sidste kloster ved Sannahin. Også spændende, flot og gammelt. Og skønt at der er andre end de ca. 15 personer fra bussen på stedet.

Så retur til Tbilisi gennem paskontrol og sindssyg trafik. Rigtig fed tur – fin gruppe – og en ikke helt utålelig guide.

Bolt kører mig retur til hotellet. Aftensmad bestilles fra McD. Det skal jo heller ikke blive for autentisk.

Tirsdag den 1. oktober

Street-dag i Tbilisi i dag. Tbilisi har ikke så mange store turistseværdigheder, men er ikke desto mindre spændende at gå rundt i. Efter morgenmaden starter jeg dagen ad de samme gader som min Bolt-driver kørte i går. De så nemlig sjove ud. Så i stedet for at gå ned ad bakken mod byen, så går jeg til venstre – opad. Så kommer man igennem et ældre kvarter på bakken over Tbilisi med fin udsigt over byen. Her er masser af store og forfaldne villaer, men ind imellem finder man også nyt byggeri. Så noget sker der bestemt i det her land. Turen går så senere ned af bakken og ind til det man kalder “Old Town”. Lidt flere turister, men ikke overvældende. Mere lokalt liv. Turen ned af bakken slutter ved Metekhi broen over floden.

Lige på den anden side i Rike Park kan man nemlig komme med en tovbane endnu højere op over Tbilisi. Den tager jeg. Normalt ville man heroppe skulle se Narikala Fæstningen. Men den er lukket pga. renovering, så det går ikke. I stedet må jeg nøjes med at kigge ud over Tbilisi, og sige hej til statuen af Mother Georgia. Hun står med et glas vin i den ene hånd til de venlige gæster, og et sværd til de knap så venlige.

Ned igen, og et hurtigt smut forbi kirken Metakhi Virgin Mary Asssumption Church. Det er en Ortodoks kirke. En kirketype jeg aldrig bliver fan af, for der er ingen bænke eller stole. Man står op under gudstjenesten. Lige ved siden af står en voldsom statue af Kong Vakhtang Gorgasali. Og nej, jeg ved ikke hvem han var. Yr.no truer nu med regn og det begynder at smådryppe. Så jeg vender snuden hjem, men først forbi noget affodring. Glimrende kylling med en umanerlig lækker limonade til. Op til Frihedspladsen og shopping-gaden Rustaveli. Regnen kommer ikke, så inden jeg når hjem bliver det til en Latte på pladsen ved Shota Rustaveli. En af byens mange katte ligger på nabobordet og kigger misundeligt. Var ikke klar over de var til kaffe. Så ellers op af den stejle bakke og til aftenafslapning med Pizza fra Domino’s.

Onsdag den 2. oktober

Gråvejrsdag i Tbilisi. Det gør ikke noget, så er det ikke for varmt. Efter morgenmaden ind i en vogn fra Bolt og så en 10 minutters tur op til Tsmind Sameba Kirken. Den er ny – færdig i 2004 – Ortodoks– så lutter ståpladser. Så er den også kæmpestor i flere etager. Øverst et stort kirkerum med masser af ikoner. Nedenunder nogle store rum, hvis formål er mig uklart. Trappen ned minder om den fra Union Station i Chicago. Kendt fra The Intouchables og en løst farende barnevogn.

Fra det flotte kirke går jeg ned gennem det lokale kvarter Avlabari. Ikke helt nemt til fods. Manglende fortove mange steder, og primært brosten og huller på gaderne, gør at man må se sig for. Jeg smutter over floden og over til kvarteret Abanotubani. Her er der en række steder hvor man kan bade i vand med masser af svovl. Der er derfor også en bemærkelsesværdig lugt i det hood. Jeg frastår badning, men hygger mig i stedet på en bænk med et glas lækkert granatæblejuice. Herfra over til endnu et kirkebesøg. St. Georg Katedralen, en Armensk kirke fra 1253.

Så igen ind i en Bolt-vogn og hen til en tovbane, hvor man kan komme op til Mtatsminda – endnu et højdepunkt omkring Tbilisi. Det gir frokost i form af en lokal specialitet Khinkali, som er en slags hakket kød i dej som så er kogt. Ikke specielt spændende. Men udsigten fra restauranten over Tbilisi fejler til gengæld intet. Måltidet efterfølges af en gåtur for at det store TV-tårn og det lille trætte tivoli, hvor der ikke er så mange besøgende. Meget passende begynder det så at regne, så ned med tovbanen, fat i Bolt og retur til hotellet. Pizza til aften.

Torsdag den 3. oktober

Daytrip igen. Samme foretagende som forleden. Afgang kl. 9. Første stop efter 1 ½ times kørsel er Uplistsikhe. En gammel by bygget i nogle huler. Jeg er ikke vild med huler, så jeg hopper over. Videre til Gori. Her skal flertallet have frokost. Den hopper jeg også over, og går i stedet for en tur rundt i byen. Frokosten bliver så i stedet for noget umanerligt lækkert og meget billigt brød, fra en “hul i muren”-bager.

Herfra videre til turens highlight for mit vedkommende. Stalin-museet som er en sand hyldest til den folkekære diktator, der kom fra Gori. Fuldstændig grotesk oplevelse at se den venlige mand kramme alle de små børn på billederne på museet. Og det er ikke engang sarkastisk, men skam alvorligt ment, at manden var godheden selv, som selvfølgelig fortjener et pænt museum.

Så videre til byen Mtskheta. De kunne godt have behov for at købe en vokal eller 2. 2 sights her – gamle kirker – over 1000 år gamle. Svetitshoveli i byen er stor og imponerende, Jvari på en bjergtop udenfor byen er lille og ikke mindre imponerende. Heroppe er der også en fin udsigt over Mtskheta og sammenløbet af de 2 floder Aragvi og Mtkvari. Fin tur – træls guide, der plaprede op med alle de fakta alle har glemt på 5 minutter. Men hun var god til at gå baglæns, mens hun talte.

Aftenafslapning på værelse 205. McD via Wolt.

Fredag den 4. oktober

Sidste dag i Tbilisi. Ingen planer. Må se hvad dagen bringer. Men først morgenmad. Den er lækker. I starten af turen tog jeg primært af de velkendte ting. Brød, pølse, ost og yoghurt. Men nu er jeg blevet mere modig og kaster mig over de lokale ting. Typisk noget indbagt med noget kød, kylling, ost, spinat eller andet inden i – serveret som nogle lækre hapser.

Så ellers ned af Rustaveli. Ud over forretninger er det også hjemsted for Parlamentet, med an trofast lille gruppe af demonstranter foran. Så er der også landets fine museer. Jeg tjekker lige Nationalmuseet ud. Spændende udstilling om Sovjets “okkupation” af Georgien. Resten siger mig ikke rigtigt noget. Så ned på Frihedspladsen. Her holder hop-on hop-off bussrne, og ja – hvorfor ikke – da sælgeren tilbyder at jeg kan komme med på en børnebillet. Faktisk en fin tur rundt i centrum, og måske dumt jeg først tog den i dag, for der er flere spændende steder jeg ikke har været.

Et af dem er ude ved Metrostationen Marjanishvili. Så da hop-off er slut tager jeg metroen derud. 1,50 Lari på mit Metro-money Card. 4 kr. Lige til at klare. Området indeholder en række imponerende store bygninger, og så er det sat fint i stand for nylig. For eksempel er der noget så lækkert som et godt fortov. Det finder man ikke overalt. Så fra stationen går jeg en lang tur ud af byen, og ud til Dinamo Tbilisis hjemmebane opkaldt efter Boris Paichadze. Stort stadion – plads til 54.000. Man kan kigge ind, men ikke komme ind på selve stadion. En security-fyr fra Emsig sogn, stiller sig i vejen for det projekt. Så i stedet videre op igennem et marked, der vel nærmest kan kaldes skummelt. Mindst 100 butikker der sælger brugte (eller stjålne) mobiltelefoner. Jeg holder lige lidt bedre fat på min. Vi er nu ude i de dele af Tbilisi som er grimme, med brutalistiske højhuse til højre og venstre. Så hen til stationen ved Station Square, og med den lange rullende trætrappe langt ned i dybet til den lokale metro. Der er ansat en særlig medarbejder, der holder øje med at alt forløber som det skal på trappen. Så ellers retur til stationen ved Rustaveli, og den korte bjergbestigning op til hotellet. Kl. er 17 – nok for i dag.

Pizza fra Domino’s – og tidligt i seng.

Lørdag den 5. oktober

For det er op igen allerede kl. 02.00. Så skal der pakkes, tjekkes ud, og så kører min vogn mig ud i lufthavnen. Skulle egentlig lette 05.25 – men LOT er selvfølgelig over 1 time forsinket. Ankomst Warszawa ved 8.30 tiden - lokal tid. Af en eller anden grund ender jeg forrest ved paskontrollen, så det tager ikke mange minutter. Hen til gate 44. Fly til Billund 9.55 – kun kvart fyldt – så det er mageligt. I Billund 11.20, men så skal de bruge 30 minutter til at ekspedere bagagen til den håndfuld mennesker der har det med. 12.30 bus til Aarhus – hjemme kl. 14.00.